muuto web1

Inside story

Afkastet halter i danske kapitalfonde

De hjemlige fonde har gennem de senere år haft svært ved at levere et tilfredsstillende afkast, og mange af de største investorer søger derfor mod udlandet. Branchen selv tror på, man har lært lektien. 

Som investor i en kapitalfond skal man have et afkast, der overgår, hvad investorerne ville have fået, hvis de i stedet havde investeret deres penge på det børsnoterede aktiemarked. 

Det er imidlertid langtfra alle af de danske fonde, der formår at leve op til den målsætning. 

Det viser en gennemgang, som InsideBusiness har foretaget af de danske kapitalfonde, der er blevet etableret de sidste 10 år, og dem, der er ældre, men fortsat aktive og har selskaber i porteføljen. 

Af de i alt 23 fonde er det indtil videre kun en lille håndfuld, der har været i stand til at sikre pensionskasser og private pengetanke et afkast, der ligger betydeligt over, hvad investorerne kunne have fået ved at investere i de mellemstore danske aktier på fondsbørsen. 

“Vi har i alt investeret 18 milliarder kroner i private equity-fonde, og vores strategi er global med investering i fonde, der investerer i udvalgte geografiske områder, der oftest omfatter flere lande, og sektorer. Alene på europæisk plan er der rigtig mange gode fonde at vælge imellem, som de danske fonde skal konkurrere med, og her kan de danske fonde ofte have svært ved at måle sig med dem, hvad angår afkast i forhold til risiko,” forklarer Jan Østergaard, chef for unoterede aktier hos Industriens Pension. 

Han understreger, at pensionskassen historisk set har været investor i flere danske fonde, hvilket dog ikke har givet et tilfredsstillende afkast. Derfor fokuserer man nu stort set udelukkende på kapitalfonde i Europa, USA og andre geografier på bekostning af danske kapitalfonde som AxcelPolaris og Maj Invest. 

“I løbet af de sidste 5 år har vi fået et gennemsnitligt årligt afkast på knap 14 procent på vores globale portefølje af private equity-fonde, og jeg er ret sikker på, at det ligger over afkastet af danske kapitalfonde,” siger Jan Østergaard. 

Sagen kort

Der er en lang række danske kapitalfonde, der efterhånden er blevet en integreret del af dansk erhvervsliv.

Fondene har haft udfordringer med at levere godkendte afkast, men tror selv på, at de gennem årene har gjort sig tilstrækkeligt med erfaringer til, at man fremover vil levere det forventede merafkast i forholdt til aktiemarkedet, som investorerne forventer.

Hvor det tidligere typisk var store pensionskasser, der investerede i fondene, har de pengestærke kasser i dag i stigende grad flyttet fokus mod udlandet.

På rette spor 

Med til historien om det halsløje afkast i mange af de danske kapitalfonde hører, at fondene historisk set har været meget fokuseret på danske virksomheder. Samtidig har man ofte brændt fingrene på investeringer i selskaber inden for detail, der primært var eksponeret over for et begrænset dansk hjemmemarked. 

Det har kostet dyre lærepenge i mange fonde, men flere investorer hæfter sig dog ved, at den danske kapitalfondsbranche har været gennem en modningsproces. Det indebærer blandt andet, at fondene i dag ganske vist fortsat fokuserer på danske virksomheder, men dog i stedet kigger på dem, der sælger til kunder uden for landets grænser. 

Det har været medvirkende til, at en række stærke frasalg de senere år, såsom Louis Poulsen, Muuto og senest Axcels it-selskab Conscia, er blevet gennemført med nogle historisk gode afkast til følge. 

Afkast i de største danske kapitalfonde som multipel af den investerede kapital. Afkastene er sammenlignet med et tilsvarende afkast på det danske midcap-marked, som viser kursudviklingen, fra fonden foretog sin første investering til i dag,

”Der er sket meget på det danske marked for kapitalfonde siden den spæde start for 20 år siden. Fondene er blevet mere professionelle i deres tilgang til investeringer og har fået bedre styr på deres processer. Derfor er det også vores forventning, at vi vil se højere afkast de kommende år, i takt med at fondene begynder at realisere deres porteføljer,” siger Ino Dimsits, direktør i AKF-koncernen, der forvalter penge for en række fagforbund.

Pengetanken har placeret omkring 700 millioner kroner udelukkende i danske kapitalfonde, hvor mange andre større investorer gennem de senere år i stigende grad er søgt til udlandet. 

Ino Dimsits peger dog på, at der qua AKF’s ophav er andre hensyn, der vejer tungere end blot det egentlige afkast. 

”Vi har et formål om at foretage investeringer, der er med til at skabe arbejdspladser i Danmark. Vi vil gerne være med til at understøtte eksempelvis generationsskifter blandt mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. Så her skeler vi ikke til, om vi kunne få et bedre afkast ved at investere i for eksempel en amerikansk kapitalfond” siger Ino Dimsits og peger på, at koncernens afkast på investeringer i danske fonde trods alt har givet et tilfredsstillende afkast. 

”Vi har gennem årene fået et afkast, der i snit ligger på årligt 10 procent eller højere. Det er vi fint tilfredse med, men det er klart, hvis de danske fonde gav et markant lavere afkast end andre aktivklasser, så ville vi naturligvis overveje at ændre strategi,” påpeger han. 

