The end of Radikale Venstre as we know it?

Radikale Venstre er under Morten Østergaard blevet irrelevant og uden indflydelse, uanset hvem der sidder på regeringsmagten, skriver InsideBusiness politiske ekspert Thomas Juul-Dam.

Det har været højsæson for bogstavkombinationer i dansk politik. En ny borgerlig regering efter et folketingsvalg vil bestå (mindst) af Venstre og Dansk Folkeparti. Men ikke Liberal Alliance, må man forstå på Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, hvis selvtillid nu også sætter ham i stand til at danne regering med og uden andre partiers medvirken – før vælgerne har talt.

Og Socialdemokratiet har meddelt, at der ved flertal bag oppositionens leder, Mette Frederiksen, vil dannes en etpartiregering bestående udelukkende af S. Budskabet kom som et tiltrængt skybrud efter en langvarig hedebølge. Endelig blev det sat på plads, hvad har stået tydeligt så længe: At det historiske partnerskab mellem R og S – i hvert fald for en periode – er slidt op.

Det var en overvejelse allerede i forbindelse med sidste folketingsvalg hos ledelsen i S, at hvis man vandt valget, så skulle landet regeres med kun S i regering. De politiske forskelle på udlændinge, klima, uddannelse og så videre havde vokset sig så store, at det havde været tæt på umuligt at fortsætte som SR i regering. Sådan er det jo, fristes man til at sige.

Forskellene mellem S og R er siden kun blevet større med Socialdemokratiets ryk til højre på udlændige og tilsvarende ryk til venstre på den økonomiske politik.

Morten Østergaard er ikke sen til at fremhæve, at Henrik Sass Larsens forudsigelser om, at der ikke blev rykket et komma ved den socialdemokratiske politik forud for valget i 2011, blev gjort til skamme. Mandaterne faldt sådan ud, at Radikale Venstre tog for sig af retterne, da S-R-SF-regeringen skulle søsættes.

Midten af dansk politik ændret

Vil det gå på samme måde denne gang? Det tror jeg ikke. Denne gang er det anderledes. For det første er midten af dansk politik forandret. Den udgøres i dag af store partier som S, V og DF. Radikale Venstre er et fløjparti, der politisk ikke rækker over midten eller har nævneværdigt tag i vælgere, der svinger mellem rød og blå blok.

For det andet har R ingen steder at gå hen. Døren til blå blok er lukket for Morten Østergaard, så lige såvel som Enhedslisten, SF og Alternativet kan hyle og skrige om, hvad de mener skal være socialdemokratisk politik, kan Østergaard istemme samme kor. De har intet alternativ til Mette Frederiksen.

For det tredje er det velkendt, at radikale vælgere i stor stil foretrækker en socialdemokratisk statsminister. Så hvis R agerer vetospiller imod, at S kan komme til magten efter et valg, vil de have et stort arbejde med at forklare, hvorfor de er partiet, der lader Løkke, Støjberg og Thulesen Dahl fortsætte med at regere Danmark.

For det fjerde – og måske vigtigste – har Østergaard ikke stillet klare krav eller er kommet med alternativer. Hvorfor ikke foreslå en regering bestående af S, V og R? Hvorfor ikke stille klare krav for at støtte en S-regering med eller uden R? Lige nu tegner det til, at det gamle magtparti under Morten Østergaard bliver irrelevant og uden indflydelse, uanset om Danmark har en rød eller blå regering.

Og derfor er det mest spændende spørgsmål i dansk politik lige nu: Hvad vil Radikale Venstre egentlig gøre ved det?

Kommentér dette blogindlæg herunder