Gennem flere år har den danske revisorbranche oplevet det, man kan kalde en bøderegn fra Revisornævnet, den uafhængige klageinstans nedsat af Erhvervsstyrelsen med det formål at sanktionere revisorer, der enten forsætligt eller ved fejl bryder revisorloven.
Især siden 2020 er der sat skub i både indberetninger og bøder. Det skete, fordi Erhvervsstyrelsen har sat større fokus på, om godkendte revisorer for eksempel har bestyrelsesposter eller investeringer, der kan så tvivl om deres uafhængighed, når de afgiver deres revisorerklæringer.
Bøderegnen kulminerede i 2021, hvor det samlede antal bøder mod revisionsbranchen rundede et rekordniveau på 7,6 millioner kroner.
Nu tyder det dog på, at strømmen af bøder er ved at stilne af. Det viser Revisornævnets dugfriske årsberetning for 2023.
Ifølge beretningen nåede den samlede bødestørrelse over branchen i kroner og øre op på lidt over 3 millioner kroner. Altså et lavere niveau end i rekordåret 2021 og også i 2022, hvor bødestørrelsen nåede op på knap 4,3 millioner kroner.
Af beretningen fremgår det desuden, at nævnet i 2023 modtog 97 sager, en mindre stigning sammenlignet med 66 året forinden, men dog i den lave ende, når man kigger på for eksempel 2021, hvor antallet af sager lå på 105.
Det er stadigvæk Erhvervsstyrelsen, der trækker læsset, når det kommer til at indbringe sager for nævnet. Samtidig er det sagerne om uafhængighed, der for året fortsat har haft en særlig bevågenhed fra nævnets side.
”Sager om uafhængighed, der udspringer af en revisors investeringer og lignende, har fortsat været et væsentligt arbejdsområde. Der er således i beretningsåret afsagt kendelse i 10 sager om dette. Det er fortsat ikke afklaret, hvordan domstolene stiller sig til nævnets praksis, herunder bødepraksis, på dette område, idet et antal retssager herom fortsat verserer,” skriver formanden for Revisornævnet, landsdommer Henrik Bitsch, i beretningen.
Fokus på uafhængighed har haft effekt
Lars Kiertzner, der er ph.d. og tidligere chefkonsulent i brancheforeningen FSR – Danske Revisorer, noterer sig, at både bødestørrelsen og det samlede antal af sager ligger på et lavt niveau.
Samtidig finder han det påfaldende, at antallet af afsagte kendelser i sager om uafhængighed ikke er højere.
Begge dele kan tyde på, at branchen som helhed er blevet bedre til at håndtere uafhængighedsspørgsmålet, men også at det arbejde, som myndighederne har kørt med at få de sager ud i det åbne, har haft den ønskede effekt, mener han.
Han påpeger, at i sager om uafhængighed er det meget sjældent, at den pågældende revisor eksempelvis har haft ejerandele i det selskab, man udtaler sig om. Typisk omhandler sagerne i stedet de tilfælde, hvor man har en forretningsmæssig forbindelse med kunden.
Det kan for eksempel være en situation, hvor både revisor og kunde har en anpart i samme kommanditselskab og dermed en fælles investeringsinteresse.
“I sådanne tilfælde kan man ikke være revisor i andre selskaber, hvor kunden er ejer og eller leder. Det er en klassisk situation, og det er meget ofte den type sager om uafhængighed, der optræder i Revisornævnets opgørelser,” siger Lars Kiertzner og tilføjer:
“Medmindre det er helt, helt ubetydeligt – altså hvis man for eksempel ‘kun’ investerer i et andet selskab som Novo Nordisk – vil Revisornævnet næsten altid finde forretningsmæssige forbindelse af den type problematikker. Hvis man for eksempel har en aktiv erhvervsmæssig investering i et ejendomsprojekt eller via et andet kommanditselskab, skal der ikke meget til, før man siger, at det anfægter uafhængigheden.”
Brancheforening går ind i ’principiel sag’
Netop sådan en sag om uafhængighed, hvor en revisor blev pålagt en kendelse fra Revisornævnet i 2022 for at have overtrådt uafhængighedsreglerne under henvisning til en forretningsmæssig forbindelse mellem revisoren og den reviderede virksomhed, har FSR – Danske Revisorer som noget helt særligt valgt at biintervenere i.
For foreningen viser sagen, der for dem er principiel og derfor bør prøves ved domstolen, at reglerne for uafhængighed tydeligvis bliver tolket for stramt af myndighederne, og at nævnets praksis i de sager er for uklar.
”En revisor må som udgangspunkt selvfølgelig ikke eje aktier eller lignende sammen med en kunde, slet ikke hvor der kan være en bestemmende indflydelse. Men i det her tilfælde, hvor der er tale om et mindre passivt kapitalejerskab, og hvor der ikke er en direkte indflydelse, der kan true revisors uafhængighed i forhold til den erklæring, vedkommende har afgivet, går man for langt i vores optik. Derfor har vi behov for at få prøvet ved domstolene, hvordan man skal forstå reglerne,” siger Lone Strøm, administrerende direktør i FSR – Danske Revisorer.
Ifølge InsideBusiness’ oplysninger drejer sagen sig om Morten Søndergaard Schwensen, statsautoriseret revisor og partner i revisionshuset Baker Tilly. Han har ifølge kendelsen haft en ejerandel på 5 procent og dertilhørende stemmerettigheder i både et anparts- og kommanditselskab, begge ejet af samme direktør, hvis selskab han udførte en gennemgang af flere årsregnskaber for.
Erhvervsstyrelsen valgte derfor at indbringe revisoren for Revisornævnet, da der ifølge dem var grundlag for at formode, at revisorlovens bekendtgørelser for uafhængighed var blevet overtrådt.
Revisornævnet var enigt og valgte på den baggrund at uddele en bøde på 150.000 kroner. Morten Søndergaard Schwensen har tidligere modtaget en bøde på 100.000 kroner for i nævnets optik at have overtrådt uafhængighedsbekendtgørelsen.
Morten Søndergaard Schwensen har dog valgt at stævne Revisornævnet ved Østre Landsret med påstand om, at kendelsen skal ophæves.
Via sin sekretær oplyser Morten Søndergaard Schwensen, at han ingen kommentarer har til sagen. Baker Tilly har heller ingen kommentarer.
Ikke sket før
At FSR – Danske Revisorer vælger at biintervernere i sådan en sag er højst usædvanligt, mener Lars Kiertzner.
Selv om FSR – Danske Revisorer tidligere har anbragt sager for nævnet, og der også tidligere har været sager, hvor medlemmer af interesseorganisationen er blevet indkaldt som vidne, kan han ikke mindes, at foreningen tidligere har valgt at gå aktivt ind i en sag på revisors side, som det er tilfældet her.
Han er enig med sin tidligere organisation i, at myndighederne til tider har været “for barsk” i sine tolkninger af uafhængighedsreglerne, særligt når det kommer til sager om passiv kapitalejerskab.
”Men at lave generelle regler på området er også svært, og vi har også set en vis proportionalitet i enkelte sager, hvor bøderne ikke har været så høje. Så det er mere nuanceret end som så,” siger Lars Kiertzner.
Lone Strøm anerkender da også, at det er ekstraordinært at gå ind i en sag på den måde. Og foreningen forstår også, at myndighederne har så stort et fokus på uafhængighed, da det er revisorers ’adelsmærke’ og derfor skal være i førersædet.
Hun understreger også, at foreningen løbende giver advarsler til og sågar ekskluderer medlemmer, der ikke efterlever reglerne.
Dog ændrer det for hende ikke ved, at i den konkrete sag går nævnet for langt, i forhold til hvordan man vurderer revisorens uafhængighed, og at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at praksis fortsat er usikker.
“Det er ikke hensigtsmæssigt, at der fortsat er uklarhed i mange af disse sager, hvilket også er derfor, at vi biintervenerer i den konkrete sag. Vi håber og forventer selvfølgelig, at sagen vil falde ud til vores fordel, men hvis domstolene siger noget andet, kommer vi naturligvis til at respektere det. Og hvis det er tilfældet, vil vi tage bestik af, om sagen skal køre videre,” siger Lone Strøm og tilføjer:
“Under alle omstændigheder er det vigtigt for os at få en klar retspraksis for, hvordan reglerne skal forstås. Det er nemlig et meget vigtigt og principielt spørgsmål for os og for vores medlemmer.”
Angående den verserende sag, og om reglerne for uafhængighed tolkes for stramt, skriver Revisornævnet i en mail, at man ser frem til, at spørgsmålet om nævnets praksis på området bliver afklaret ved domstolene.
Dog har de ikke yderligere bemærkninger, ”idet Revisornævnet er et uafhængigt, domstolslignende nævn, der er neutralt og upartisk i sit virke,” skriver nævnet i sit svar.
Læs mere
Udskiftninger i toppen ruller ind over revisorbranchen. Gigant melder nu også om generationsskifte
Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet
Historisk bøderegn over danske revisorer
Revisorernes optimisme blomstrer på dansk erhvervslivs vegne
