Udover ejendomsmægleren, så er der også to andre løsninger, nemlig køberrådgivning og en boligadvokat – men hvad kan de helt præcis hjælpe med?
Køberrådgiveren og boligadvokaten
Til at starte med burde det påpeges, at man ikke behøver at lade sig skræmme af diverse køberrådgivning og boligadvokat priser. De forskellige fordele burde nemlig gøre det værd at investere i den ene eller begge, når der skal foretages en bolighandel.
Det er selvfølgelig ingen overraskelse, at køberrådgiveren er til dem, der skal købe bolig, og som navnet indikerer, så kan denne rådgiver hjælpe med dette køb. Dette kan, blandt andet, være købsaftalen, som skal tjekkes igennem, inden den underskrives af køberen. Generelt er der en del dokumenter, som der skal være i orden. Dette kan være tilstandsrapporten, ejerskifteforsikringen, elinstallationsrapport, refusionsopgørelsen og udarbejdelse og tinglysning af skøde, som overfører ejerskabet af ejendommen til køberen. Øvrige dokumenter kan også være servitutter, BBR, byggetilladelser, kloakforhold og andre vigtige forhold, som køberen skal have i orden. Men selvom boligjura er et område, hvor køberrådgiveren står stærkt, så det faktisk forløbet inden en købsaftale, at køberrådgivere kan gøre den største forskel, da de skal være uddannet ejendomsmæglere.
Boligadvokaten kan bruges af både sælger og køber, og bruges ofte i sammenspil med en ejendomsmægler eller køberrådgiver. Langt de fleste ejendomsmæglere opfordrer endda folk til at gøre brug af boligadvokaten ved en bolighandel. Dette skyldes de mange juridiske dokumenter, som kan være nogenlunde de samme som ved en køberrådgiver. For eksempel, så kan det være berigtigelse af bolighandlen, som inkluderer udarbejdelse og tinglysning af skøde, hvilket overfører ejerskabet af ejendommen til køberen. Samtidig er der udarbejdelse og godkendelse af refusionsopgørelsen, selve købsaftalen, tingbogen, tilstandsrapporten, el-rapporten, regnskab og budget fra evt. ejerforening, ejerskifteforsikringen husforsikringer og meget mere.
Hvad er forskellen?
Som det kan ses, så kan det hurtigt blive til mange dokumenter, som man skal have i orden og til forskel for køberrådgiveren, så er det udelukkende disse juridiske dokumenter, som boligadvokaten for det meste fokuserer på. Begge kan yde køberrådgivning om boligkøb og hjælpe med diverse juridiske aspekter ved bolighandlen, men som nævnt tidligere, så er køberrådgiveren uddannet ejendomsmægler, hvorved denne rådgiver kan yde en mere helhedsorienteret køberrådgivning, og dermed hjælpe med hele købsprocessen. Køberrådgiveren er dermed mere specialiseret inden for køberrådgivning og forhandling, hvorfor det også er muligt at gøre brug af begge i sammenspil med hinanden. Nogle advokatfirmaer tilbyder også køberrådgivning sammen med boligadvokaten, hvilket yderligere giver en god helhedsorienteret rådgivning ved boligkøbet.





