ksf

Redaktørens analyse

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Den længe ventede rapport om konkurrencen indenfor pensionsbranchen kommer næppe for alvor til at rydde op i den udfordrede branche. Dog presses der i det små mod en liberalisering af de fastlåste arbejdsmarkedspension-ordninger. Men den får ganske givet nogle af spillerne til at ånde lettet op.

Kvaliteten af dit otium med hensyn til rejser, røde bøffer eller triste koteletter, papvin eller Bourgogne afgøres til en vis grad af, hvilket pensionsselskab, du har dine penge i. Det er et faktum, som de færreste tænker over, selvom de burde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter i en længe ventet rapport om konkurrencen i pensionssektoren, som InsideBusiness er kommet i besiddelse af et udkast til, fokus på, hvor dyrt det er at være i et selskab, der ikke har tilstrækkeligt fokus på omkostningerne.

Fagligheden ligger som altid konkurrencefolkene på sinde, omend det ikke altid er nytænkningen, som dominerer.  Det er derfor ikke overraskende, at et gennemgribende forhold i rapporten er, at det er betydeligt billigere at være kunde i et arbejdsmarkedspensionsselskab end hos de kommercielle spillere, hvor Danica som det tilbageværende bankejede selskab typisk er det dyreste. Det har tidligere analyser bragt i InsideBusiness flere gange vist.

Det ved branchen godt, og man ved også, at pengene typisk tjenes på kapitalforvaltning, mens de underskudsgivende forsikringsordninger finansieres på den måde. Og det kunne faktisk være fordelagtigt at få ryddet op i det forhold. For det skaber uigennemsigtighed, og personer uden forsikringsprodukterne betaler en del af gildet for de øvrige kunder i de kommercielle selskaber ved højere investeringsomkostninger.

Oprydningen kommer dog næppe som følge af konkurrencestyrelsens rapport, der ellers fint beskriver fænomenet. Dertil er anbefalingerne for ukonkrete og for små, selvom man ønsker at skabe bedre forudsætninger for den såkaldte ”unbundling”-bølge, hvor aktører som fokuserede forsikringsaktører som Euro Accident forsøger at kappe båndene mellem pensionsselskab og forsikringer.

En liberalisering af pensionsmarkedet udebliver

En anden væsentlig faktor for den manglende konkurrence er, at det er for svært at skifte selskab – og at langt de fleste ikke har mulighed for skifte pensionsselskab, da ordningen betales af arbejdsgiveren. Både indenfor offentlige og private arbejdsgivere åbner rapporten i det små for, at arbejdsgiverne i dialog med medarbejderne skal have mulighed for at skifte pensionsselskab væk fra det, som er angivet i overenskomsten. Lad os se, om de formuleringer holder hjem. For det er nok det mest kontroversielle i rapportens del om arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

Ellers adresserer rapporten især problemerne med øget åbenhed og gennemsigtighed blandt andet via en styrket benchmarking af arbejdsmarkedspensionsselskabernes resultater og omkostningsniveau. Det er her værd at bemærke, at medierne i forvejen bringer talrige lødige analyser af både omkostninger og afkast. Så effekten vil nok også være begrænset.

Det vil nok heller ikke betyde det store, at fagforeningerne på deres generalforsamlingerne forelægger resultaterne af evalueringerne, da vi må formode, at fagforeningerne i forvejen har kompetente folk ansat til at sikre, at kundernes penge sikres den bedste og billigste håndtering i pensionsselskaberne.

Det eneste, der reelt kan give forandringer, er flere udbud og mere konkurrenceudsættelse, der får både de kommercielle og arbejdsmarkedspensionsselskaberne helt op på tæerne. Også her synes anbefalingerne at være vel luftige til at for alvor at batte noget, selvom en styrkelse af de omkostningseffektive arbejdsmarkedspensionsselskabers mulighed for at konkurrere på det kommercielle marked vil have effekt. Omvendt er denne konkurrence allerede en realitet i dag.

Det kan ikke overraske, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i rapporten holder sig gode venner med arbejdsmarkedspensionsselskaberne og udfordrer de kommercielle selskaber mere. I det nuværende politiske landskab vil det være en halsløs gerning at forsøge sig med modeller, som tvangsliberaliserer det låste marked. For kontakten mellem Socialdemokraterne, fagbevægelsen og selskaber som Pensiondanmark er tæt – og et sådant forslag vil næppe få et ben til jorden, selvom det er, hvad visse kommercielle pensionsselskaber drømmer om. Omvendt forsøger rapportens forfattere nænsomt at skubbe til det forhold, at valg af arbejdsmarkedspensionsselskab er fastlåst i langt de fleste overenskomster. Sådan bør det ikke være, da helt uduelige pensionsaktører målt på både afkast og omkostninger forekommer.

Heller ikke et opgør med ATP-modellens tvangsopsparede penge fra danskerne kommer til at blive en realitet som følge af rapporten, selvom det ellers var, hvad en række pensionseksperter efterspurgte i InsideBusiness. Det kunne ellers være helt fint med en gennemgribende reform af ATP’s rolle. For er pensionsgiganten stadig relevant, da den udgør en beskeden del af de fleste danskeres pensionsformue – og de svageste grupper på arbejdsmarkedet, som ATP bryster sig af at hjælpe mest, får faktisk mindre ud af opsparingen end stærkere grupper i erhvervslivet med en højere gennemsnitslevealder?

Det tema kunne konkurrencefolkene også have valgt at adressere.

Læs også

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere