;
netcorona

Redaktørens analyse

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Black swan-teorien passer i foruroligende grad på udviklingen af coronavirus. Set fra et erhvervs-, samfunds- og kommunikationsperspektiv er der meget at frygte – og at lære af de seneste måneders begivenheder – ikke mindst hvad der er i vente. Myndighederne har i den grad brug for en stejl læringskurve.

Vigtige begivenheder, der er svære at forudsige, har i verdenshistorien spillet en uforholdsmæssig stor rolle. Og disse begivenheder har det med at overraske ekstra, fordi de falder uden for den vidensramme, der allerede er opbygget. Og så er der en risiko for, at forholdsreglerne baserer sig på kendt viden, og at der derfor ikke bliver sat hårdt nok ind.

Samtidig sker der typisk det, at flere aktører bagefter efterrationaliserer sig frem til, at de burde have været forudsagt. Det er den korte version af den såkaldte black swan-teori, som blev udviklet af den tidligere aktieoptionshandler Nassim Nicholas Taleb, som har skrevet bestsellerbogen ‘The Black Swan’.

I tiden efter finanskrisen har han plæderet for skabelsen af et samfund, der er mere robust over for såkaldte black swans – og i lyset af de seneste måneders udvikling af coronavirus og dens påvirkning på ikke mindst på de finansielle markeder bliver debatten stadig mere relevant. Dog på en helt anden måde, end finanskrisen blev det.

Det måske mest foruroligende ved coronavirussens udbredelse er, at den ikke umiddelbart kan sammenlignes med noget, vi kender. Derfor er det vigtigt, at myndigheder, eksperter og medier lægger en del af den kendte viden på hylden.

Talrige meningsdannere, eksperter og myndigheder har sammenlignet corona med en influenza, hvilket er uheldigt, fordi man risikerer at undervurdere den black swan-effekt, som Nassim Nicholas Taleb beskriver. Man kan altså komme til at negligere risikoen og handle for sent og lade være med at tage de forholdsregler, man senere står og mangler. Det kan i dette tilfælde koste rigtig mange menneskeliv. Ikke mindst fordi en befolkning næppe tager forholdsreglerne seriøst, hvis de tror, at coronavirussen er som en influenza. Det kan blive en kommunikativ katastrofe, som vi allerede har set konturerne af med statsminister Mette Frederiksens seneste udmeldinger om folk, der ikke tager tingene alvorligt nok.

Mandag tog det amerikanske aktiemarked det største fald siden finanskrisen, og oliepriserne er nærmest i frit fald som følge af coronavirussen. Det er således paradoksalt og meget interessant, at det ikke er en begivenhed som oppustede aktivpriser i forlængelse af de lave renter, der er den udløsende faktor i det, som allerede ligner en ret dyb økonomisk krise. Udviklingen viser, at forudsigelserne, som nationalbankdirektør Lars Rohde og Finanstilsynets Jesper Berg de sidste fem år ofte har talt om, ikke har kunnet tage højde for en black swan-hændelse. Det eneste, der er værd at bemærke, er bundlinjen: Ingen kan forudse, hvor den næste krise kommer fra.

Også sundhedssektoren skal tage ved lære

I det danske læge- og embedsmandsvælde er black swan-effekten at regne for en betydelig risiko, for her er man ekspert i at agere på statistik og allerede kendt viden, men ikke i black swan-hændelser. Og da medierne i høj grad baserer sig på eksperternes ord, kan man komme til at berolige mere end gavnligt er. Det har også været fremherskende i medierne hidtil, at danske eksperter har søgt at dæmpe bekymringerne snarere end at puste til de hårde scenarier, der kan blive konsekvenserne af coronavirussens udbredelse.

Det forekommer således i dag paradoksalt, at italiensk Røde Kors allerede i begyndelsen af februar stod klar og tog temperaturen på tilrejsende danskere i Milanos Lufthavn, mens rejsende fra Norditalien indtil for ganske nylig kunne rejse med fly til Danmark og deltage i kultur- og restaurationsliv uden at være omfattet af de danske karantæneregler. Man har også frit kunnet rejse fra Kina og tage metroen til Nørreport eller Kgs. Nytorv.

Det er med andre ord sandsynligt, at der befinder sig langt flere coronasmittede i Danmark, end myndighederne har kendskab til, og situationen bliver selvsagt ikke bedre af, at Sundhedsstyrelsen i en periode nægtede at teste rejsende fra Norditalien, der havde symptomer uden at have feber. Den positive side af medaljen er dog, at der formentlig er et vist mørketal af smittede, der næsten ikke mærker sygdommen og derfor aldrig bliver testet. Er det ikke tilfældet, er udviklingen ganske bekymrende baseret på de italienske tal, hvor 4-5 pct. af de smittede dør – især i et højtudviklet rigt samfund med dygtige læger som det italienske. Italienerne har dog oplyst, at man kun tester patienter med symptomer.

Det er også værd at bemærke, at den spanske syge, som paradoksalt nok ramte raske unge mænd hårdest, muterede undervejs og begyndte at smitte mere effektivt og trængte længere ind i cellerne med tiden. Men som sagt kan tidligere erfaring med andre sygdomme ikke nødvendigvis bruges til så meget i dette tilfælde.

Erfaringerne fra virussens udbredelse i Kina kan vi dog bruge, selv om det skal tages med et gran salt, da vi ved lidt om kinesernes praksis for at dele deres viden med omverdenen. Selv i demokratiske Danmark vil myndighederne kommunikere med stor omtanke for at undgå panik. Med det in mente er det forventeligt, at de kinesiske myndigheder som minimum gør det samme – og forsøger at stille regimets handlinger i et positivt lys.

Vi ved dog, at kineserne har håndteret udviklingen hårdhændet, og et totalitært samfund som det kinesiske vil være langt bedre til at inddæmme en virus, end vi kommer til at være det i Europa, hvor de demokratiske og velfærdsfede befolkninger skal bruge længere tid og mere information for at ville acceptere f.eks. en månedlang karantæne i egen lejlighed.

Var danske myndigheder hurtige nok?

Det er også et stort spørgsmål, om de danske myndigheder hurtigt og effektivt nok får skabt et tilstrækkelig stærkt beredskab. Hidtil har det set ud til, at man har valgt en konservativ linje i Danmark med en forventning om, at kun 10 pct. af befolkningen bliver smittet, mens de norske myndigheder regner med 25 pct. smittede. I Storbritannien viser et lækket regeringsdokument ifølge The Sun, at 80 pct. af den britiske befolkning kan blive smittet, og 500.000 kan dø. Det er værd at bemærke, at netop disse to lande historisk har en højere krisebevidsthed qua deres rolle i 2. Verdenskrig. Danmark har reduceret sit katastrofeberedskab betragteligt siden den kolde krig og er først langsomt begyndt at bygge op igen.

Det store spørgsmål er, om de ret vage danske udmeldinger om moderat sandsynlighed for vedvarende smitte i Danmark kan vise sig at have været alt for optimistiske – og at man derfor ikke i tide tog tilstrækkeligt med forholdsregler. Viser det sig at være tilfældet, er der ingen tvivl om, at de danske myndigheder kan imødese voldsom kritik fremover. For det er en del af karakteristika ved en black swan-event, at omverdenen efterfølgende ser tilbage på forløbet og siger: Det burde have været forudset.

Læs også Risikoen for en corona-recession tårner sig op

 

Læs mere

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr

Jyske Bank vil smide mere end 1000 kunder ud

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger