Indrømmet: Der er formentlig tale om et veludviklet stockholmsyndrom. Jeg har en pæn del af mit voksenliv brugt tiden på at gøre tilværelsen så sur som muligt for Venstre og Lars Løkke Rasmussen. Men nu, hvor han så har forladt politik – sådan da – er det åbenlyst, at han i den grad mangler.
Lige så charmerende og skarp Jakob Ellemann-Jensen var som politisk ordfører og minister, lige så tøvende synes han at være som formand og leder af oppositionen. Blå blok er mere til grin end til gavn for Danmark, og Socialdemokratiet må have svært ved at tro sit eget held.
Dansk Folkeparti er i regulær nedsmeltning. En myriade af borgerlige små partier, der risikerer at slå hinanden hjem og hver især falde for spærregrænsen. Og så altså Venstre, der ikke formår at holde samling på de uregerlige tropper – eller sig selv for den sags skyld.
Sikke en jammerdal. Kontrasten til Løkke er enorm. Uagtet at Løkke igennem hele sin politiske karriere besad åbenlyse blinde vinkler, især når det gjaldt den personlige dømmekraft og livsførelse, ja, så mangler hans analytiske blik og evne til at zoome ind på det væsentlige i enhver debat.
Løkkes epilog blev i høj grad hans tale ved Venstres Landsmøde. Især hans skarpe analyse af betydningen af Venstres (og andre partiers) bagland er værd at huske: ”Til det første folketingsvalg, jeg deltog i, fik vi cirka 350.000 stemmer. Ved det seneste valg fik vi godt 825.000 stemmer. Men medlemstallet er faldet til en tredjedel. Vælgerbase og medlemmer er ikke længere det samme,” forklarede Løkke, der fortsatte:
”Jeg vil bare sige helt stilfærdigt, at vi er nødt til at forstå … nogle er nødt til at forstå, at Venstres bagland i dag er andet og mere end medlemmerne − hvor vigtige I end er alle sammen. Nogle er vigtigere end os: danskerne,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
Løkke sætter fingeren på et ømt punkt: Baglandet i et parti repræsenterer færre og færre. Lige så overvurderet et bagland er af journalister og kommentatorer, lige så ude af trit er det samme bagland med de vælgere, der betyder noget for afgørelsen af folketingsvalg i Danmark.
For både Venstre og Socialdemokratiet gælder det på afgørende områder, såsom udlændinge, skat og velfærd. Lytter man som partileder til sit bagland, taber man. Og lytter man ikke, risikerer man at blive afsat. Blandt andet som det skete for Lars Løkke Rasmussen.
Mange partiledere både til højre og venstre for midten gør en dyd af at betone, at de prioriterer baglandet højt. At de vil være bedre til at lytte til partiets græsrødder end deres forgængere. Jeg håber for alle os andre – vælgerne – at det er tomme ord. Og ingen har sagt det mere præcist end Lars Løkke Rasmussen, da han tog afsked med sit partis bagland.
Af Thomas Juul-Dam, managing partner i Primetime.
LÆS OGSÅ
Derfor bør du investere i kinesiske aktier
Mon tyskerne hørte ECB’s udtjente bazzoka?
Recessionsfrygten har fået taget i investorerne
Flere kilder til den seneste tids aktieuro – det startede med et tweet…
Kommentér dette blogindlæg herunder