codan

Redaktørens analyse

Hårdt presset Codan blev malket for milliarder af sin ejer

Codan taber penge på sine forsikringer, og samtidig falder præmieindtægterne. Forklaringen ligger måske i, at ejeren har trukket milliarder ud til sig selv. InsideBusiness går i denne analyse tæt på problemerne i det stækkede forsikringsklenodie Codan.

Hvad foregår der dog bag de små vinduer på Gammel Kongevej 60, hvor Codan holder til? Hvad er der blevet af det hæderkronede gamle forsikringsselskab, og hvorfor kører forretningen så sløjt, mens rivalerne skovler penge ind?

Blandt iagttagere tårner spørgsmålene sig op, men de sjældne svar, som ledelsen giver, synes aldrig rigtig at levere en fyldestgørende forklaring. Dårligt vejr det ene år og lidt flere uheldige storskader det næste kan også få andre selskabers regnskaber til at se triste ud et enkelt år, men i Codan har nedturen været konsekvent og vedvarende gennem efterhånden mange år.

Erhvervskundeforretningen sejler, og en myriade af stærke profiler har forladt organisationen gennem de senere måneder og år. Nogle med fyreseddel i hånden og andre på eget initiativ. Alene i september har Codan mistet både erhvervsdirektør Nicklas Larsen samt salgsdirektør for partnerområdet Monica Diaz, og det er sjældent noget sundhedstegn, når en ledelsesgruppe smuldrer på så højt niveau.

InsideBusiness dykker i denne uge ned i Codans regnskaber for at finde svaret på, hvor det er gået galt, og hvorfor Codan ikke kan følge med konkurrenterne.

Det står nemlig ganske dårligt til i Codan. Det er i sig selv skidt, at Codan i Danmark har en combined ratio på 104, hvilket vil sige, at selskabet taber 4 øre for hver krone, der kommer ind som præmieindtægt. Det gør selskabet til det dårligst indtjenende selskab i første halvår af 2019 blandt de spillere, der har offentliggjort halvårsregnskab.

Men også på præmiesiden er der problemer. År efter år taber koncernen omsætning og har siden 2014 tabt 1,5 milliarder kroner i bruttopræmieindtægter, eller hvad der svarer til 9 procent. Ser man isoleret på Danmark er bruttopræmieindtægterne i samme periode faldet med 678 millioner kroner svarende til 13 procent, viser Codans regnskaber.

Men for bare et årti siden var situationen helt anderledes gunstig for Codan og for at forstå, hvorfor det er gået skævt, skal vi tilbage til 2006, som er året før, den nuværende britiske ejer, RSA Group, købte de sidste Codan-aktier i markedet for at afnotere selskabet.

Innovativ frontløber

Dengang så fremtiden lys ud for den mere end 100 år gamle danske virksomhed. Præmieindtægterne voksede, forsikringsoverskuddet var nogenlunde på niveau med konkurrenterne, og på entreprenant vis havde man i Codan fundet en banebrydende ny tilgang til forsikringer: Mikrotarifering, som siden har domineret branchen. Det er et velkendt koncept i dag, som bruges overalt, og det dækker over, at de kunder, der har en højere risikovurdering, skal betale en større præmie end andre. Det kræver imidlertid data, og her var Codan ikke bare først, men også førende på området.

Internt blev det identificeret som en stor konkurrencefordel at kunne differentiere prisen mere effektivt, så i mangel på bedre data blev kunderne i første omgang fordelt efter postnumre og vejnavne, så de kundegrupper, der eksempelvis lå i lavtliggende områder, kunne faktureres lidt mere for deres indboforsikring, fordi de havde større risiko for at få vand i kælderen.

Eksperimenteret var en succes, og selskabets combined ratio blev forbedret fra 2006 og frem til finanskrisen. I 2007, hvor Codan havde arbejdet med mikrotarifering i godt et år og udvidet brugen af konceptet til blandt andet også bilforsikringer, begyndte rivalerne at få færten af, hvad der foregik.

Topdanmark og Alka gik i gang, og her lagde man endnu mere data ned over kunderne og fik dermed et mere finmasket værktøj til at vurdere kundernes risikoprofil ud fra, og da Morten Hübbe i 2011 overtog rollen som topchef i Tryg efter Stine Bosse, kunne han se, at både Codan og Topdanmark havde succes med konceptet, og så var vejen banet for Trygs egen mikrotarifering, der blev et centralt værktøj i Hübbes effektiviseringsstrategi, som siden har været med til at gøre selskabet til det suverænt bedst indtjenende forsikringsselskab i landet.

Sagen kort

Erhvervskundeforretningen sejler, præmierne falder og forsikringsunderskuddet tordner op. Siden RSA overtog de sidste Codan-aktier, er forretningen kørt mere og mere af sporet.

Codan-koncernens combined ratio ligger på 88, men isoleret i Danmark løb den i første halvår af 2019 helt op i 104, hvilket er dårligst blandt de spillere, der har offentliggjort tal for første halvår. I samme periode er bruttopræmierne faldet år efter år og ligger i dag 1,5 milliarder kroner under 2012-niveau.

Der ser ud til at være en tæt korrelation mellem ejerens kapitalappetit og de dårlige resultater. For siden RSA-gruppen blev eneejer af Codan, har den engelske forsikringskoncern trukket milliarder ud i udbytter til aktionærerne i London. 18 milliarder kroner har Codan udbetalt til ejeren siden 2012, hvilket er langt mere end forretningens overskud i perioden.

Svækket af ejer

Men hov, hvor blev Codan af? Codan var jo måneder foran Topdanmark og flere år foran Tryg med et værktøj, som kunne have givet selskabet et gedigent overtag i markedet, men alligevel er alle andre danske forsikringsselskaber endt med at være mere profitable i 2019.

Svaret finder man efter alt at dømme ved den anden store begivenhed, der ramte Tryg i 2007. For mens de store danske forsikringsselskaber koncentrerede sig om innovation i form af først mikrotarifering og siden bredere digitalisering, blev de sidste Codan-aktier i 2007 overtaget af den multinationale britiske forsikringskoncern RSA Group, og her var der brug for en lindrende strøm af penge til at dulme investorernes allerede tyndslidte nerver.

Blot fire år forinden havde RSA Gruppen, som dengang hed Royal & Sun Alliance, været tæt på at kollapse, efter at aktionærerne afviste en kapitaludvidelse og tvang daværende administrerende direktør, Bob Mendelsohn, ud. Direktør Andy Haste kom ind for at rydde op i forretningen, men med det mandat fra aktionærerne, at kapitalen skulle bruges på vækst og dividende og ikke på at styrke reserven.

Måske er det derfor, at Codans nye ejer tilsyneladende har ment, at det danske forsikringsselskabs afløbsresultat, det vil sige den forsikringstekniske reserve, ligger bedre i London end på Frederiksberg. I hvert fald har de britiske ejere ikke holdt sig tilbage fra at polstre sig med kapital fra Codan.

Trukket 18 milliarder ud

Siden 2012 har RSA Group hevet 18 milliarder kroner ud af selskabet, selv om beløbet langt overstiger Codans overskud i samme periode. Penge er da også brugt på at lappe huller i RSA-gruppens øvrige selskaber og på at udbetale dividende til aktionærerne i RSA Group, som tæller mange britiske pensionsopsparere, der forventer den stabile dividende, RSA-aktierne giver.

Men det er gået hårdt ud over selskabet. Fra 2012 til 2018 er Codans egenkapital reduceret fra 13 milliarder kroner til 4,5 milliarder kroner, og selskabet har ikke haft mulighed for at arbejde med reserven ligesom de fleste andre danske forsikringsselskaber.

Codan havde ikke samme muskler til at investere i nye innovative forretningskoncepter, og derfor er selskabet sakket bagud i forhold til rivalerne.

Men ejernes skrappe krav har også kostet på andre områder, for effektiviseringerne er også blevet realiseret ved at skære dybt i staben. I 2015 blev et spareprogram på 500 millioner kroner meldt ud, og det kostede 120 job. I 2016 blev det opgraderet til 300 fyringer på 2 år. Spørgsmålet er, om Codan er kommet til at skære for dybt i sin distributionsforretning.

Codan har i årevis øget sin andel af salg gennem samarbejdspartnere som eksempelvis Ældresagen og Coop. Men også inden for erhvervskundesegmentet har Codan valgt at hilse partnerskaber velkommen, selv om det ikke er uden risiko.

Erstatter salg med partnere

De fremadstormende mæglerhuse samler erhvervskunder i store puljer og sætter dem samlet i udbud hos forsikringsselskaberne, men i stedet for at modarbejde det har Codan valgt at acceptere udviklingen og arbejde aktivt med mæglerhusene.

På kort sigt er det billigere end at drive en distributionsafdeling selv, men de aftaler, der kommer i hus gennem eksterne samarbejdspartnere, er i sagens natur mere flygtige, end aftaler, der kommer i hus gennem nær kundekontakt med forsikringsselskabets egne assurandører.

Derudover mister forsikringsselskaberne muligheden for at prisfastsætte kunderne individuelt. Desuden indebærer det risikoen for store pludselige tab, hvis samarbejdet falder til jorden, som det eksempelvis skete sidste år, hvor Danske Vognmænd (DTL) droppede Codan som forsikringspartner til fordel for finske IF.

Helt konkret så vi også problemerne med Codans erhvervskundeforretning boble i sidste uge, da selskabets erhvervsdirektør, Nicklas Larsen, blev strittet ud efter fire år på posten.

Risiko kræver volumen

Fra Scott Ørmen har det beroligende mantra været, at selv om der nok er problemer i den ene eller anden del af forretningen, er strategien på rette spor. Privatkundeforretningen vokser, omkostningsprocenten bliver bragt ned. Men det harmonerer ikke umiddelbart med, at bruttopræmieindtægterne falder drastisk i et marked, hvor konkurrenternes vokser, at selskabets combined ratio stiger, mens konkurrenternes falder, og at erhvervskundeforretningen ser ud til at indeholde langt mere risiko, end selskabet præmieindbetalinger kan holde til.

Sidstnævnte er den nok største og mest ubehagelige indirekte konsekvens af RSA’s overtagelse i 2007. For mens ejeren har malket Codan for værdier og fordelt overskuddet til koncernselskaber med et mere presserende behov for kapital end Codan selv, har man tilsyneladende glemt det selskab, man har taget pengene fra.

For Codan har også skibe, vindmøller, undersøiske kabler og store erhvervsejendomme i porteføljen, og det er produkter, der kan være lige så sprængfarlige, som de kan være lukrative.

Der er ingen tvivl om, at Codan tjener godt på at forsikre eksempelvis en fabrik, så længe alt går godt. Men hvis der udbryder brand, kan det koste en halv milliard eller mere at reparere skaderne. Det samme gælder vindmølleforsikringer, forsikring af store erhvervsejendomme og forsikring af undersøiske kabler, de såkaldte interconnector-forsikringer. En enkelt storbrand i en erhvervsejendom satte således et tydeligt aftryk i seneste regnskab, og de undersøiske kabler har før givet Codan problemer i millionklassen. Men når et kabel bliver fanget i rotoren på et skib, koster det Codan millioner at reparere det.

Det kræver volumen at absorbere de store skader i uheldige år, men efter 12 år under 100 procents ejerskab af RSA Group, er der ikke megen kraft tilbage i danske Codan. Forrige år, hvor der blev udbetalt 4,6 milliarder kroner til ejeren, faldt bruttoindtjeningen med en halv milliard i Codan A/S.

Det bliver spændende at se, om selskabets nye, dyre it-løsning fra TIA Technology vil kunne redde top- og bundlinjen de kommende år, eller om selskabet er for udmarvet til for alvor at slå igen.

LÆS OGSÅ

Codan bløder efter tumultarisk halvår. Se de mest veldrevne forsikringsselskaber

Er det en rigtig hovedpine for forsikringsbranchen?

Tunge forsikringsbosser i opgør om udskældt forsikringsprodukt

Opkøbssulten forsikringsgigant rydder op og jagter lønsom vækst

Helbredet er forsikringsbranchens nye vækstmotor – men lønsomheden mangler

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet

Udenlandske forsikringsselskaber vælter ind – og kan ændre konkurrencebilledet