;
6.2 Et konsortium af pensionskasser er investorerne bag Psykiatrisk Sygehus i Vejle. Projektet opføres efter en OPP-model

Politik

Brixtofte skræmmer, men potentialet i samarbejde kan tælles i milliarder

Luk det private ind i offentlige bygge- og anlægsprojekter, og spar milliarder på statsbudgettet. Det er budskabet fra Axcel Future, der har kortlagt potentialet for offentlig-privat samarbejde i Danmark.

Erfaringerne med offentlig-privat samarbejde deler om noget vandene.

Brixtofte og Farum Byråd brugte offentlig-private partnerskaber (OPP) som en vækstfremmer, og den efterfølgende skandale satte sig som dybe ar rundtomkring i landets kommuner.

Men de negative historier er siden blevet mere end opvejet af de positive, og besparelsespotentialet ved korrekt brug af modellen kan regnes i milliarder. Det viser en stor analyse fra tænketanken Axcel Future, som blev præsenteret ved en konference om offentlig-private partnerskaber.

Af de ca. 50 milliarder kroner, der i dag investeres i offentlig infrastruktur og bygninger, tegner OPP-modellen sig i dag for kun 1 milliard kroner i gennemsnit, og tallet er faldende. Men hvis det offentlige havde mod på at lægge flere projekter ud som OPP, kunne mellem 10 og 30 milliarder kroner projekter opføres med OPP-modellen, og det ville ifølge Joachim Sperling give en besparelse i milliardklassen.

”Baseret på den viden, vi har om de seneste godt 47 OPP-projekter, har vi beregnet et besparelsespotentiale, der omfatter både anlæg og drift, på omkring 10 procent, hvis man udnyttede OPP-modellen i de kommende store offentlige bygge- og anlægsprojekter,” siger Joachim Sperling, der er direktør i Axcel Future.

Sagen kort

Det offentlige kan spare 2 milliarder kroner på byggeri- og anlæg ved at øge samarbejdet med private aktører. Men i dag tegner den såkaldte OPP-model sig kun for en meget lille del af alle offentlige bygge- og anlægsprojekter.

Ifølge Axcel Future kan mellem 10 og 30 milliarder kroner af det offentliges 50 milliarder kroner store anlægsbudget lægges ud i OPP-projekter, men det kræver politisk velvilje.

Og netop velviljen lader til at være det springende punkt. For siden Brixtofte-skandalen i Farum Kommune har OPP haft et skidt ry. I dag tegner OPP sig kun for omkring 1 milliard kroner af det offentliges samlede udgifter.

Besparelsespotentialet anslås at være på omkring 2 milliarder kroner, hvis man lægger projekter for 20 milliarder kroner ud som OPP.

Samarbejdsformen ville frigive midler til kommunerne, så de var bedre rustet til de kommende store bygge- og anlægsprojekter, der følger prognoserne om et stigende antal ældre.

Antallet af ældre over 80 år anslås at vokse med 150.000 mennesker i løbet af de kommende 10 år. Morten Mandøe fra KL har peget på at stort set hele det økonomiske råderum på 25 milliarder kroner, der er, vil blive brugt på stigende ældreudgifter. Der skal bygges ældreplejecentre og investeres i hospitaler.

Samtidig skal der bygges skoler og institutioner til det store antal børn, der bliver født.

OPP kan blive det værktøj, der tager det værste pres af puklen.

”Med så stort et demografisk skred vil kommunernes økonomi komme under voldsomt pres, og det er en afgørende dagsorden for den offentlige økonomi i de kommende årtier. Derfor må kommunerne finde flere ressourcer ved at fokusere mere og blive mere effektive i deres investeringer, og det kan OPP-værktøjet bidrage til,” siger han.

Skræmt af Brixtofte

Men fra offentlig side har man længe strittet imod modellen. Især efter Brixtofte-skandalen har man gjort meget for at undgå for mange bygge- og anlægssamarbejder med private aktører i kommunerne.

Faren og frygten er, at det offentlige igen begynder at se OPP som en utømmelig kilde til kapital og begynder at bruge penge, som ikke er der. Men det er ikke et uløseligt problem, mener Joachim Sperling, direktør i Axcel Future.

”Det helt store skræmmebillede er jo Farum, og det er sådan nogle ting, der får folk til slet ikke at ville røre ved det,” Joachim Sperling og fortsætter:

”Derfor understreger vi også, at OPP-projekterne ikke må føre til en svækkelse af den offentlige økonomistyring. En afgørende pointe er, at man ikke kun skal se snævert på prisen for at bygge, men også på den løbende drift af offentlige byggerier, der ofte udgør en stor del af den samlede pris på byggeriet.”

Ifølge Jakob Scharff, der er branchedirektør i DI, sikrer OPP også, at de store, dyre anlægsprojekter kan blive brugt til noget fornuftigt i fremtiden.

Projekter får flere formål

Når det offentlige påtager sig anlægsopgaven selv, bliver projektet ofte bygget med ét formål for øje. Eksempelvis en folkeskole, et ældreplejecenter eller en hospitalsbygning. Men hvis samfundet omkring anlægget ændrer sig over den 30-årige periode, som det offentlige bruger anlægget, så der ikke længere er behov for den service i området, er bygningen ikke altid egnet til at blive genbrugt til andre formål. Derfor må den ofte rives ned, og dele af investeringen går dermed tabt.

Med ved at samarbejde med det private får det offentlige også de kommercielle interesser ind over projektet, og det sikrer, at bygningen også kan bruges til andre formål, efter at kontrakten med staten, kommunen eller regionerne ophører. Pensionskasser og andre investorer vil nemlig typisk gerne sikre sig, at de kan sælge investeringen videre, når kontrakten med det offentlige udløber.

”Så er det ikke bare et spørgsmål om, at nogle kommunalpolitikere skal overbevises om at bygge et plejecenter. Samarbejdet sikrer, at man også tænker ind, hvad det koster i drift og vedligehold de næste 10, 20 eller 30 år, og så gør det, at vi tænker i alternative anvendelsesformål, når vi opfører bygningerne,” siger Jakob Scharff.

Han tilføjer, at investeringsvilligheden tilsyneladende heller ikke er et problem. Flere pensionskasser har tidligere vist stor interesse for danske OPP-projekter og investerer i dag også meget i udlandet. Men hvis projekterne er der, skal kapitalen nok dukke op.

Pensionskasserne er villige til at investere

I 2012 aftalte PKA, PensionDanmark, Sampension og Industriens Pension eksempelvis at investere i nogle bygningsrelaterede projekter i samarbejde med Deas og MTHøjgaard, og sammen har de mulighed for både at finansiere, bygge og drive OPP-projekterne. Men af de 5 milliarder kroner, aftalen indebærer, er der indtil videre kun investeret i et fåtal projekter, eksempelvis det psykiatriske hospital i Vejle.

”Vi har pensionskasser med meget store formuer, og de investerer rigtig gerne i OPP-projekter. Men i dag er det typisk i udlandet, de investerer, selv om de egentlig gerne vil være med til at investere i blandt andet social infrastruktur i Danmark. Med OPP-projekterne er det vores egne pensionsmilliarder, der kan komme i spil i forhold til de behov, vi har,” siger Jakob Scharff.

Administrerende direktør i PKA Peter Damgaard Jensen oplyser, at pensionskassen stadig har masser af appetit på OPP, hvis de rigtige muligheder byder sig.

”Sammen med nogle af vores kolleger har vi sat penge til side, så det er vi meget åbne overfor. I øjeblikket har vi aftalt, at vi kan gå op med 3-4 milliarder kroner, men viser det rigtige projekt sig, tror jeg at de pensionskasser, der er interesserede i det, vil kunne komme med et tocifret milliardbeløb,” siger Peter Damgaard Jensen.

Ved konferencen var finansminister Kristian Jensen bemærkelsesværdigt lydhør over for OPP-projekterne og kaldte på en fordomsfri tilgang til OPP.

“Med OPP forpligter politikerne sig til et samarbejde ud over næste valgperiode, derfor kræver det, at man tænker langsigtet og finder de gode løsninger til fornyelse af infrastrukturen,” sagde han ved konferencen.

LÆS OGSÅ

Hvem rydder op i den store danske pensionsgigant?

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge

Skarp kritik af ATP: Tager fra svage og giver til velstående

Nu går headhunterjagt på ATP’s topchef. Se mulige kandidater

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform