;

Vis mig dit postnummer, og jeg skal sige dig, om du kan købe mælk

Trods dystre prognoser er meldingerne om butiksdød i Udkantsdanmark, er der fortsat håb, skriver Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør Dagrofa. 

Trods dystre prognoser er meldingerne om butiksdød i Udkantsdanmark stærkt overdrevne, skriver Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør Dagrofa. 

Af Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør, Dagrofa 

1410 København K, 5000 Odense C, 8000 Aarhus C og 9000 Aalborg. De store byer i Danmark summer af liv, butikker og ikke mindst dagligvarebutikker. Du kan i dag nærmest ikke gå 100 meter uden at støde på en butik med dagligvarehandel, og hvis du fra vinduet ser en lang kø ved kassen, går du bare videre til den næste 

Hvis vi ser på eget lokalområde, har jeg inden for en radius af en kilometer mere end fem forskellige dagligvarebutikker at vælge imellem, når jeg skal købe mælk, brød, frugt og grønt, færdigretter og vaskepulver – det er ret privilegeret, men sådan er det bestemt ikke alle steder i Danmark 

Tidligere tænkte jeg ikke over alle de dagligvarebutikker i mit område, lige indtil jeg begyndte i dagligvarebranchen for nogle måneder siden. Nu ser jeg ikke andet, når jeg går rundt i lokalområdet, eller når jeg kører rundt i landet for at besøge vores butikker og købmænd. I de store byer ligger butikkerne nærmest side om side, og i de mindre byer er der nogle gange kun os – én butik 

UdkantsdanmarkVandkantsdanmarklanddistriktsområder, landsbyer – der er snart mange ord for områder uden for de store byer i Danmark, og det er desværre ikke altid, at de bliver brugt i en positiv vinkel. Prognoserne har tidligere været dystre – at butikkerne bliver færre, og at de små byer kommer til at stå uden købmand.  

De prognoser er vi ikke helt enige i, for vi ser en anden virkelighed. Vi ser sammenhold, fællesskab og det lokale, som kun vil blive styrket. For ingen ønsker at bo i en by uden dagligvarehandel. Ingen ønsker at tage på en dagsrejse, når de åbner køleskabet og mangler mælk til kaffen.  

Og når købmanden er lukket, har det som regel også andre konsekvenser. De resterende butikker lukker, skolen lukker, huspriserne falder, og der bliver stille. Det er ikke et ønskescenario for nogen.  

Her i januar offentliggjorde Retail Institute en ny rapport, der viser, at antallet af dagligvarebutikker er steget for første gang i 10 år i 2019. En af årsagerne er borgerprojekter, som vi står bag sammen med de mange engagerede borgere rundtomkring i landet. Butikker, der tidligere har været lukket ned, tænder skiltet på ny og langer igen mælk over disken til de lokale

Borgerne går sammen med os om at sikre en dagligvarehandel i deres by via crowdfundingNyheden vakte opsigt, og radioavisen lavede et interview i Kragelund med en af vores købmænd og med kunderne om vigtigheden af en dagligvarehandel i nærområdet og købmanden som samlingspunkt for bylivet.  

Tendensen er der, og fællesskabet vinder også frem uden for dagligvarehandlen. Danskerne ønsker et lokalt fælleskab, hvor de kan mødes og sludre over en indkøbskurv, en kaffe eller en god bog. Berlingske skrev om et projekt i Nordsjælland, hvor byens borgere gik sammen om at købe den lokale boghandel for at forhindre, at butikken lukkede. Det er en virkelig positiv tendens, som vi er glade for, at andre også ser.  

Postnummeret alene skal ikke være afgørende for, om man har mulighed for at købe sin mælk i lokalområdet. Vi skal være til stede og være i de små byer, hvor andre kæder måske har givet op og for længst har lukket og slukket.  For vi tror på det lokale, og vi tror på, at lokalsamfundet kan gå sammen og få butikslivet til at blomstre igen – også selv om man ikke bor i postnummer 1812 på Frederiksberg eller i 9000 Aalborg 

Sammenhold og fælleskab bliver kun større og vigtigereHer spiller de lokale købmænd en kæmpe rolle, og det at købe sin mælk, brød og færdigretter er ikke kun forbeholdt storbyernes postnumre.  

Kommentér dette blogindlæg herunder