;

Sponsoreret artikel

Derfor rammer coronavirussen aktiemarkederne

Coronavirussen har hærget det danske aktiemarked i flere uger nu, men hvorfor egentlig? Vi ser nærmere på virussens påvirkning af de danske aktiekurser.

Det danske aktiemarked danser til coronamusikkens skingre toner. Således kan situationen på det danske aktiemarked – og verdens øvrige finansielle markeder – beskrives i øjeblikket. For mens antallet af smittede herhjemme og andre steder i verden stiger, ja, så svinger aktiekurserne op og ned i takt med de nyheder, der offentliggøres om virussen. En dårlig nyhed kan betyde store kursfald, mens positivt nyt omvendt kan skabe øjeblikkelig jubelstemning på markederne.

Hvad er årsagen til, at det forholder sig sådan?

Usikkerhed er gift for aktiemarkederne

For investorer findes der ikke noget værre end usikkerhed. Usikkerheden gør det sværere for selskaberne at forudsige fremtidige resultater, og uanset om der handles med aktier, CFD’er eller futures, kan det ikke undgås, at det får indflydelse på risikoen.

Det findes der flere aktuelle eksempler på – eksempler, der alle er rodfæstet i coronavirussen. Tag blot danske Pandora, der har været nødsaget til at holde flere af deres kinesiske forretninger lukket på grund af virussen. Eller Mærsk, der har meldt ud, at de reelt set ikke tør spå om coronavirussens indvirkning på de salgstal, som selskabet skal offentliggøre i forbindelse med aflæggelse af Q1-regnskab. Eller SAS, der oplever faldende efterspørgsel og har haft betydelige omkostninger i forbindelse med ombooking af flybilletter til Kina.

Listen over selskaber, der på den ene eller anden måde er påvirket af coronavirussen, synes uendelig lang, og den understreger blot, hvor afhængig både danske og andre internationale selskaber er af en velfungerende verdensøkonomi. Og en velfungerende verdensøkonomi er i høj grad afhængig af en velsmurt kinesisk produktion.

Hvad bringer fremtiden for aktiemarkederne?

Det er noget nær umuligt at spå om, hvordan aktiemarkederne kommer til at udvikle sig i den nærmeste fremtid. Det må dog forventes, at kurserne fortsat følger udviklingen af coronavirussen, og så længe denne ikke er under kontrol, kommer aktiekurserne det formentligt heller ikke.

Omvendt kan investorerne glæde sig til en mulig afklaring på coronaproblemet. For når først coronavirussen er under kontrol, må vi alt andet lige kunne forvente betydelige kursstigninger på aktiemarkedet. Med kontrol over coronavirussen må det forventes, at et sådant scenario vil kunne fjerne en betydelig usikkerhed fra investorernes skuldre.

Det store spørgsmål er så, om det er rimeligt at antage, at virussen rent faktisk kommer under kontrol? Viser det sig, at coronavirussen i stedet udvikler sig til en egentlig epidemi, kan bunden hurtigt ryge ud af aktiemarkederne. Derfor ser vi i øjeblikket, af investorer verden over holder vejret, mens deres blikke er rettet mod coronavirussen. Med god grund.

Afsender: Saxo Bank