Spredte investeringer  

Mens AKF trofast investerer i hovedparten af de danske kapitalfonde, er billedet et andet, når man ser nærmere på, hvor de største pensionskasser har placeret deres penge. Langt de fleste har de senere år skruet ganske betydeligt op for netop unoterede investeringer, men når det handler om at håndplukke fonde, går de fleste en bue uden om Danmark. 

Det gælder blandt andet PensionDanmark og AP Pension, mens andre investorer som ATP sporadisk har investeret i henholdsvis Axcel og Polaris gennem årene. De senere år har landets største pengekasse dog kun investeret minimalt i danske fonde, idet man ikke var med i Polaris’ seneste fond, ligesom man kun gav et meget begrænset tilsagn om Axcel, blandt andet i håb om at blive inviteret med i en eller flere co-investeringer. 

Hos pensionskassen PKA har man med en enkelt undtagelse bakket trofast op om både Maj Invest og ikke mindst Axcel gennem årene. 

Især set i lyset af udviklingen i Maj Invests fjerde fond fra 2011 har det indtil videre været en dårlig idé, at man fra PKA’s side fravalgte netop den fond, da det netop er en af de få danske fonde, der indtil videre har formået at overgå afkastet på aktiemarkedet ganske betydeligt.  

Investeringerne i Axcel har ifølge PKA’s investeringschef, Michael Nellemann, været en blandet forretning. Han hæfter sig dog ved, at både Maj Invest og Axcel gennem årene har forbedret sig ganske markant. Det gælder blandt andet Axcels tredje fond, der leverede et historisk stærkt afkast, ligesom kapitalfondens fjerde fond fra 2010 stadig kan vise sig at blive en god investering, selv om man trods en række gode frasalg på det seneste fortsat ikke været i stand til at levere et afkast, der kan måle sig med børsmarkedet. 

”Når vi ser på vores investeringer i danske kapitalfonde, har der historisk været tale om blandede bolsjer. Når vi kigger på de nuværende investeringer, ser de dog fornuftige ud, og vi har en klar forventning om, at vi kan hente et merafkast i forhold til det noterede marked. Generelt set fylder de udenlandske fonde i dag langt mere hos os, og vi er således også meget selektive i forhold til at investere i hjemlige kapitalfonde,” siger Michael Nellemann. 

En speciel hybrid 

Alt imens pensionskasserne i stigende grad søger mod udlandet, blev der fra politisk hold med daværende minister og nuværende Dansk Erhverv-chef Brian Mikkelsen skabt Dansk Vækstkapital under Vækstfonden, der skulle investere i danske fonde. 

Motivationen dengang var, at man ville understøtte danske fonde, der kunne være med til at investere i danske virksomheder og dermed skabe vækst, arbejdspladser og ikke mindst afhjælpe den kreditklemme, man mente eksisterede dengang. 

Netop Dansk Vækstkapital har været helt central i forbindelse med etableringen af en række danske kapitalfonde og stod i en periode typisk for mellem 20 og hele 50 procent af den samlede kapital i fondene.  

Hvorvidt den model gav mening, har både sektoren selv og investorerne bag, der typisk er landets pensionskasser, siden flittigt diskuteret. Især fordi Dansk Vækstkapital ud over danske fonde også investerede penge i blandt andet svenske Procuritas og norske FSN Capital, havde mange svært ved at se den røde tråd i politikernes påfund.  

Siden er der blevet rejst endnu en fond under Dansk Vækstkapital, hvor man forsat investerer tungt i enkeltstående danske fonde, men dog ikke i samme omfang som tidligere.  

En af de fonde, som i to omgange har modtaget penge fra netop Dansk Vækstkapital, er Catacap, der blev lanceret i 2012. Her har man rejst i alt to fonde, men selv om fondens første opkøb blev foretaget tilbage i 2013, har man stadig sit første frasalg til gode. 

Ud over det statslige organ har kapitalfonden og ledende partner Vilhelm Hahn-Petersen blandt andet Danica Pension og den pengestærke fond Chr. Augustinus Fabrikker i ryggen. Selv om der endnu ikke er solgt ud af porteføljen, er man i Catacap fortsat overbevist om, at man på sigt vil levere et tilfredsstillende afkast til investorerne. 

”Som kapitalfond skal vi kunne levere et nettoafkast til investorerne på mindst 15 procent. Det er en fair målestok, da investorerne skal have en præmie i forhold til det noterede marked. Risikoen ved at investere i en kapitalfond som os er højere end at købe aktier i et noteret marked. Men vi føler os trygge ved, at vi kan leve op til det krav,” siger Vilhelm Hahn-Petersen og hæfter sig ved, at man trods manglende frasalg er tryg ved de resultater, man har skabt indtil videre. 

”Når man ser på vores afkast, skal man tage højde for, at vi har brugt lidt over 4 år på at investere pengene i vores første fond. Siden har vi haft en række opskrivninger, da flere selskaber er i god gænge. Samtidig ser vi en del aktivitet i secondary market, hvor nye investorer køber andele af de eksisterende. De handler er blevet foretaget til bogført værdi eller med en præmie oveni,” siger han. 

LÆS OGSÅ

Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde

Er glansen gået af EQT?

Kapitalfonde i tovtrækkeri om dansk ejendomskæmpe

Kapitalfond afværger investoroprør  

Kapitalfonde må til lommerne. Skyder en kvart milliard i presset væksthåb 

Dyr vækst presser kapitalfonds juicekomet

Banker strammer skruen om kapitalfonde 

Axcels guldæg splitter køberfeltet

Brat opbremsning på ophedet M&A-marked