;
Langmack

Inside story

Derfor stopper gulddreng i pensionsgigant 

Efter lidt over fire år forlader Jesper Langmack Danica Pension. Stigende administrativt bøvl og alt for mange kokke får den garvede investeringschef til at takke af uden at have et nyt job på hånden. Især for mange af de hjemlige kapitalfonde kan hans exit få store konsekvenser.

Det var lidt af en sensation i den danske finanssektor, da Danske Banks pensionskasse, Danica, i foråret 2015 stolt kunne afsløre, at man havde snuppet de to investeringschefer Poul Kobberup og Jesper Langmack fra rivalen PFA. 

Med de to i front iværksatte Danica en større offensiv med det klare mål at gøre op med flere års skuffende resultater og sløje afkast. 

Især inden for aktier og unoterede aktier havde Jesper Langmack længe været blandt de absolut førende herhjemme og skabt sig et unikt netværk både blandt mange af de helt store kapitalfonde og flere af de store børsnoterede selskaber. 

De nære relationer til blandt andre storfonden EQT og den børsnoterede transport- og logistikgigant DSV forsatte ufortrødent i Danica-regi, ligesom der hurtigt blev opbygget en slagkraftig portefølje af alternative investeringer, hvoraf mange blev foretaget i tæt samarbejde med kapitalfonde som FSN, Axcel og Polaris. 

En af de mest lovende alternative investeringer i Danicas portefølje blev i sidste uge forløst, da pensionsselskabet sammen med de øvrige aktionærer solgte den danske ingredienskoncerGlycom til DSM for over 5 milliarder kroner 

Med den fejr i hatten var det lidt af en overraskelse, da Jesper Langmack torsdag morgen formelt afleverede sin opsigelse i Danicas hovedkontor lige over for Lyngby Station. 

Ikke desto mindre beskriver talrige kilder tæt på Danske Banks pensionskæmpe, at Langmacks exit længe har været undervejs. 

Fokus har skiftet 

Da den garvede dealmaker oprindelig blev ansat, var mandatet fra daværende Danica-topchef Per Klitgård soleklart: Der skulle udelukkende fokuseres på at lave så mange gode investeringer som muligt. Afkastet skulle i vejret, og det var her fokus lå. Gennem de senere år er den stålsatte mission om at få Danicas afkast banket i vejret imidlertid blevet overskygget af andre ting i Danica. Som alle andre aktører i pensionssektoren er kravene til compliance i Danica vokset massivt. Hvor tiden i begyndelsen blev brugt på at jagte de bedste investeringer, hvad end det drejede sig om børsnoterede selskaber eller unoterede aktier i et kapitalfondsejet selskab, er kravene til dokumentation steget betydeligt på det seneste. 

Det er både Finanstilsynet samt interne regler, der nu har ført til, at hvor man tidligere kunne lave en hurtig handel eller på kort tid kunne give tilsagn til en kapitalfond, skal der i dag skrives lange afhandlinger, før man kan foretage en investering. 

Det system har været kvælende for en investor som Jesper Langmack, der altid har arbejdet døgnet rundt, men udelukkende har været drevet af jagten på det næste gode afkast. 

Samtidig med de stigende krav til compliance udefra har både Danske Bank og Danica på det seneste gennemgået massive forandringer. 

Arbejdsgange er blevet omlagt, ligesom der er kommet betydelig flere folk til, hvilket har været med til at begrænse de enkelte folks arbejdsområder. 

Så hvor Jesper Langmack tidligere kunne jonglere med tre forskellige aktivklasser har Danica i dag en hær af både menige medarbejdere og ikke mindst chefer, der alle skal deles om det ansvar, færre kunne tage sig af tidligere. 

Inden for alternativer har Danica blandt andre ansat Claus Lyngdal fra PensionDanmark som chef for alternative investeringer, hvilket for manges vedkommende var en klar understregning af, at Jesper Langmack modsat tidligere ikke havde nær samme frihed til at navigere på tværs af de forskellige områder i koncernen. 

Med til historien om udviklingen i Danske Bank og Danica Pension hører dog også det uomtvistelige faktum, at landets største bank har et soleklart ønske om at gå en stor bue uden om alt, hvad der kan vise sig at være den mindste smule giftigt. 

Det har ifølge flere kilder på visse områder skabt en usund nulfejlskultur, hvor banken er så forhippet på ikke at begå fejl, at det ofte dræber mulighederne for at gøre en god forretning. 

Udviklingen er en direkte konsekvens af hvidvaskskandalen i Estland, og den gennemsyrer stort set alle afkroge i Danske Bank, hvor der, modsat tidligere, er et altoverskyggende fokus på compliance. 

Bekymring blandt kapitalfonde 

Især blandt de mange kapitalfonde, der gennem årene har kørt tæt parløb med Danica og Jesper Langmack, mødes nyheden om hans exit med en vis bekymring.  

Store fonde som CVC og EQT, hvor Danica og Danske Bank med årene har vokset sig til den største danske investor, vil uden tvivl kunne finde andre investorer, hvis Danica fremover ikke ønsker at bakke op.  

Men for danske fonde som AxcelPolarisCatacap og Erhvervsinvest, giver Jesper Langmacks fratrædelse i langt højere grad grund til bekymring. 

De har alle gennem de senere år nydt godt af samarbejdet med Langmack, der ikke blot har bakket op om de enkelte fonde, men også har deltaget i co-investeringer sammen med de danske fonde, og spørgsmålet er, om Danica også vil gøre det efter hans exit. 

De senere år har stort set samtlige af landets største pensionskasser vendt de danske kapitalfonde ryggen, fordi de simpelthen ikke kan få placeret tilstrækkelig kapital i forhold til både deres behov og de kræfter, der skal lægges i det. 

Meget taler for, at Danica fremover derfor vil skære kraftigt ned på tilsagn til mindre og mellemstore danske kapitalfonde og i stedet fokusere på de globale større fonde, hvor man kan få placeret langt mere kapital til et nogenlunde stabilt afkast. 

InsideBusiness har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jesper Langmack. 

 

LÆS OGSÅ

Uro i baglandet i pensionsbranchens grønne stjernefond

Sådan skal pensionsbranchen tjene stort på grøn omstilling

Uro ulmer i advokatkæmpe

Advokatgigant på rov hos rival 

Tvivlsomme dobbeltroller gennemsyrer advokatbranchen 

Sløv konkurrence præger advokatbranchen. Monopolbrud kan være løsningen