borgen

Redaktørens analyse

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?

Det ligner en taberstrategi med den store undersøgelse, som Danske Bank-formand Ole Andersen valgte for at imødegå hvidvasksagen. Den har taget for lang tid, han synes at have mistet kontrollen, og så står han blottet uden en klar kronprins. Samtidig er der på det seneste placeret flere dolke i ryggen på Thomas Borgen.

Krisen i toppen af Danske Bank er den værste i mange, mange år. Selv ikke finanskrisens ydmygelser og statslån kan efterhånden matche hvidvasksagens betydning for Danmarks største bank. Det værste er, at Danske Banks øverste ledelse og bestyrelse er klædt af, endda midt i en højkonjunktur.

Det var trods alt ikke tilfældet, da Peter Straarup stod på broen fra 2008 til 2012, da banken måtte optage statslån og var presset på likviditeten på grund af store lån tværs over Atlanten. I dag tyder alt på, at Danske Bank-topchef Thomas Borgen er en færdig mand i banken, når han over for omverdenen klokken 10 onsdag og på det interne medarbejdermøde, han selv har indkaldt til klokken 14, skal forklare situationen.

Ikke mindst fordi Thomas Borgen selv ifølge et internt mødereferat fra Danske Bank i 2013 lækket til The Financial Times afviste at reagere på advarsler fra Lars Mørch om bekymringer for de betydelige betalingsoverførsler i Danske Banks estiske afdeling. Netop disse forhold blev gentaget i en artikel i Berlingske tirsdag aften. Alt tyder således på, at en eller flere centralt placerede personer personligt dolker Danske Banks topchef i ryggen ved at lække informationer, der destabiliserer hans i forvejen udsatte position i banken.

Til overraskelse for de danske medier har der på det seneste været interessante læk til både The Wall Street Journal og The Financial Times. Det har gjort sagen international og vanskeligere at kontrollere for Danske Bank, der nu også har fået ufrivillig interesse fra amerikanske myndigheder, hvilket har øget usikkerheden og sat aktiekursen under pres.

Kilder løber ekstremt store risici

Der er tale om en eller flere personer, der løber ekstremt store risici. Er kilden en del af bestyrelsen eller på anden være tilknyttet banken, risikerer pågældende kæmpebøder, straffesager for kursmanipulation og misbrug af intern viden. I en sag af denne kaliber med markante kursfald på Danske Bank-aktien som følge af lækagen kan det vise sig endog meget alvorligt.

Det er en spekulation, at kilden på den ene eller den anden måde udspringer fra Danske Banks bestyrelse. For her har vi noget, der minder om et motiv til at styre kommunikationen. For det første har bestyrelsen en interesse i at tage noget af brodden fra offentliggørelsen af rapporten onsdag, og for det andet har bestyrelsen et motiv til at miskreditere Thomas Borgen og placere et ansvar hos ham. Så bliver det lettere at lukke sagen, og presset mod bestyrelsen vil aftage. Ja, måske kan formand Ole Andersen få held til at erklære sagen lukket uden at få plettet sit eget cv yderligere.

Én ting er sikker, det er en eller flere personer med overordentlig dyb indsigt i banken, der har lækket materialet. Især de første to læk til The Financial Times og The Wall Street Journal kommer fra personer, der har set rapporten. Og det har kun ganske få: en smal kreds internt i banken, rapportens skribenter og bestyrelsen. Lækket fra torsdag, der destabiliserer Thomas Borgen, stammer fra et internt mødereferat, som flere har haft adgang til i banken.

Netop det sidste læk kommer åbenlyst fra en person, der har ønsket at skade Thomas Borgen – måske en tak for sidst fra en utilfreds kollega eller chef, eller måske en hilsen fra én, der ikke ønsker, at Borgen slipper for yderligere tiltale i morgen, onsdag. Eller måske et kynisk forsøg på at placere ansvaret et andet sted end i bestyrelsen.

Har Ole Andersen strategi fejlet?

Uanset hvem kilden er, peger pilen stadig mere på bestyrelsesformand Ole Andersen og på hans tackling af den stadig mere smertelige sag for Danske Bank. Hvorfor valgte han overhovedet at bestille en undersøgelse fra Bruun & Hjejle med flere, der menes at have kostet banken et trecifret millionbeløb?

For den dag i dag har den megen lukkethed om den langvarige undersøgelse betydet, at sagen er trukket ud og trukket ud – og der er ingen garantier for, at der falder ro på, efter at undersøgelsen er præsenteret og eventuelle udskiftninger i ledelsen er foretaget. For omverdenen kan stadig påstå, at undersøgelsens resultater er farvet af undersøgelsens ophavsgiver. Det var f.eks. tilfældet ved Altors undersøgelse af O.W. Bunkers krak, som frikendte kapitalfonden for ansvar. Ingen tog konklusionerne alvorligt.

Det oplagte alternativ havde været at nøjes med beredvilligt at hjælpe Finanstilsynet og andre med deres undersøgelser for på den måde i det mindste at have en afsender med en høj grad af legitimitet bag rapporterne. Hvem har rådgivet bestyrelsen i denne svære sag?

Det hører med til et kritisk billede af Ole Andersen som bestyrelsesformand i Danske Bank, at der igen er kludder med arvefølgen. Det var der også, da Eivind Kolding trådte ned fra formandsposten og blev topchef med næstformand Ole Andersens velsignelse. Da Ole Andersen halvandet år efter brutalt fyrede Eivind Kolding, var Thomas Borgen dog den helt rette profil til at genoprette bankens renommé og stolthed.

Hvem skal afløse Borgen?

Men hvem skal nu afløse Thomas Borgen, hvis han forlader banken, hvilket meget tyder på. De fleste kilder peger på den ret nyslåede direktør for wealth management, Jacob Aarup-Andersen, som den mest oplagte. Men det trækker ned, at han ikke har direkte erfaring med håndtering af bankkunder, er relativt ung og ikke har lang erfaring med at lede store og komplekse organisationer.

Især det med kundehåndtering var Thomas Borgens styrke – og det gjorde, at han pga. sit store kundefokus i organisationen fik stor anerkendelse i perioden fra 2013 til begyndelsen af 2017. Først det sidste år er skuffelsen over ham begyndt at sprede sig internt. Men trods den vellykkede profilering af Thomas Borgen eksternt er han internt kendt som en hård hund, som har sendt en række dygtige folk ud i kulden, ligesom han er mere introvert og genert, end han giver udtryk for. Han har ikke mange venner i banken, hedder det sig.

Opgaven for Danske Banks næste topchef bliver lidt anderledes end den, vi før har set, omend den på nogle måder minder om den, som Eivind Kolding forsøgte at løse ved at gå i luften med den stærkt kritiserede reklamekampagne ‘New Standards’. Det handler om at genopbygge tilliden fra omverdenen og stoltheden hos medarbejderne. Det lykkedes Thomas Borgen – og nu skal en ny profil starte forfra.

Opgavens karakter kalder måske mest på en ekstern profil med høj personlig troværdighed og integritet – en Margrethe Vestager-profil snarere end en Jacob Aarup-Andersen. Og der har da også ifølge InsideBusiness’ oplysninger været diskrete sonderinger fra en headhunter til flere profiler.

Uanset hvad, bliver opgaven svær, og Ole Andersen er nok ved at være der, hvor han ønsker formandsposten hen, hvor peberet gror.

Læs også Hvidvask-skandale koster Danske Bank-håb toppost

 

LÆS MERE

Sort september for Danske Bank, hvor stor bliver udrensningen?

Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?

Her er Danmarks mest pressede topchefer

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Førende headhuntere vender ny organisation ryggen

Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Nye regler sætter headhuntere på hård prøve