Kapitalfonde spiller en stadig større rolle i erhvervslivet. I dag er der for eksempel 110 kapitalfonde med investeringer i Danmark, som tilsammen ejer over 300 danske virksomheder. Således er mere end 50.000 personer for nuværende ansat i en kapitalfondsejet virksomhed, og endnu flere vil i løbet af deres arbejdsliv stifte kendskab med kapitalfondsejerskabet. En undersøgelse fra PwC viser således, at kapitalfonde er blandt ejerledernes foretrukne købere, når livsværket skal sælges.
Den stigende samfundsøkonomiske betydning fordrer åbenhed. Derfor har DVCA igennem ti år offentliggjort fakta om branchen, så enhver kan debattere fondenes virke på et oplyst grundlag.
Vores analyser viser eksempelvis, at ansatte i kapitalfondsejede virksomheder er mere tilfredse end ansatte i andre private virksomheder, og at kapitalfondsejede virksomheders jobskabelse er større end andre ejerskabsformer.
Og for at skabe transparens og åbenhed i forhold til en af de mere sejlivede myter, at kapitalfonde ikke betaler skat, så offentliggør vi årligt kapitalfondenes skattebetalinger for faktum er naturligvis, at de er underlagt samme beskatningsprincipper som alle andre.
Alligevel er kapitalfondsmodellen fortsat omgærdet af fordomme og skrøner. For nylig blev Ørsteds salg af Radius annulleret med det politiske argument, at kapitalfonde ikke skulle have mulighed for at byde. En beslutning, som vækker undren i udlandet.
Og i foråret 2018 udtalte erhvervsmanden Bert Nordberg, at ”kapitalfonde er det værste skidt i samfundet”, men indtog få måneder senere posten som bestyrelsesformand i kapitalfondsejede TDC. Måske fordi han begik den fejl, som andre har gjort før og efter ham, nemlig forvekslede kapitalfonde med hedgefonde. Begrebsanvendelsen er således vigtig at få på plads.
Lad fakta præge debatten
I Danmark har vi en lang tradition for at hylde ejerlederen, familievirksomheden, de fondsejede virksomheder samt de børsnoterede selskaber. Regeringen har i trit hermed sænket arveafgiften for virksomhedsejere, så det er nemmere at overdrage en virksomhed til næste generation. Og for nylig blev det muligt at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond skattefrit.
I DVCA bakker vi op om ethvert initiativ, der forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet, men det giver anledning til forundring, hvis politikeres syn på kapitalfonde er, at de ”bare kigger til næste kvartal”, således som skatteminister Karsten Lauritzen (V) udtalte, da han annoncerede den nye mulighed for at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond:
»Det er en ejerform, hvor man som kapitalfonde ikke bare kigger til næste kvartal, men har en langsigtet investeringsplan og dermed sikrer, at danske virksomheder og arbejdspladser bliver på danske hænder”.
Ministerens modsætning mellem ’kapitalfonden’ og ’den gode fond’ er ikke blot forsimplet. Den er også forkert. Faktum er, at det er de børsnoterede selskaber, der kan være begrænset til en tidshorisont på 3 måneder. Ikke kapitalfonde. Deres mål er derimod gennem 3-7 års dedikeret ejerskab at få en virksomhed i bedre form, så den kan sælges til en højere pris for derved at generere et solidt afkast til fondens investorer.
Eksempelvis blev Netcompany i år børsnoteret efter en succesfuld vækstrejse fra 0 til over 1.000 ansatte med kapitalfonde som ejere. Og i 2005 blev ISS afnoteret af blandt andet kapitalfonden EQT, hvorefter den i 2014 blev genintroduceret på børsen. Nu med 225.000 flere ansatte globalt – og hovedsædet er fortsat i Danmark.
Samfundsøkonomisk betydning
Både Netcompany og ISS har qua kapitalfondenes børsintroduktion sikret fortsat hovedsæde i Danmark og har i øvrigt genereret virkelig positive afkast på aktiemarkedet. Dermed understreger de pointen, at forskellige virksomheder kræver forskellige ejerskabsformer på forskellige tidspunkter i virksomhedens livscyklus. Den pointe bør indgå som en hel naturlig del af dansk erhvervspolitiks dna.
I den sammenhæng er det også værd at fremhæve, at investorerne i kapitalfondene typisk er de danske pensionskasser, hvormed det afkast, som kapitalfondene genererer i sidste instans, kommer ganske almindelige danskere til gode. Man kan også sige, at kapitalfondene er pensionskassernes forlængede investeringsarm i unoterede aktier.
Længe leve mangfoldigheden
Faktum er, at Danmark er begunstiget med en perlerække af ejerskabsformer, som alle har sin berettigelse. De bidrager til en dynamik, hvor ingen virksomhed er stavnsbundet til en ejer eller forudbestemt ejerskabsform, hvis denne ikke længere er den rette. Den diversitet skal vi hylde.
Det er især kapitalfondene, som ofte har spillet en positiv rolle, når nye selskaber har skullet på børsen, eller gamle har trængt til en saltvandsindsprøjtning og et liv på private hænder. Desuden har kapitalfondsmodellen den samfundsøkonomiske fordel, at den – i modsætning til familieejerskabet og de erhvervsdrivende fonde – er en direkte katalysator i forhold til at tiltrække udenlandsk kapital til Danmark. Selv kritikere af kapitalfondsmodellen vil nok ikke være de investeringer foruden.
Dansk erhvervspolitik bør derfor tage udgangspunkt i et dna, hvor der er ens rammevilkår og lige konkurrence ejerskabsformerne imellem og ikke kun for de særligt udvalgte ud fra den simple formel, at der ikke findes én rigtig ejerform – der findes ejerformer, der er rigtige på givne tidspunkter.
Kommentér dette blogindlæg herunder