Rangvids bog om renter får seks stjerner

De fleste bolig- og virksomhedsejere følger renten, selvom de færreste forstår dens bevægelser. Men det særligt interessante ved renten er, at den på en og samme tid både er politisk og markedsorienteret. Den korte rente kan i princippet styres af Nationalbanken, og politikerne kan med ansvarlige beslutninger bidrage til at holde den lange rente i ro – eller det modsatte.

Derfor er det så vigtigt, hvad der sker i USA netop nu, hvor Donald Trump har fået held til at håndplukke sin helt egen kandidat, Kevin Warsh, til posten som ny formand for FED – den amerikanske nationalbank. Kan det betyde, at tilliden til en af verdens vigtigste institutioner svækkes?

Det ved vi ikke endnu, men hvis man er interesseret i at forstå, hvad fundamentet for finansiel stabilitet bygger på, kan man læse Jesper Rangvids fremragende bog “Rentefald”, også selvom den er skrevet, inden tingene begyndte at falde fra hinanden i USA.

Bogen fortæller den ret utrolige historie om, hvordan renterne faldt næsten uafbrudt fra begyndelsen af 1980’erne og frem til coronakrisen. Og navnlig hvordan det kunne ske, at realrenten faktisk kom ned under 0 i en periode efter finanskrisen.

Forklaringen er den svage efterspørgsel ovenpå finanskrisen, der fik centralbankerne til at holde renterne nede. Samtidig opstod et globalt opsparingsoverskud på grund af demografiske forskydninger. Ældre befolkninger sparede mere op i store lande som Kina og Tyskland, og virksomheder investerede mindre end tidligere. Men hvor skulle den store opsparing placeres? Det kunne f.eks. være i sikre statsobligationer, som centralbankerne også begyndte at købe op. Resultatet blev, at kapital i en periode på ca. 10 år var gratis – navnlig fordi inflationen også blev holdt i ro.

Da coronaen kom, fik vi inflationen tilbage, og så var det slut med de helt lave renter. Nu ligger den på 4-5 pct., hvilket dog stadig er lavt, hvis vi går tilbage i historien.

Renten er faldet historisk set

Dette lange perspektiv leverer Jesper Rangvid faktisk helt tilbage til middelalderen, hvor der findes kilder tilbage til. Den overraskende historie er, at renten er faldet systematisk gennem hele denne periode. Forklaringen er stærkere institutioner, bedre retssystemer og mere stabile stater. Samtidig er opsparingen vokset i takt med velstand, pensionssystemer og globale kapitalmarkeder. Og fordi befolkningsvæksten er aftaget, har det dæmpet efterspørgslen efter kapital. Det presser alt sammen renten ned.

Dermed får vi også et bidrag til forståelsen af, hvorfor vi er blevet rigere. Det øger produktiviteten, når rente falder, fordi vi kan investere mere. Samtidig stiger værdien af eksisterende aktiver, fordi fremtidige indtægter diskonteres med en lavere rente. Rentefaldet har dermed ikke bare været en teknisk udvikling på finansmarkederne, men en strukturel drivkraft bag den velstandsstigning, vi har set gennem århundreder. Det er den enkle mekanisme, som Rangvid forklarer med stor pædagogisk styrke.

Konsekvensen har været enorm. Boligpriser og aktiekurser er steget, samtidig med at gælden er vokset. Risikovilligheden er øget. Og formuerne er blevet større, især for dem, der i forvejen ejede aktiver.

Det er bogens måske vigtigste samfundspolitiske pointe. Den lave rente har ikke bare været et neutralt økonomisk fænomen. Den har ændret fordelingen af velstand. Den har gjort boligejere, aktieejere og virksomhedsejere rigere, mens dem uden aktiver i mindre grad har fået del i formuegevinsterne. Dermed har rentefaldet også bidraget til øget formueulighed.

En række strukturelle forhold taler for fortsat lave renter: lavere befolkningsvækst, længere levetid og lavere økonomisk vækst. Omvendt kan stigende offentlig gæld, geopolitisk usikkerhed og nye investeringsbehov trække i den anden retning. Jesper Rangvids bog viser, hvordan renten former økonomien. Og helt tydeligt også, at hvis tilliden til de institutioner, der styrer renten, begynder at vakle, så kan konsekvenserne være enorme.

Vores bedste svar må være at øge Europas rolle i den globale økonomi, så vi også økonomisk lader os påvirke mindre af USA. Lad os håbe, at Jesper Rangvid kan bidrage med strategier til hvordan.

Anmeldt af Joachim Sperling, rådgiver på notat.co

 

Læs mere

Man når sjældent langt ved at gå halvhjertet til værks. Derfor kærlighed

Fra oplevelsesøkonomi til den transformative økonomi

Hvordan skabes rum, hvor borgere og medarbejdere kan udfolde deres potentiale?

Skab innovation i din virksomhed: Vær en arkitekt, brobygger eller katalysator

Rebellen uden facit – jagten på at forstå Elon Musk

En af de helt store skandaler – Hafnias fald

Overraskende god bog om projektledelse i fremtidens virksomhed

En inspirerende bog om 4 dages ugen som et alternativ

Bog om stabilitet i forandring får seks stjerner

Bog om dansk våbenfabrik med spændende perspektiver skuffer fælt

Lær at lave business som en rockstar