;
danskebankpix

Inside story

Danske Banks skandale-produkt slår forventningerne

Danske Banks skandaleramte Flexinvest Fri-produkt slår forventningerne. Ud over erstatningen kan kunderne også glæde sig over et pænt afkast.

Flexinvest Fri-sagen har været en dyr omgang for Danske Bank. En politianmeldelse, en undskyldning, en bankdirektør og 400 millioner kroner i erstatning er blot nogle af de direkte omkostninger. Derudover er der alle de indirekte omkostninger i form af tabte kunder og ikke mindst bankens troværdighed, der har fået en dyb ridse i lakken.

Men trods kritikken overrasker produktet og viser sig nu at være bedre end rygtet. Som investor kan man i hvert fald godt tillade sig at være tilfreds med det afkast, som bankens investeringsplejeordning Flexinvest Fri har leveret de senere år. Ikke mindst i lyset af skandalens kerne, som var, at Danske Bank selv forventede, at kunderne ville tabe penge på produktet, når omkostningerne var trukket fra.

Den seneste opgørelse fra banken selv viser imidlertid det modsatte. Flexinvest Fri-produkterne har alle leveret et positivt afkast til kunderne på 3 og 5 års sigt, selv efter omkostninger.

Kunder med middelrisiko og en investeringshorisont på 15 år har således fået et samlet afkast på 20 procent de seneste 5 år, hvilket svarer til 3,7 procent om året før aftaleomkostningerne, der aktuelt udgør op til 0,45 procent af aftalens værdi. Derudover har kunderne i gennemsnit modtaget 2.000 kroner i erstatning på grund af sagen.

Det kan kunderne godt være tilfredse med, vurderer den erfarne investor Peter Kubicki, der er administrerende direktør i fondsmæglerselskabet InvesteringsRådgivning og tidligere wealth management-chef i SEB.

”Det er fantastisk for investorerne, at de har fået et fornuftigt afkast, og jeg vil gætte på, at de fleste kunder nok er ganske tilfredse med investeringen,” siger Peter Kubicki.

Sagen kort

Danske Banks investeringsprodukt Flexinvest Fri blev en skandale i 2019, fordi banken solgte det velvidende, at kunne ville tabe penge på det.

Kunderne ville derfor være bedre tjent med at placere pengene på en 0-rente konto.

Indtil videre er Flexinvest dog bedre end sit ry. Den har på både 3- og 5-års sigt leveret et hæderligt positivt afkast. Oveni afkastet har banken kompenseret kunderne med i alt 400 millioner kr., (svarende til 2000 kr. per person) og dermed har Flexinvest Fri indvil videre vist sig at være en ganske fornuftig forretning for kunderne.

Korte obligationer slår forventningerne

At Danske Bank forventede, at afkastet fra Flexinvest Fri-produkterne ville være mindre end omkostningerne, skyldes især forventningerne til afkastet fra de korte obligationer. I de modeller, som bankerne bruger til at lave afkastforventninger, står de korte obligationer stadig til at give meget lidt tilbage til investorerne i de kommende år, men virkeligheden trodser imidlertid modellerne.

Selv om Flexinvest Fris lavrisikoprodukt med den korteste investeringshorisont består af 85 procent korte obligationer, har den leveret et positivt – om end beskedent – afkast på 1,7 procent om året de seneste 3 år. På 5 år har den leveret 9,9 procent.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Det siger ifølge Kubicki mere om den særlige situation, verdensmarkederne befinder sig i, end om Danske Banks evne til at forudsige fremtiden.

”En af de bedste aktivklasser over de sidste par år har faktisk været obligationer, og det er, til trods for at beregningerne af de fremtidige afkast altid viser, at man ikke skal eje obligationer i øjeblikket,” siger Peter Kubicki og fortsætter:

”Det, vi kan lære, er, at de teoretiske modeller er utrolig afhængige af, hvad vi stopper ind i dem. I forhold til obligationer må vi konstatere, at vi har taget fejl stort set alle sammen, fordi modellerne ganske enkelt ikke passer på virkeligheden for tiden. Det kan Flexinvest Fri-kunderne jo glæde sig over her.”

Også i Danske Bank er man ganske tilfreds med afkastet indtil videre, skriver banken til InsideBusiness:

”Overordnet set er vi tilfredse med det risikojusterede afkast i Flexinvest Fri. Vi vurderer selvfølgelig løbende, hvilke tiltag vi skal lave i produktets sammensætning, så vi kan fastholde Flexinvest Fri som en attraktiv investeringsmulighed for kunderne i det nuværende lavrentemiljø, hvor man skal påtage sig stor risiko for at få højt afkast.”

Ekspert fastholder kritik og anbefaler salg

Den selvstændige investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, der flere gange har kritiseret Flexinvest Fri-produkterne i skarpe vendinger, fastholder sin kritik, men erkender også, at afkastet har overrasket positivt. Han benægter dog, at Danske Bank selv kan tage hele æren.

”En ting er, hvad man forventer. Noget andet er, hvordan virkeligheden udvikler sig. I det her tilfælde kan man sige, at det er gået bedre end ventet, men Danske Bank kan næppe tage æren for markedsudviklingen. Og det ændrer ikke ved, hvad banken forventer,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Ud over de problematiske afkastforventninger hæfter han sig ved, at et positivt afkast ikke i sig selv er en succes. Det gælder generelt, men især for Flexinvest Fri, hvor lavrisikoproduktet ifølge forventningerne kun kan levere et positivt afkast til kunderne, hvis porteføljeforvalterne formår at slå markedet.

Beregninger fra Danske Bank viser, at Flexinvest Fris mellemrisikoprodukter (7-15 og 15+) på 3 års sigt er blevet slået af referenceindekset med henholdsvis 0,2- og 1,7 procentpoint, og derfor bør man som kunde se sig om efter alternativer, mener Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”De har selv slået på, at den aktive forvaltning skulle give et positivt bidrag til afkastet. Det kan man ud fra de her tal konstatere, at de ikke har gjort. Så en af deres primære afkastkilder, den aktive forvaltning, har de altså ikke haft succes med,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der på blandt andet den baggrund ikke vil anbefale produktet.

Han mener i stedet, man bør overveje balancerede investeringsfonde, som kombinerer aktier og obligationer.

”Danske Invest har selv balancerede investeringsprodukter med lav, mellem og høj risiko, og sådanne fonde er typisk mere enkle, gennemskuelige og ofte ganske konkurrencedygtige alternativer til bankernes plejeløsninger,” siger han.

Negative renter kunne have begravet sagen

Den garvede bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet mener dog godt, at man kan argumentere for at have produkter som Flexinvest Fri eller lignende i sin portefølje. Korte obligationer kan nemlig have en stabiliserende effekt på porteføljen, og Flexinvest Fri-produkternes porteføljer fås både i versioner med stor og lille eksponering mod obligationsmarkedet.

”Selvfølgelig skal man ikke sælge produkter, som man ved kunderne vil tabe penge på. Men der er ingen tvivl om, at Flexinvest Fri som produkt er udmærket. Der er mange gode delkomponenter, og det handler jo også meget om, hvor bredt man rådgiver. Alle dele af en kundes portefølje kan jo ikke være lige gode hele tiden,” lyder det fra Lars Krull.

Han påpeger, at Flexinvest Fri-sagen også var et spørgsmål om timing, og at der formentlig slet ikke ville have været en sag, hvis den var startet i dag.

Dengang var der nemlig et oplagt alternativ til en lavrisikoportefølje: En simpel nulrentekonto. Men med de negative indlånsrenter er den mulighed forsvundet for de formuende kunder.

”Som med alt andet i business handler det her om timing. Hvis bankerne havde været lidt hurtigere til at indføre negative renter, havde det her aldrig ramt dem, for så havde der ikke været et oplagt alternativ. Det er da interessant at tænke på,”

LÆS OGSÅ

Danske banker står splittet om Saxo Banks indtog i sektoren

Konkurrenter angriber succesful forvalter. Eksperter kræver regulering

Førende bankportal i storsats på velhavere

Priskrig udfordrer milliardguldæg på investeringsområdet

Investeringsfonde jubler efter historisk aktieår. Her er de bedste afkast – og de værste

Udskældte fonde får comeback

Mød afkastkongerne og en katastrofal satsning på kapitalfonde

Bankerne skal til den store investeringseksamen

Slagsmål om milliardmandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering