;
NAC eqt NY

Inside story

Corona tvinger kapitalfonde til lommerne  

Siden marts har kapitalfondene på det danske marked skudt næsten 2 milliarder kroner i deres selskaber for at holde dem flydende gennem krisen. InsideBusiness kortlægger, hvor det står værst til.  

Covid-19 har indtil videre været en bekostelig affære for de mange kapitalfonde, der har investeret tungt i Danmark de senere år.  

En række af fondenes selskaber er nemlig blevet så hårdt ramt af covid-19, at ejerne har været tvunget til at indskyde friske penge for at sikre likviditet, og at selskaberne ikke kommer på kant med deres kreditorer.  

En gennemgang, som InsideBusiness har foretaget af de mest aktive aktører på det danske marked, viser således, at kapitalfonde som Altor og Nordic Capital samt danske fonde som PolarisCatacap og Maj Invest indtil videre har været tvunget til at skyde godt 2 milliarder kroner i deres respektive virksomheder.  

Også for den nordiske storfond EQT har nedlukninger og usikkerheden både herhjemme og globalt været en bekostelig affære, og senest har kapitalfonden sammen med de øvrige ejere af høreapparatfusionen WS Audiology ifølge data fra Erhvervsstyrelsen skudt godt 1 milliard kroner i virksomheden.  

Hertil kommer, at EQT tidligere på året tilførte 150 millioner kroner til detailkæden Flying Tiger, ligesom man for nylig også måtte skyde et trecifret millionbeløb i flyudlejeren NAC (Nordic Aviation Capital, som også PFA er i klemme hos) i forbindelse med en større redningsplan.  

”Der er nok ingen porteføljer, der kan se sig fri af udfordringer som følge af covid-19, men overordnet set performer vores selskaber og dermed også vores fonde rigtig fint. Samtidig har vi flere virksomheder, der har klaret sig bedre end forventet ved indgangen til året,” siger EQT’s danske chef, Mads Ditlevsen.  

Den nordiske fond EQT er den fond, der er blevet hårdest ramt på pengepungeni forhold til at den i dag er i en helt anden liga i forhold til branchen herhjemme, hvorfor fondens enkelte investeringer også er markant større end mange af kollegernes.  

Samtidig fylder en investering som Flying Tiger i dag ganske lidt i EQT’s sjette fond, der er på i alt 36 milliarder kroner. Dog erkender Mads Ditlevsen, at visse investeringer kan risikere at blive ramt i en sådan grad, at det vil påvirke afkastet her.  

Udvalgte brancher hårdt ramt  

Blandt de hjemlige kapitalfonde har landets største fond, Axcel, indtil videre været forskånet for at skulle skyde kapital ind i sine investeringer; det betyder imidlertid ikke, at fondens enkelte investeringer ikke har været ramt.  

Det samme gælder Polaris, hvor man indtil videre kun har skudt yderligere midler i det tidligere Falck Safety Services, der uddanner og træner folk til offshoreindustrien.  

I forbindelse med en større genforhandling med obligationsejerne bag selskabet, der i dag hedder RelyOn Nutec, kom Polaris selv med 37 millioner kroner for at sikre en mere holdbar finansiel struktur, alt imens coronavirussen rasede.  

Det samme har Catacap været tvunget til i fondens investeringer i barkoncernen Rekom og TP Aerospace, der begge umiddelbart lignede de to mest lovende selskaber i porteføljen, før covid-19 ramte og sendte både nattelivet og flyindustrien i knæ.  

Også hos Maj Invest har man været tvunget til at bakke flere af sine virksomheder op med friske millioner, og senest skød fonden 30 millioner kroner ind i den underskudsgivende sushikæde Sticks ’n Sushi. Ifølge ledende partner Erik Holm er det dog endnu for tidligt at sige, hvorvidt den nuværende krise og de seneste kapitaludvidelser vil påvirke afkastet.  

”Vi havde forventet, der ville komme yderligere restriktioner i løbet af efteråret, men den store ubekendte faktor er, hvor længe det her vil vare. Sigtbarheden er desværre fortsat dårlig, og derfor er det også vanskeligt at spå om, hvorvidt det vil påvirke vores afkast på længere sigt. Det afhænger også af, hvordan hele exitmiljøet ser ud til den tid,” siger Erik Holm. 

Erik Holm peger endvidere på, at man ud over likviditet har arbejdet benhårdt på at trimme sine selskaber og styrke likviditeten, hvilket især er nødvendigt nu, da de nuværende hjælpepakker ifølge ham ikke gør den store forskel.  

”Desværre må vi konstatere, at de nuværende støtteordninger ikke er specielt gennemtænkte og langtfra tilstrækkelige. Vi har heldigvis allerede arbejdet med porteføljen og styrket vores likviditet med forskellige tiltag, men alt efter hvor lang og hvor omfattende denne bølge bliver, kan det godt blive vanskeligt, hvis ikke hjælpepakkerne bliver ændret markant,” siger Erik Holm.  

