ole andersen

Bank/Realkredit

Danske Bank-casen giver svære generationsskifter i mange banker

Sydbank, Spar Nord, Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank har alle topchefer på omkring de 60 år. Det stiller store krav til bestyrelserne om at udvikle afløsere i god tid. Og hvem bliver afløseren i Danske Bank?

Der er et markant generationsskifte på vej bredt i den danske banksektor. Mens Danske Bank sveder for at finde en egnet afløser for detroniserede Thomas Borgen, venter der også generationsskifter i de mellemstore banker, hvor der så småt kan ses en udløbsdato på topchefen.

Ældst i gårde er Jyske Banks Anders Dam med sine 62 år – og selv om Jyske Banks garvede topchef gerne understreger, at der skal sygdom, generel livstræthed eller en utilfreds bestyrelse til, før han stopper – og ingen af delene har hidtil været til stede – bør det naturligvis være en overvejelse for bestyrelsesformand Sven Buhrkall, hvem der skal indtage chefstolen næste gang. Med profiler som Lars Sandberg eller Peter Schleidt i koncernledergruppen ser det ud til, at man allerede har tænkt over tingene.

Men som beskrevet i InsideBusiness fredag er det bestemt ikke let at udpege bankdirektører i disse år – og det ser ud til, at mere end halvdelen af topcheferne i de 10 største danske banker i dag ikke kunne få jobbet, hvis de ved tiltrædelsestidspunktet skulle godkendes efter de nye tilsynsregler. Efter Danske Bank og tidligere formand Ole Andersens forsøg på at pege på Jacob Aarup-Andersen blev underkendt af Finanstilsynet, står det klart, at erfaring er uhyre vigtig, hvis man vil gøre sig håb om at indtage topchefstolen i en bank.

Som tommelfingerregel gælder det, at en egnet kandidat skal have mindst 10 års erfaring i finanssektoren fra de seneste 12 år. En betydelig del skal være ledelseserfaring på direktionsniveau eller fra ledelseslaget lige under dette.

Det er stadig uklart, om dette krav gælder alle bankstørrelser eller kun SIFI-banker. Men et svar fra Finanstilsynet til InsideBusiness fredag indikerer kraftigt, at det gælder for systemisk vigtige banker – og måske også i laget lige derunder. I så tilfælde skal også Sydbanks bestyrelse tænke nøje over successionsrækkefølgen – Karen Frøsig er 60 år – mens der er lidt bedre tid i både Arbejdernes Landsbank og Spar Nord, idet Gert Jonassen og Lasse Nyby er henholdsvis 59 og 58 år.

Læren af Danske Banks successionskatastrofe

Læren af Danske Banks udfordringer med at udpege en afløser for Thomas Borgen må være, at det gælder om at prime og teste ledere i direktionen eller lige under direktionen i en længere årrække, og der skal være flere dygtige folk i pipelinen. For risikoen er jo fortsat, at de stikker af i utide, bliver ramt af udefrakommende omstændigheder, eller måske er der en møgsag, der sætter en stopper for deres karriere i disse hvidvasktider.

Finanstilsynets tilgang til udvikling af bankdirektører

”I forhold til stramning af praksis er Finanstilsynet begyndt at anvende ad hoc-interviews ved fit & proper-vurderinger efter en risikobaseret tilgang. Finanstilsynet har endvidere i tråd med de nye EBA-retningslinjer over de seneste år gradvist udviklet sin praksis hen imod en mere detaljeret egnethedsvurdering af tiltrædende ledelsesmedlemmer for finansielle virksomheder, end det tidligere var tilfældet. Finanstilsynet gør også i dag i højere grad brug af sparring og praksisudveksling med tilsynsmyndigheder i andre lande i forhold til anvendelsen af egnetheds- og hæderlighedsreglerne.”

Tilsynet svarer ikke på, hvordan og i hvilket omfang man lader sig inspirere af ECB’s retningslinjer på området, og tilsynet hverken be- eller afkræfter, at ECB-retningslinjerne, som i europæisk sammenhæng kun er tiltænkt de store SIFI-institutter, også kan lægges til grund for vurderinger af de mindre banker i Danmark. I det skriftlige svar skriver tilsynet dog, at man ”typisk” kun vil bruge ECB-retningslinjerne i vurderingen af SIFI-institutterne.

”Finanstilsynet betragter ECB-retningslinjerne som et udtryk for europæiske strømninger på fit & proper- området for de største kreditinstitutter i bankunionen. Finanstilsynet kan søge inspiration i ECB’s retningslinjer, hvor det passer i en dansk kontekst. Det vil typisk sige for SIFI-institutterne og ikke de mindre og mellemstore institutter,” skriver Finanstilsynet.

At der er styr på tronfølgen, er en bestyrelsesopgave, og det er faktisk langtfra alle danske bestyrelser, der er gode nok til denne vigtige disciplin, forklarer en af landets mest erfarne headhuntere, Kai Hammerich fra Korn Ferry.

Hans vurdering er, at de danske bestyrelser generelt halter bagud i forhold til andre lande, når det gælder successionsplanlægning. Det skyldes flere faktorer, men først og fremmest at den danske bestyrelseskultur er ret pragmatisk – og ikke nødvendigvis har en systematiske tilgang til at følge best practice om udvikling af næste trin i hierarkiet. Og ifølge Kai Hammerich er best practice lige præcis at udnævne en intern kandidat.

I de mellemstore banker som Jyske Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord er der en anden vigtig grund til, at bestyrelserne skal være oppe på dupperne. For ved en forretningsmodel, der er så hurtigt under forandring som bankernes, skal man også have flere forskellige topcheftyper i pipelinen.

Flere forskellige profiler

Skal man gå efter en profil, der mestrer kredit og traditionel bankdrift, eller står man sig bedre ved at finde en profil, der er ekspert i at udvikle it- og forretningsmodeller. Eller ligger risikoen i virkeligheden i, om man har godt nok styr på compliance.

Det gælder om at se 5 til 10 år frem og finde ud af, hvad der er brug for – hvem er bankens konkurrenter om 5 år, hvordan ser kunderne ud, og hvordan kommer forretningsmodellen til at ændre sig? Derfor vil det ifølge headhuntere være en god idé at have flere kandidater i pipelinen, som opbygger erfaring nok til at kunne sætte sig i topchefstolen.

Danske Bank er blevet et skoleeksempel på en bank, der ikke har haft godt nok styr på sin arvefølge. For banken har reelt kun har to interne topchefkandidater tilbage, der måske kan godkendes af Finanstilsynet. Den ene er midlertidig topchef Jesper Nielsen, men ikke engang i hans tilfælde er det sikkert, at han kan opnå tilsynets godkendelse. Den anden er Glenn Söderholm, som heller ikke synes at være en oplagt topchefkandidat.

Mulige topchefer til Danske Bank

Allan Polack (PFA)

Anders Jensen, Nykredit

Annika Falkengren (tidligere SEB)

Birgitte Bonnesen (Swedbank)

Bjarne Graven Larsen (ATP, FIH med flere)

Frank Vang-Jensen (Nordea)

Jesper Nielsen (Danske Bank)

Michael Rasmussen (Nykredit)

Tonny Thierry Andersen (tidligere Danske Bank)

Torsten Hagen Jørgensen (Nordea)

I stedet står den nytiltrådte bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, over for en vanskelig rekrutteringsrunde, som Korn Ferrys Folke Friis-Frederiksen er hyret til at hjælpe med.

Som før beskrevet i InsideBusiness er der kun ganske få oplagte kandidater i markedet: Nykredits Michael Rasmussen, COO Torsten Hagen-Jørgensen fra Nordea og så Jesper Nielsen selv, der bliver en stadig mere oplagt kandidat, desto længere tid der går med rekrutteringsprocessen. Det taler også for Jesper Nielsen, at Karsten Dybvad starter stort set fra scratch uden bankerfaring. For det øger risikoen, hvis bankens to højestplacerede personer begge står uden indgående kendskab til bankens maskinrum.

Frank Vang-Jensen fra Nordea vil også uden problemer kunne leve op til kravene, men han er netop blevet forfremmet til leder for personal banking for hele Nordea og medlem af Nordeas koncerndirektion. Den nylige forfremmelse indikerer, at Nordea i hvert fald ikke har tænkt sig at give slip på den garvede bankmand. Alternative bud er Anders Jensen fra Nykredit eller Bjarne Graven-Larsen med en fortid fra ATP og FIH, men heller ikke de synes oplagte.

Det store spørgsmål er, om Korn Ferry kan trække en hvid kanin op af hatten. Gerne i form af en dansk bankprofil, der har erfaring fra udlandet. Umiddelbart ser det svært ud. Ikke mindst fordi kandidaten skal være ren som sne – og uangribelig hvad angår hvidvask eller betændte sager om aktieudbytte. Og graver man dybt nok, er der jo snavs på de fleste garvede finansfolk. Selv Allan Polack fra PFA kan få svært ved at leve op til det krav.

En mulighed er selvfølgelig at trække Tonny Thierry Andersen op af hatten. Han forlod Danske Bank i maj i år, har masser af erfaring fra netop Danske Bank, men står uden job.

LÆS OGSÅ

Udrensningen fortsætter i den finansielle sektor. Hvem bliver næste offer?

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav

Har DI-boss snigløbet Danske Bank?

Danske Banks formandshåb i modvind 

Investorer presser Danske Bank til omfattende oprydning 

Rivegilde på CBS: Rektor dropper Danske Bank bag om bestyrelsen

Her er topchef-kandidaterne til Danske Bank

Handlingslammet Danske Bank-formand. Hvidvasksagen vil hærge længe endnu

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?