;
mærsk

Redaktørens analyse

Comeback til den glemte Mærsk-arving

De store udskiftninger i toppen af A.P. Møller–Mærsk bør betyde, at koncernens noget oversete arving får comeback i familiens koncern.

I 19 år var formandsposten for A.P. Møller-Mærsk ude af hænderne på familien. I 2003 fratrådte Mærsk Mc-Kinney Møller på posten for at overlade den til Michael Pram Rasmussen, og senere var det Jim Hagemann Snabe, der sad i det beskedne formandskontor på sjette sal på Esplanaden. Nu er posten tilbage. Robert Uggla går i morfars fodspor, og storebror Johan Uggla kan være på vej med et comeback.

Det var en overraskelse, at det var nu, at der skete udskiftning på formandsposten. Jim Hagemann Snabe fik kun fem år på posten. Der har derfor været spekulationer om, hvorvidt han blev tvunget til at forlade posten for at fastholde formandsposten i Siemens. Han træder også ud af bestyrelsen hos Allianz på generalforsamlingen i maj 2022

Indtjeningen er i top, og der er stadig udsigt til, at 2022 bliver et godt år trods krigen i Ukraine, så derfor kunne det være et godt tidspunkt at foretage markante skift i ledelse.

Men den digitale omstilling af A.P. Møller–Mærsk er endnu ikke afsluttet. Derfor var det for tidligt, at Jim Hagemann Snabe valgte at trække stikket. Dog fortsætter han i en mere uforpligtende rolle som rådgiver.

To kontorer

Robert Uggla er nu både formand for A.P. Møller og CEO for A.P. Møller Holding-selskabet, som er en buket af mange forskellige selskaber. Han er også bestyrelsesmedlem i flere af dem.

Formelt set er posten som topchef for A.P. Møller Holding tungere end at være bestyrelsesformand for A.P. Møller–Mærsk, men formandsposten er meget mere end det. Han er rykket tilbage til kernen i koncernen: shipping.

Et ikon for medarbejderne

Robert Uggla er en rollemodel. Et ikon, som medarbejderne og alle andre kan spejle sig i. Morfaren var ’kulturen på to ben’, og her er der ingen manual for familieejede virksomheder, som man kan slå op i og slavisk gøre, hvad der står. Det er noget, man er født til, og ikke noget, man kan uddanne sig til. Det er på én gang en styrke, men også en tung forpligtelse at bære rundt på.

Stillingen som leder af moderselskabet A.P. Møller Holding har været mere tilbagetrukket end formandsposten hos A. P. Møller–Mærsk, hvor man som børsnoteret virksomhed har andre forpligtelser. Og Robert Uggla er ikke ligefrem en person, der elsker at være i mediernes søgelys.

Også internt bliver rollen anderledes. A.P. Møller Holding holder til i det tidligere søarkiv på Esplanaden, og ikke sjældent gik han lige over på en nærliggende kaffebar. Selv om der var foretaget flere milliardinvesteringer, er det en mindre uformel organisation sammenlignet med giganten på den anden side af vejen. Også her er der udsigt til en anden rolle.

Spørgsmålet er, hvor ’aktivt’ han vil involvere sig i den daglige drift. Formelt set er rollerne klare. Søren Skou er den daglige ansvarlige, og bestyrelsen skal ikke blande sig. Det gjorde hr. Møller i stort og småt, og det var ikke unormalt, at medarbejdere blev inviteret til en snak med ham – også efter at han ikke længere havde noget formelt ansvar. Men der er var ingen tvivl om, at store beslutninger altid lige blev rundet med den aldrende skibsreder.

At Robert Uggla har flere formandskasketter på, er også et signal om, at man arbejder langsigtet. Det er ikke de hurtige gevinster, der er styrende for strategien. Det er derimod det, at man gør en forskel for det omkringliggende samfund. Hvilket han tidligere har lagt meget vægt på i forbindelse med investeringerne. De skal være nyttige.

En af forklaringerne på, at man for nogle år siden foretog store investeringer i afrikanske infrastrukturprojekter, var flygtningestrømmene og den voldsomme befolkningstilvækst, som var den væsentligste drivkraft for at gå ind i dette nye forretningsområde.

Comeback til storebror

Men spørgsmålet er, om det er holdbart, at han er formand for A.P. Møller-Mærsk, samtidig med at han er CEO for A.P. Møller Holding plus de øvrige bestyrelsesposter i koncernen. Så spørgsmålet er, om han skal træde ud af nogle af bestyrelserne. Det kan give et comeback til storebroren, Johan Uggla.

Johan Uggla har tidligere været topchef for Maersk Training, og har tidligere trukket sig som medlem af bestyrelsen i A.P. Møller Fonden og har nu kun en bestyrelsespost tilbage i Maersk Supply.

Johan Uggla bør vende tilbage til en mere fremtrædende rolle. Enten i en eller flere af bestyrelserne eller måske som ny topchef for A.P. Møller Holding.

Tilsvarende må man også forvente at Lars-Erik Brenøe stadig vil spille en stor rolle i kulissen som Mærsk-familiens ’consigliere’. Selv om han aldrig har haft en stor stjerne udadtil, så står det i skærende kontrast til, hvor stor indflydelsen var på de indre linjer. Det gælder stadig.