Tænk engang, at Novo Nordisk i sin tid var tæt på at blive opslugt af konkurrenterne. Det fremgår af et jubilæumsskrift, der udkommer i dag, i anledning af at Novo Nordisk har rundet de 100 år. Forfatter dr.phil. Kurt Jacobsen har haft fri adgang til arkiverne, inklusive referater fra møder i Novo Nordisk og dens ejerfond, og det har gjort det muligt at skabe en unik beretning om et enestående dansk erhvervseventyr.
I dag er Novo Nordisk et af Europas mest værdifulde selskaber, og det nyder Danmark godt af i form af gigantiske selskabsskattebetalinger, skatteindtægter fra de mere end 21.000 danske medarbejdere, for slet ikke at tale om almennyttige uddelinger fra Novo Nordisk Fonden på 9-10 milliarder kroner om året. Plus en masse andet.
Novo Nordisk har alene på grund af sin vægtfylde væltet en masse statistikker omkuld. Eksempelvis har det været nødvendigt at omlægge C25-indekset, da Novo Nordisk fylder mere end alle de andre tilsammen.
Og da man op til de nyligt overståede overenskomstforhandlinger i industrien troede, at der var grundlag for kæmpe lønstigninger, fordi indtjeningen var historisk høj, var det udelukkende, fordi nogen havde ’glemt’ at trække Novo Nordisk ud af ligningen. Uden Novo Nordisk var alt, som det plejer. Bundlinjen er, at Novo Nordisk trækker dansk økonomi op i den globale superliga. Det er uden sidestykke, og intet tyder på, at eventyret slutter foreløbig.
Det gør det interessant at fundere over, hvad der var sket, hvis Novo Nordisk i sin tid var blevet solgt til Johnson & Johnson eller lagt sammen med schweiziske Serono, der siden blev opkøbt af Merck. Den slags planer arbejdede stærke kræfter i Novo Nordisk på, for rejsen hen til, hvor selskabet er i dag, har ikke været let. Hvorfor ikke smide tøjlerne, inden konkurrenterne kører selskabet over?
Novo ville have mistet sin betydning for Danmark
Et opkøb havde givet Novo Nordisk Fonden en betydelig formue, som naturligvis ville have givet et afkast. Men på niveau med det, som vi ser i dag? Aldrig i livet. Og samtlige stabsfunktioner ville være forsvundet ud af Danmark. Tilbage ville der muligvis have været en produktion af diabetesmedicin i Bagsværd og Kalundborg, men det havde så også været det. Noget lignende overgik faktisk svenske AstraZeneca.
Her i andedammen er det oplagt at trække en parallel til Danisco. Danmark har en unik position inden for life science, der trækker stærke tråde tilbage til vores status som landbrugsland (f.eks. blev insulin oprindelig udvundet fra svin). Danisco havde gode muligheder for at udvikle en unik platform globalt inden for ingredienser og fødevareenzymer som en del af en stærk dansk fødevareklynge, så derfor blev der truffet en strategisk beslutning om at sælge de lavteknologiske sukkeraktiviteter fra og i stedet udvikle sig til en global spiller inden for avancerede fødevareingredienser, bl.a. via opkøbet af det amerikanske selskab Genencor.
Danisco er en skygge af sig selv
Det tog dog længere tid end forventet at udvikle en lønsom forretning, så det endte med, at Daniscos aktiekurs blev så lav, at man blottede sig for opkøb. Det udnyttede amerikanske DuPont til at løbe med den danske kronjuvel i 2011 for 6,3 milliarder dollar, for Danisco havde ikke nogen større investorer, der kunne beskytte dem mod et opkøb.
Ingen kan vide, om projektet var lykkedes under et selvstændigt ejerskab, men i dag kan det konstateres, at Danisco er en skygge af sig selv, og det har ikke været til gavn for den danske fødevareklynge. Det kan være, at fusionen mellem Chr. Hansen og Novozymes, der nu er i støbeskeen, kan rette op på skaden, men det er der ingen garanti for.
Daniscos skæbne kan kun vanskeligt overgå Novo Nordisk, for bag den stærke position ligger en fundats, der har givet ejeren Novo Nordisk Fonden et betydeligt mandat til at forsvare dets ejerskab. Man har opnået en meget stor grad af finansiel fleksibilitet gennem en A- og B-aktiestruktur, der har gjort det muligt at bevare kontrollen over selskabet med kun 25 procent af aktiekapitalen.
Det hører også med, at der var en betydelig forskel i selskabernes evne til at holde fokus. Det var en genistreg, da Novo Nordisk i 2000 udskilte Novozymes, for det gjorde det muligt at koncentrere ledelseskraften om at blive ledende inden for diabetesområdet, som siden skulle udvikle sig til en global epidemi. Ved at koncentrere sig om et enkelt behandlingsområde lykkedes det at udvikle det såkaldte GLP-1 præparat, som ligger til grund for storsælgeren Wegovy, der i disse år forvandler livet for folk med svær overvægt. Det er satsningen på fedme, der de seneste år har skudt selskabets markedsværdi op i skyerne.
100 års satsning på anvendt forskning bærer nu frugt.
Daniscos formands stoppede fusion
Den slags storsællerter lykkedes Danisco aldrig med, men man kan hævde, at selskabet heller ikke fik chancen i den korte tid, man satsede på at udvikle sig til en global spiller på det højteknologiske ingrediensmarked. Sukkeraktiviteterne blev solgt fra så sent som i 2009, så reelt blev det kun til to år som fokuseret selskab, og det kan man muligvis bebrejde manglende tålmod hos en alt for spredt ejerkreds.
Som en regibemærkning kan tilføjes, at Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand under opkøbs- og fusionsplanerne var ingen ringere end arkitekten bag skabelsen af Danisco, Palle Marcus. Bogen fortæller, at det var ham, der stoppede fusions- og frasalgsplanerne, så hatten af for ham.
Moralen er måske, at det kan være lettere at holde sammen på noget eksisterende end at skabe noget helt nyt.
Kommentér dette blogindlæg herunder