;
danskebankpix

Redaktørens analyse

Danske Bank fejler i nordisk bankkapløb. Investorfight tager form

Danske Bank er på få år dumpet fra duksepladsen blandt de største banker i Norden til en ydmygende bundplacering. Ledelsesvakuum og en meget sen tilpasning af omkostninger har efterladt storbanken på perronen. Nu venter stram omkostningsstyring og innovation som de vigtigste konkurrenceparametre på vejen mod at blive “a better bank.”

Det er blot godt og vel to et halvt år siden, at daværende topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, hævede ambitionsniveauet. Banken skulle løfte profitten yderligere og være blandt de tre mest profitable banker i Norden.

Afkast på egenkapitalen var banket op til respektable 12,5 procent, men det var kun et stop på vejen mod et endnu bedre afkast. 2017-regnskabet var forrygende, aktiekursen lå i niveauet 220 – intet syntes at kunne stoppe banken i disse første måneder af 2018.

Siden er Danske Bank som bekendt rendt ind i problemer af historiske dimensioner. Som at være sendt ind i en tørretumbler, der aldrig synes at ville stoppe.

Væk er de høje ambitioner. Tilbage er en beskeden 2023-strategi om at blive “a better bank.” Og – hvis alt flasker sig – at nå en egenkapitalforrentning på 9-10 procent. Altså i 2023.

På få år er Nordens næststørste bank kørt agterud af sine fem store nordiske konkurrenter målt på de finansielle nøgletal, selv om Danske Bank ikke i væsentlig grad har mistet kunder og forretningsomfang. Et ROE-afkast i 2023 på 9-10 procent vil sandsynligvis også til den tid placere Danske Bank i bunden blandt de seks store nordiske banker.

Sen eksamen for Danske Bank

I denne uge lægger alle Danske Banks konkurrenter tallene for tredje kvartal på bordet. Swedbank lægger for i dag, tirsdag. Svenska Handelsbanken følger efter onsdag den 21. oktober, SEB og Den Norske Bank torsdag den 22. og fredag kommer Nordens største bank, Nordea, med sine tal.

Danske Bank dumper omkostningseksamen

Nordens seks største banker målt på markedsværdien
(milliarder danske kroner)

Nordea                    205
Den Norske Bank   145
SEB                          133
Swedbank                120
Handelsbanken       115
Danske Bank            93

Danske Bank ligger i bunden på nogle af de mest interessante nøgletal, afkast på egenkapital (ROE), K/I-værdi og P/E-værdi.

Det interessante er, at Danske Bank målt på forretningsomfang udlån, indlån mv. fortsat er Nordens næststørste bank efter Nordea. Og trods den voldsomme turbulens for Danske Bank – i hvert fald i Danmark – har banken ikke tabt noget særligt på forretningsomfanget. Banken er med andre ord blevet voldsomt mindre effektiv på bare få år.

Danske Bank får rig lejlighed til at analysere konkurrenterne, inden den danske storbank 14 dage senere, den 4. november, offentliggør kvartalstallene. Overraskende at en digital storbank er så længe om at samle kvartalsregnskabet.

Og hvad er så det væsentligste at fokusere på i disse bankregnskaber? Toplinjen er der ikke meget at gøre ved. Et miljø med lave og endda negative renter gør det svært at være bank. De enkelte storbanker kan selvfølgelig tage markedsandele fra hinanden, men det er i så fald næppe noget, der for alvor viser sig på toplinjen.

Lidt mere usikkert er tab og hensættelser på kunder. Her kan der være periodeforskydninger fra bank til bank, alt efter hvor dystert banktoppen ser på de næste kvartaler.

Dog blev der hensat kraftigt i de første kvartaler, efter at covid-19 bragede frem i februar 2020. Hen over sommer og efterår har en række virksomheder imidlertid vist, at de overraskende hurtigt er kommet tilbage på indtjeningssporet.

Danske Bank hensatte i de første to kvartaler af 2020 5,3 mia. kr. til tab, heraf 4,3 mia. i første kvartal. Godt nok er der fortsat usikkerhed om indtjeningen hos bankens små og mellemstore kunder, men det må forventes, at tabskontoen i tredje kvartal falder markant. Konsensus blandt bankanalytikere er 1,1 mia. kr.

It’s the omkostninger, stupid

Den store ubekendte i det regnskab, Danske Bank lægger frem den 4. november, er omkostningskontoen. Bankens omkostninger er bare steget og steget over de seneste tre-fem år, primært på grund af voldsomt stigende omkostninger til compliance, hvidvaskkontrol med mere.

Fakta: Danske Banks strategi

Topchef Chris Vogelzang præsenterede i 2019 bankens 2023-strategi. Under parolen ‘a better bank in 2023’ opstillede banken disse noget diffuse mål:

Top-2 på kundetilfredshed
90 procent af medarbejdere skal være engagerede
Bæredygtighed, etik og samfundsansvar i højsædet
ROE 9-10 procent, omkostningsprocent under 50

2023-strategien er således ikke bare bankens, men i høj grad også Chris Vogelzangs succeskriterium. Til den tid har han passeret de 60 år, og det kan således meget vel være tid til et nyt skifte på topposten i Danske Bank.

Ud over at blive a better bank handler det således for både Chris Vogelzang og formand Karsten Dybvad også om at få kørt en afløser i stilling som CEO i Nordens næststørste bank.

Antal aktionærer: 307.000

Medarbejdere: 22.000

Men Danske Bank har samtidig ikke formået at høste frugterne af den markant stigende digitale service over for kunderne. Bankkunder betjener i vid udstrækning sig selv via MobilePay og ved computeren. Denne markant øgede selvbetjening kræver en skarp tilpasning af filialnet og ansatte til fysisk kundebetjening.

Hvidvaskskandalen og politikernes meget hårde kritik af især Danske Bank og dermed bankens sårbarhed har imidlertid gjort, at tilpasningen af filialer og medarbejdere ikke er sket i samme tempo, som de digitale løsninger har været der.

Skræmt bankledelse har tøvet

Danske Bank har ganske enkelt ikke turdet tage de nødvendige omkostningsslag af frygt for yderligere at blive hængt ud af politikere og omverdenen i øvrigt.

For få uger siden kom Danske Bank så med en længe ventet meddelelse om en markant reduktion i medarbejderantallet. 1.600 stillinger skal skæres bort. Dels ved frivillige fratrædelser, dels ved naturlig afgang. Hvor mange egentlige fyringer, der kommer på tale, er uvist. Det er usikkert, om tredje kvartal belastes af en engangspost til disse frivillige fratrædelser.

Målsætningen er at skære 5 mia. kr. i bankens omkostninger. Men eftersom udgifter til it-personale, herunder ikke mindst compliance-personale, næppe forventes at falde, skal der spares endnu mere på de mere klassiske områder i banken. Banken har i alt 22.000 medarbejdere, heraf halvdelen i Danmark.

Chris Vogelzang har lovet, at de samlede omkostninger for hele året 2020 vil lande i størrelsesordenen 27-28 mia. kr.

De analytikere, der følger Danske Bank, har et gennemsnitligt estimat på de samlede omkostninger for hele 2020 på 30 mia. kr., faldende til 25 mia. kr. i 2022.

Her er således et område, hvor Chris Vogelzang kan overraske positivt, hvis han kan fastholde sine tidligere forventninger om et omkostningstryk på 27-28 mia. kr. i 2020 og komme hurtigere frem til målet i 2022/23 end børsmarkedet forventer.

Analytikere ser potentiale, men tøver

Kursmæssigt synes Danske Bank-aktien således at have et ganske stærkt potentiale. Analytikerne har dog svært ved at få armene op. 10 analytikere har en købsanbefaling, 11 en hold-anbefaling, mens 4 mener, at det vil give bedst mening at sælge aktien.

Det indikerer stor usikkerhed om, hvor Danske Bank-aktien i grunden skal hen. Ud over usikkerheden om, hvor hurtigt banken kan høste omkostningsbesparelser, er der dog også fortsat usikkerhed om, hvor mange og hvor store bøder Danske Bank står til i kølvandet på hvidvaskskandalen.

Det kan tage år, før disse er endelig afklaret. Bøder i milliardstørrelsen er dog indregnet i den nuværende meget lave aktiekurs for Danske Bank.

Ejermæssigt er Danske Bank ‘beskyttet’ af storaktionæren A.P. Møller Holding, som ejer 21 procent af banken. Ikke at Mærsk-ejeren lader hånt om afkast på aktien, men A.P. Møller Holding er en meget langsigtet storaktionær, som har tid og tålmodighed.

Bankens næststørste aktionær, verdens største investor, Blackrock-gruppen, har ikke samme tålmodighed.

Hvor stor er Blackrocks tålmodighed?

Kapitalforvalteren Blackrock, der i øvrigt har den tidligere topchef i ATP Christian Hyldahl som chef for sine europæiske aktiviteter, har over for både Danske Bank og A.P. Møller – Mærsk vist tænder.

Blackrock stemte således nej på Danske Banks generalforsamling i juni til forslaget om at hæve honoraret til bestyrelsen. Blackrocks aktiepost i A.P. Møller – Mærsk blev tidligere i år brugt til at kritisere Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe for at have for mange og for tunge bestyrelsesposter på samme tid.

Blackrock kan ikke selv presse banken i en bestemt retning, men kan rokke båden i Danske Bank. Derfor er  der ingen tvivl om, at banktoppen i Holmens Kanal og A.P. Møller Holding på Esplanaden er meget nervøse for at få verdens største kapitalforvalter som direkte modstander i de svære og udfordrende år, der forestår.

Et kvalificeret gæt er, at Blackrock ser et meget stort potentiale i sine Danske Bank-aktier, men at de forholdsvis beskedne og diffuse 2023-målsætninger næppe er tilstrækkelige til at udløse dette potentiale.

Danske Bank må indstille sig på, at rækken af forbandede sager, svigt og påbud fra Finanstilsynet har svækket troværdigheden til storbanken alvorligt.

I en sådan situation gør det ondt værre, at banken heller ikke selv just er verdensmester i kommunikation med omverdenen. Set udefra virker det indimellem som rådvildhed i toppen.

Den usikkerhed og rådvildhed har forplantet sig til aktien.

Skal Chris Vogelzang & co. have held med better bank-strategien, kræver det samtidig en betydelig skarpere kommunikation fra topchefen selv.

LÆS OGSÅ

Storbank risikerer kæmpe lussing på krisesag

Ejendomme for milliarder i spil. Se de bedste mandater  

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter