Det er vel et af det danske velfærdssamfunds største paradokser. For hvordan har man fået en hel befolkning til at gældsætte sig massivt i forbindelse med boligkøb – vi er en af de mest gældsatte nationer i verden, mens vi samtidig har en af verdens største pensionsformuer pr. indbygger?
Det giver på mange måder mening at rydde lidt op i det hele og tillade, at danskerne låner lidt af deres egen pensionsformue til at opnå en billigere finansiering ved boligkøb, som der i stigende grad nu er fokus på.
Læg hertil, at der i de store byer, primært København, er en stadig større gruppe af familier og enlige med rimelig gode job, som ønsker at købe en ejerbolig, men som ikke har mulighed for det på grund af stadig strengere krav til udbetaling, gældsfaktor og rådighedsbeløb.
Politisk set er temaet ikke kommet så højt op endnu; det er mest prøveballoner fra blandt andre Ældre Sagen og ungdomsorganisationen Saga. Det er dog også på tale at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på en reform af pensionsområdet med fokus fra både Socialdemokratiet og Venstre, så det kan sagtens eksplodere lige om lidt.
Det kridter i hvert fald banen op for, at politikerne og branchen kan vælge at byde ind. Automatreaktionen fra Nationalbanken og brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) er ikke overraskende: en dårlig idé.
Begrundelsen er, at man tager penge ud af danskernes pensionsformuer på et tidligt tidspunkt, hvor de ikke har nået at vokse sig store – og det går ud over det fremtidige afkast og formue. Så pengene mangler senere, ligesom der er en risiko for, at der bliver for lidt risikospredning.
Bankejede pensionsselskaber bør overveje muligheden
Men i stedet for at sætte automatpiloten til skulle især de bankejede pensionsselskaber snarere hilse den nye bevægelse velkommen, for det er unægtelig nemmere at strikke en meningsfuld model sammen, hvis man som Danske Bank eller Nordea både ejer et pensionsselskab, en stor bank og et realkreditselskab.
Kan man knytte kunden til sig med pensionsopsparing, boligfinansiering og øvrig bankforretning over et helt liv, begynder det at ligne noget. Og det med den øgede risiko kan man jo bare regulere sig ud af fra statslig side, for eksempel ved at sige, at maksimalt 25 procent af pensionsformuen må gå til at finansiere egen bolig, kunden skal betale markedsrente til egen pension, og pengene skal afdrages over eksempelvis en 20-årig periode.
Fordelen ved den model er, at de bankejede pensionsselskaber og andre friske aktører på markedspladsen, for eksempel PFA’s Letpension eller AP Pensions Nærpension, kan benytte muligheden for at få et nyt og efterspurgt produkt til at øge egen relevans på markedspladsen, ligesom modellen kan tiltrække pensionsmidler, som ellers fordeles af arbejdsmarkedspensionerne.
For her skal vi nok ikke forvente, at arbejdsmarkedets parter sådan lige kan blive enige om at få en aftale om boligfinansiering på plads. Især hvis vi ser på, hvor langsomt produktudviklingen foregår i den del af branchen. Ingen nævnt, ingen glemt.
Så der er ikke nødvendigvis sammenfaldende interesser hos medlemmerne i Forsikring & Pension, ligesom man ikke nødvendigvis taler samme sprog som Finans Danmark. Men især sidstnævnte bør nok oppe sig lidt og se det som en mulighed snarere end en frygt for at miste udlån.
For bankerne kan her både gøre sig nyttige over for politikerne – og se det som en chance for at få bedre adgang til at tiltrække sig noget af den formue, der står parkeret i pensionsselskaberne, hvilket er et udtrykt ønske blandt medlemsbankerne.
Hvem kender muligheden for at investere pensionsmidler i egen virksomhed?
Alternativt kan både banker og pensionsbranche vælge at gå til politikerne med en syltekrukke. Det har man gjort med stor succes med den relativt ukendte mulighed, der er for at investere i unoterede aktiver via sin pensionsopsparing, for eksempel i iværksætteri. For det kan man faktisk godt med både ratepension og kapitalpension, men kravene til den form for investering er bare så høje i forhold til pensionsopsparingens størrelse, at de profiler med ønske om den form for investering jo nok falder lidt ved siden af dem, der skal bruge penge til at starte egen virksomhed.
Kort fortalt om det regelsæt skal man have mindst 500.000 kroner i pensionsopsparing, man må højest eje 25 procent af hvert selskab, og værdien af investeringen må højst udgøre 20, 50 og 75 procent ved opsparing på henholdsvis under 2 millioner kroner, mellem 2 og 4 millioner kroner og over 4 millioner kroner.
Det viser, at samfundet sagtens kan lave den slags regler, om end det altså er en meget snæver målgruppe, som det muligvis kan være relevant for, ligesom de færreste pensionsfolk nok er klar over, at reglerne overhovedet eksisterer, når hr. og fru Jensen skal rådgives om deres pensionsopsparing.
Helt anderledes forholder det sig med boligfinansiering, hvor det er velkendt, at yngre gerne låner af familie og benytter dyre alternative låneformer for at finde den udbetaling på 5 procent, som i dag er nødvendig i forbindelse med et boligkøb.
Motivationen forstår man: I langt de fleste tilfælde grundlægges familiens gode langsigtede økonomi i det første boligkøb, hvor der både kan afdrages, lånekonverteres, og hvor der er gode chancer for prisstigninger.
Kan man som bank og pensionsselskab give de boligkøbere adgang til billig finansiering af den mest yderlige del af boliglånet, kan det potentielt være en gamechanger på markedspladsen.
Men det kræver selvfølgelig både mod og innovationskraft at kaste sig over det marked.
Så spørgsmålet er, om politikere, myndigheder, banker og pensionsselskaber har modet til at påbegynde den rejse.
Læs mere
Slutspil om Finans Danmarks toppost er i gang
Finans Danmark står ved en skillevej. Hvem tager stafetten videre?
Trods faldende indtægter lover datacentral flad udvikling i priserne
Ny kunde lander på tørt sted i datacentral, der sender regning videre til medlemsbanker
Politisk møde viser klar uenighed om bankernes rådgivning af kunder
Partier retter skytset mod realkreditmarkedets guldæg: Vil stramme grebet om bidragssatser
Totalkredit-konflikt skifter scene til åben krig
Solen strålede over banktopmøde – men frustration over reguleringen spøger
Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet
Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger
Realkreditinstitutter tjener stort på bidragssatser: Politisk forslag kan spænde ben for guldægget
Politikere blæser til kamp mod bankernes urimelige vilkår
Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder
