Coaching med drømme slår ’nu skal jeg fikse dig’

Det er tre sværvægtere, Richard Boyatzis, Melvin Smith og Ellen Van Oosten, inden for coaching og ledelse, der er på banen med bogen ’Helping People Change’ med undertitlen ’Coaching with Compassion and Lifelong Learning and Growth’. Og der slås et stort brød op: Forfatterne ønsker fundamentalt at ændre, hvordan coaches, ledere, lærere, forældre og vi alle sammen agerer, når vi ønsker at hjælpe andre.

Bogens hovedbudskab er klart: Hvis du skal have held med at hjælpe andre med at ændre adfærd, så skal du tage afsæt i deres personlige vision. Den personlige vision er ikke bare et sæt af mål – der er tale om en drøm: en persons ideelle selv i en ideel fremtid med drømme, værdier, passioner, formål, kald og kerneidentitet.

Bogens største bidrag er den grundige forklaring på, hvorfor coaching med afsæt i personlige visioner fungerer bedre end coaching med fokus på at løse problemer. Forfatterne henter fint deres argumentation for hovedpointen i hjerneforskningen og neurovidenskaben. Det er her, at bogen er mest interessant, selv om det til tider godt kan blive en anelse langhåret.

Kort forklaret handler det om at finde de rette balancer i sin coaching, så de rette følelsesmæssige tilstande opnås, ellers går coachingen i baglås, og den, der coaches, lukker i som en østers. Det er netop, hvad der sker, hvis coachen falder i fælden med at forsøge at ’fikse’ klienten. I stedet åbner den personlige vision for den gode udvikling.

Drukner i intetsigende amerikanske cases

Cases i balancerede mængder er altid velkomne til at give eksempler og nærvær til teorier og forskning. Men når det kammer over, så er der risiko for, at man som læser tjekker lidt ud i sin læsning. Bogen døjer desværre med for mange cases. Når man runder den tiende case med Amy, Ray og andre amerikanske professionelle, mister man som dansk læser interessen.

Kapitlerne ledsages undervejs af små tekstbokse med ’research spotlights’, der giver mere tyngde end de mange cases. Det fungerer til gengæld godt.

Noget andet, der fungerer godt, er, at kapitlerne i bedste lærerbogsstil afsluttes med

’key learning points’ samt refleksionsspørgsmål og øvelser. Nogle af refleksionsspørgsmålene sætter bestemt tanker i gang, og øvelserne fungerer også udmærket. Der er bare for få af dem.

Vil for meget

Bogen vil desværre for meget. Der er meget langt fra kapitlerne, der taler om hjernen og nervesystemet, til eksempelvis kapitlet om, hvordan man opbygger en coachende kultur i en organisation. Nogle af kapitlerne når således kun at kradse overfladen og opridse problematikkerne. Det havde været mere spændende, hvis vi kom i dybden.

Forfatterne skriver, at målgruppen for bogen i princippet er alle, der ønsker at hjælpe andre. Men i virkeligheden er det en snævrere kreds, der kan have glæde af bogen.

Hvis du arbejder som rådgiver eller coach, så vil du have glæde af, at forskningen viser, at den måde, du temmelig sikkert arbejder på, er den rigtige. Du vil desuden kunne koble dit arbejde til, hvad der sker i hjernen og i nervesystemet, når du coacher. En nyttig viden, da det ifølge forfatterne kan hjælpe dig med at blive en endnu bedre coach.

Som en sidegevinst vil du få konkrete værktøjer, men der er ikke mange af dem, så det er ikke for dem, du skal købe denne bog.

Af Kasper Wittrup, H&B | Hildebrandt & Brandi, kw@hildebrandtbrandi.com

LÆS OGSÅ

Kortlægning af magteliten er rigtig svært

Indsigter fra frontlinjen

Bliv sponsor – en ny dimension i ledelse

Husk hjernen når du går på arbejde

Historien om danskeren, der ændrede anden verdenskrig

Gør et kunstkup på kunstmesseweekend

Mestrer din organisation digital transformation?

Interessant festskrift om kontroversiel økonom

En kogebog til digitale kundestrategier