;
ole andersen

Inside story

Brat farvel til højt respekteret erhvervsmand

En af dansk erhvervslivs største profiler er gået bort i en alt for tidlig alder. Vi tegner et portræt af Ole Andersen, der med sin grundighed og det skarpe strategiske blik satte sit tydelige præg på en række af landets største virksomheder.

Et kæmpe chok. Sådan lød det fra stort set samtlige erhvervsfolk, da de tirsdag skulle forsøge at sætte ord på Ole Andersens uventede dødsfald.

Dagen forinden havde den 63-årige B&O-formand i vanlig stil trampet løs i pedalerne på sin racercykel. Og i dag ventede så en ekstraordinær generalforsamling i Struer-virksomheden, hvor bestyrelsen med Ole Andersen i spidsen skulle bede aktionærerne om tilladelse til at hente 400 mio. kr. i frisk kapital til det trængte selskab.

Ole Andersen var på ingen måde en mand, der havde planer om at køre i frigear og nyde livet og de flere hundred millioner kroner, han tjente som partner i kapitalfonden EQT. Dengang, da kapitalfondene endnu manglede at få deres gennembrud, og da der blev lavet handler i især Tyskland, som forgyldte partnerne i EQT og var med til at flytte Ole Andersen op i en liga, hvor det etablerede danske erhvervsliv fik øje på hans skarpe hjerne. Det var her, han tog tøjlerne.

Ganske vist var han blevet rundere med årene. Ikke fysisk, tværtimod men de senere år var den stræbsomme formand blevet bedre til at anerkende, at ikke alle nødvendigvis var lige så hurtige eller velforberedte som ham selv.

Den forretningsmæssige næse og det strategiske blik var i den grad stadig intakt, og det var der i høj grad også brug for.

Opgaven med at sikre B&O et bedre fodfæste på længere sigt var nemlig langtfra ved vejs ende. Og selv om Ole Andersen uden tvivl har haft dage, hvor det kunne synes lettest at kaste håndklædet i ringen og forlade den vestjyske audioproducent, så var han ikke en mand, der stak halen mellem benene, når tingene var knap så sjove.

Netop den egenskab er det, de fleste fremhæver ved Ole Andersen, der oprindelig var uddannet revisor og siden kom via corporate finance-huset Alfreds Berg til storbankens SEB’s afdeling for køb og salg af virksomheder.

Han var en fighter, endda en særdeles grundig en af slagsen, der insisterede på at gøre tingene færdigt. Op opgaven i B&O var ikke tilendebragt. Derfor var Ole Andersen fast besluttet på fortsat at stå i spidsen for koncernen, så længe han havde opbakning fra de største aktionærer, og så længe der ikke var et bedre alternativ. Han var sågar klar til at bruge en pæn del af den private formue på at tegne aktier i den emission, B&O nu skal forsøge at gennemføre uden den mangeårige formand ved roret.

Et klart signal om, at Ole Andersen fortsat havde en klippefast tro på, at han kunne være med til at skabe en bæredygtig fremtid for den danske virksomhed, der mere eller mindre har befundet sig i eksistentiel krise i 15 år.

Blå Bog

Ole Gjessø Andersen

Født 1956

Opvokset i Pandrup i Vendsyssel

Oprindelig uddannet revisor i 1988, men kom til finanshuset Alfred Berg i 1990’erne sammen med en række andre erhvervsfolk, der siden har sat et tydeligt præg på den danske finansverden.

I 1997 blev han headhuntet til storbanken SEB’s corporate finance-afdeling, hvor han bestred stillingen som global chef for corporate finance frem til 2003, hvor kapitalfonden EQT hyrede ham til at stå i spidsen for fondens danske kontor.

Ole Andersen stod blandt andet bag opkøbet af ISS, men forlod EQT i 2008.

Siden har han blandt andet siddet i bestyrelsen for Danske Bank, B&O, Flying Tiger og Chr. Hansen.

Ole Andersen havde en stor passion for hurtige biler og kørte blandt andet på lukkede baner rundtomkring i verden. Han gik til stålet, og det hændte sågar, at han trykkede et par ribben, når bilen blev presset til det yderste og kørte af banen.

Som mange andre erhvervsfolk var Ole Andersen også ualmindelig glad for at cykle. Også det skulle helst gå hurtigt.

Privat var han gift med Helle og havde to voksne døtre. Boede i mange år i Charlottenlund, men flyttede til København for nogle år siden.

Den forkerte direktør

Trods Ole Andersens mangeårige slid for at genrejse B&O kender de fleste almindelige danskere ham primært for formandskabet i Danske Bank.

En post, den tidligere EQT-chef fik i en noget besynderlig rokade, hvor bankens daværende formand, Eivind Kolding, tidligere CEO i Maersk Line, blev udpeget som den afgående bankkonge Peter Straarups efterfølger, hvorefter Ole Andersen overtog formandsposten.

Ansættelsen af den forhenværende Mærsk-chef viste sig at være en katastrofe, og under Koldings ledelse blev banken kastet ud i talrige pinlige sager. Den fulde historie om hans syn på sagen, da Eivind Kolding i Danske Bank højst usædvanligt gik fra bestyrelsesformand til topchef, mens Ole Andersen var næstformand i bankens bestyrelse, har offentligheden aldrig fået – og får det nok heller aldrig nu.

I sidste ende var der ingen anden udvej, og Ole Andersen måtte trække i nødbremsen og fyre Kolding på gråt papir. En beslutning, han på ingen måde forsøgte at løbe fra. Der var således ingen tvivl om, at Ole Andersen hurtigt og resolut havde ofret Kolding i et forsøg på at rette op på den nedadgående spiral, landets største bank på det tidspunkt befandt sig i.

Fyringen blev af mange betegnet som brutal, og flere anså det for at være et vidnesbyrd om Ole Andersens kolde kynisme. En benhård formand, der hverken var bleg for at ofte direktører, og som også tidligere i karrieren havde ofret folk, der ikke leverede varen.

De folk, der var tæt på ham, forstod dog, at sagen var en helt anden. Ole Andersen var ikke kynisk, men han var i den grad en analytisk og nøgtern erhvervsmand, der altid forsøgte at træffe beslutninger uden at lade følelserne råde.

Det kom allerede til udtryk tidligt i karrieren hos kapitalfonden EQT, hvor han som nyudnævnt chef på fondens danske kontor var midt i en hidsig budkrig mod ærkerivalen Nordic Capital om at sikre sig aktierne i Falck. Ole Andersen måtte i sidste ende se sig overbudt, men det gjorde ham hverken fornærmet eller bitter.

Tværtimod inviterede han kort efter konkurrenten med i et dristigt forsøg på at opkøbe børsnoterede ISS. Nordic Capital takkede nej, men invitationen vidner om en mand, der både i EQT-regi og sine andre hverv altid har forsøgt at sætte de personlige følelser til side af hensynet til forretningen.

En hård medfart

De egenskaber var der i høj grad brug for på Holmens Kanal efter fyringen af Eivind Kolding. Norske Thomas Borgen fik efter skibsrederens bratte exit til opgave at genopbygge de mange brændte broer. Ikke blot i forhold til den danske offentlighed, men også til de mange store danske virksomheder, der sad med en klar følelse af, at Danske Bank havde svigtet dem under finanskrisen, hvor der mere end nogensinde før var brug for en finansiel långiver, der ikke rystede på hånden.

Det gjorde hverken Ole Andersen eller hans nyudnævnte topchef, og langsomt begyndte landets største bank at erobre terræn både inden for kredit og virksomhedshandler, alt imens konkurrenterne i Nordea så småt begyndte at stjæle de negative overskrifter.

Især blandt de store investorer var der enorm tilfredshed med, at Danske Bank nu endelig havde fået en skarp formand med knivskarpt fokus på forretningen. En mand, der ikke blot klæbede til en taburet af økonomiske årsager eller i jagten på prestige, men i stedet en nøgtern nordjyde, der altid gjorde en dyd af at være helt nede i bankens maskinrum og altid gav sit yderste.

Det billede ændrede sig brat i 2017, hvor hvidvaskskandalen begyndte at rulle og satte både Ole Andersen og Thomas Borgen under et massivt pres. Mærsk-familien, der i sin tid var lykkelige for, at man fik lokket den tidligere kapitalfondspartner ind i bankens bestyrelse, valgte i 2018 at ofre Ole Andersen før generalforsamlingen i et desperat forsøg på at genvinde myndighedernes og politikernes tillid. En drastisk og helt usædvanlig beslutning, fordi formanden selv var indstillet på selv at gå.

Flere steder i toppen af dansk erhvervsliv anses den beslutning stadig for at være ualmindelig hård. Ganske vist var Ole Andersen selv en hardhitter, men han havde altid arbejdet dag og nat for at trække Danske Bank væk fra afgrunden. Sådan lød ræsonnementet hos langt hovedparten, og sådan lyder det stadig i dag. Trods evnen til altid at tilsidesætte de personlige følelser er der ingen tvivl om, at Ole Andersen også selv var ked af netop den udvikling. Det mudrede efterspil på hvidvasksagen efterlader efterhånden ingen tvivl om, at sagen er alvorlig for banken. Dog mangler vi stadig at finde ud af, om bankens rent faktisk begik lovbrud ved at tillade lyssky bagmænd at hvidvaske milliarder i bankens estiske filial.

Vi mangler også at finde ud af, hvor meget Ole Andersen og bestyrelsen vidste om, hvad der foregik. Meget tyder på, at et eventuelt cover-up skete på direktionsgangene, ikke i bestyrelsen.

Efterspillet ærgrede Ole Andersen. Især fordi hvidvaskskandalen fik lov til fuldstændig at overskygge den store indsats, den tidligere EQT-chef havde ydet for Danske Bank på et tidspunkt, hvor banken var helt i knæ. Han mente selv, at han i bedste fald havde forsøgt at komme til bunds i sagen og træffe de rette beslutninger og altid satte hensynet til banken, kunderne og investorerne først. Da skandalen for alvor rullede, tog Ole Andersen selv kontakt til bankens største aktionærer med PFA, ATP og Mærsk i spidsen med et tilbud om at trække sig. Alle tre bad de ham fortsætte, indtil man på den årlige generalforsamling det følgende forår kunne indsætte en ny formand. Alligevel fik Esplanaden kolde fødder godt hjulpet på vej af en hysterisk folkestemning og fyrede ham.

Det svigt gjorde ondt på Ole Andersen. Han havde altid selv gjort en dyd af, at en aftale var en aftale. Det oplevede han, da hans afløser til topchefposten, Jacob Aarup-Andersen, blev vraget af Finanstilsynet i sidste øjeblik. Igen tyder meget på, at indblanding i sidste øjeblik fik Finanstilsynets top til at afvise den allerede godkendte kandidat ud fra fit & proper-hensyn, og det pyntede heller ikke på Ole Andersens fremtoning i offentligheden. Også her mangler vi at få den fulde historie om, hvad der foregik.

Selv forsøgte banken tirsdag at kondolere Ole Andersens pludselige død uden dog på nogen måde at takke for indsatsen i de næsten ni år, han var en del af bankens bestyrelse med ordene:

“Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om Danske Banks tidligere mangeårige formand Ole Andersens pludselige og alt for tidlige død. Vores dybeste medfølelse går til hans familie i denne svære tid.”

Det havde pyntet med et tak.

 

Læs mere

Giganter pisket på pengejagt

Efter karantæne: Investorer tager Danske Bank til nåde

Afsløring: Danske Bank varsler søgsmål mod Thomas Borgen

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller 

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Bankdirektører og revisorer: Sådan rammer krisen Danmark