pexels-fauxels-3184405-saxo

Sponsoreret artikel

Børsnoterede selskaber: Hvad betyder det?

Du har sikkert både hørt om Børsen og aktier før, men hvad er helt præcist et børsnoteret selskab så? I denne artikel vil vi prøve at give en kort forklaring på konceptet og fortælle dig lidt om, hvad formålet med en børsnotering er. Læs med nedenfor og lær mere

Helt simpelt forklaret er et børsnoteret selskab et aktieselskab, som udbyder aktier på en børs. Foruden at kalde det en børsnotering, kalder nogen det også for en børsintroduktion – fordi aktieselskabet har valgt at introducere sine aktier på en børs.

Man kan stadig handle aktier i et selskab, når det ikke er børsnoteret. Når aktieselskabet derimod er børsnoteret, bliver aktierne udbudt til en børsnoteret pris – og her kan aktierne købes af både private såvel som professionelle investorer.

Prisen kan variere en del, hvilket er meget normalt for aktieinvesteringer. Det handler i bund og grund blot om udbud og efterspørgsel – som med alle andre investeringer og køb. Er der eksempelvis stort udbud af aktierne men få købere, vil aktierne falde i pris. Modsat vil aktierne stige i pris, hvis der er få aktier udbudt men derimod stor efterspørgsel.

En virksomhed kan vælge at udbyde alle deres aktier, men de kan også vælge at lade være. Lader de være, går de i stedet efter det man kalder en aktieemission.

Hvad er formålet med en børsnotering?

Man kan måske undre sig over, hvorfor en virksomhed lader sig børsnotere, hvis de stadig kan sælge aktier, når de ikke er børsnoteret. Dog er der større chance for at øge virksomhedens kapital, hvis den lader sig børsnotere – og dette er højst sandsynligt den største årsag til, at virksomheder tager valget.

Ligeledes vil et aktieselskab, som har ladet sig børsnotere, også få mange flere investorer og dermed medejere af virksomheden. Det betyder derfor, at virksomhedens nuværende ejere nemmere kan trække sig ud af firmaet. Hvis målet for virksomhedens ejere netop er at trække sig ud på sigt, og at virksomheden samtidig har en sund økonomi og ikke er ved at gå konkurs, er en børsnotering en mulighed.

Valget om at lade sig børsnotere er en krævende process, som kan tage utrolig lang tid. Yderligere kan det være svært at forlade børsen igen, når man som virksomhed først har ladet sig børsnotere. Som virksomhed bør man derfor selvfølgelig overveje, om denne kapital er så vigtig, at man vil gå igennem hele processen.

Når en virksomhed bliver børsnoteret, vil virksomheden unægteligt også få et mere kendt image, hvilket hurtigt kan påvirke virksomheds markedsværdi – hvilket også er elementer, som er værd at overveje, hvis man gerne vil have sin virksomheds børsintroduceret.