Også den hollandske kapitalfond Waterlands investering i koncert- og eventvirksomheden All Things Live er ligesom Maj Invests investeringer i restaurationsbranchen ualmindelig hårdt ramt af især aflysninger herhjemme og i Sverige, hvor alle store navne udskyder koncerter til langt ind i 2021.  

Alligevel har det ifølge ledende partner Kaspar Kristiansen ikke været nødvendigt at tilføre den kriseramte virksomhed penge endnu.  

”Vi har skudt yderligere kapital i All Things Live, men det har ikke noget med covid-19 at gøre, da pengene er til at finansiere et opkøb. Det er klart, at selskabet naturligt nok er ramt i øjeblikket, men vi har heldigvis en asset light-model med en lille organisation uden store faste omkostninger. Samtidig har det altid været vores filosofi ikke at geare vores virksomheder for meget, da vi foretrækker at have albuerum til ekspansion,” forklarer han.  

Færre konkurser end frygtet 

Mens en række kapitalfonde allerede har haft travlt med at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under deres selskaber, er det dog ikke alle investeringer, der har været ønske eller vilje til at redde.  

Polaris måtte sende tøjkæden PWT Group i rekonstruktion, mens Catacap måtte lade sin første investering, telefonreparatøren Mobylife, gå konkurs. Fælles for begge er dog, at der er tale om investeringer, der, allerede før pandemien ramte landet, kæmpede med store udfordringer dog i forskellig grad. Således havde Polaris efterhånden fået bedre styr på driften i tøjkæden, men som mange andre blev man hårdt ramt, da først Danmark blev lukket ned i foråret. Efter 12 års ejerskab var der dog ingen tvivl om, at PWT sandsynligvis aldrig ville være i stand til at levere et prangende afkast til Polaris og fondens investorer. Mobylife har imidlertid gennem hele Catacaps ejerperiode lignet en problematisk investering, og kapitalfonden måtte da også for nogle år siden bede kreditorerne bag selskabets obligation om at afskrive en stor del af sin gæld. Dog var selskabet ifølge kapitalfonden i bedre gænge forud for Covid-19, der dog både smadrede selskabets fremtidsudsigter og umuliggjorde et salg af virksomheden.

Den generelle holdning blandt banker og advokathuse er da også, at vi ikke tilnærmelsesvis har set så mange konkurser blandt de større selskaber herhjemme, som man kunne have frygtet. Det skyldes blandt andet hjælpepakker, men i høj grad også at bankerne i dag står langt bedre rustet til at yde en økonomisk håndsrækning til kapitalfondene og deres investeringer.  

Det står i stærk kontrast til finanskrisen, hvor den finansielle sektor herhjemme selv var i massive problemer, hvorfor appetitten på at deltage i redningsaktioner og udvide kreditter var stort set ikkeeksisterende.  

Hos Danske Bank understreger Bo Wetterstein, Head of Corporates & Institutions i Danmark, da også, at erhvervslivet generelt har klaret sig bedre gennem krisen, end man kunne have frygtet.  

”Da covid-19 for alvor ramte i det tidlige forår, var vi nok alle nervøse for, hvor alvorligt det her ville blive, og hvordan virksomhederne ville blive påvirket, samt hvor lang tid krisen ville vare. Selv om vi endnu ikke er igennem, er det vores indtryk, at langt de fleste har klaret sig bedre end frygtet, hvorfor mange af de krisekreditter, der blev etableret, ikke nødvendigvis kom i brug, men mere havde karakter af en ekstra sikkerhed for selskaberne,” siger han.  

Især i løbet af foråret valgte en del store børsnoterede selskaber at hente frisk kapital på børsen, men overordnet set har relativt få været tvunget til det, sammenlignet med hvor mange kapitalfonde der har været tvunget til lommerne.  

Bo Wetterstein understreger dog, at man ikke nødvendigvis skeler til ejerstruktur, når der skal forhandles om kredit, men at det i højere grad handler om at nå til enighed om de generelle rammer.  

”Når vi forhandler med de enkelte kunder, kigger vi naturligvis på ejerstrukturen bag for at se, hvilke muligheder der er for, at ejerne også kan bidrage økonomisk til en løsning. Men for os er det ikke altafgørende, at der nødvendigvis kommer kapital ind, samtidig med at vi stiller ekstra kredit til rådighed. Det handler i højere grad om, at vi sammen med kunderne bliver enige om, hvad der er den rigtige kapitalstruktur fremover,” siger Bo Wetterstein.  

 

Læs mere

Tronskifte hos førende kapitalfond

Opgør i succesfuld kapitalfond  

Ambitiøse advokathuse får baghjul på M&A

Kapitalfond jagter oprejsning efter dansk fiasko

EQT på vej med stort frasalg