;
henrik bjerre web

Inside story

Dobbelt direktørløn hos statens afvikler vækker vrede  

En sag om dobbeltbetaling af topchefen i statens finansielle skraldespand vækker igen vrede blandt landets banker, der i forvejen frygter at skulle stå skoleret over for to finansielle vagthunde.  

Den statslige afviklingsbank Finansiel Stabilitet (FS) skal have ny direktør. Oprydderens førstemand, Henrik Bjerre-Nielsen, der blev ansat tilbage i 2008, samtidig med at den globale økonomi nedsmeltede, ønsker nu at forlade det statslige selskab og gå på pension.  

I sig selv er det ikke odiøst, idet den tidligere topchef i Finanstilsynet fylder 67 næste år. Men der, hvor kæden hopper af for mange aktører i den finansielle sektor, er imidlertid, at Bjerre-Nielsen efter planen skal fortsætte det næste års tid til fuld direktørløn i statens finansielle skraldespand, desuagtet at man om kort tid regner med at have ansat en ny direktør.  

Der bliver altså tale om, at FS i godt et års tid skal have to vellønnede direktører siddende i spidsen for en afviklingsforretning, der p.t. ikke har meget at afvikle.  

I forvejen har Henrik Bjerre-Nielsens løn været genstand for debat, da han med årsløn på over 3 millioner kroner tjener dobbelt så meget som sin kollega Jesper Berg i Finanstilsynet.  

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kan derfor sagtens forstå, hvorfor mange aktører blandt især landets banker har svært ved at se ideen med at lade to topchefer køre parløb i FS.  

”Jeg kan godt forstå, hvis sektoren undrer sig, for det er en mærkelig ordning. For det første må man spørge sig selv, hvorfor det skal tage så forholdsmæssig lang tid at sætte en ny direktør ind i sagen. For det andet skulle man tro, at de havde dygtige folk internt i Finansiel Stabilitet, der har kompetencerne til at forsætte butikkens virke, selv om man får ny direktør,” siger Lars Krull.  

Lønnen til både Henrik Bjerre-Nielsen og dennes efterfølger er ganske vist blot en lille del af de samlede omkostninger i FS årligt, men i den finansielle sektor rejser netop de pikante spørgsmål om dobbeltaflønning igen tvivl om, hvilken rolle den finansielle skraldespand egentlig spiller i dag.  

Da selskabet blev oprettet i 2008, var det i en periode, hvor danske banker måtte dreje nøglen om én efter én, i takt med at finanskrisen frøs de finansielle markeder til is og satte mange af landets alt for fantasifulde og profithungrende banker under pres.  

I dag har de senere års voldsomme regulering af sektoren dog bevirket, at hovedparten af den finansielle sektor i dag står langt bedre rustet, hvilket senest kom til udtryk under de mange nedlukninger sidste forår. Her var de hjemlige pengeinstitutter i modsætning til i årene efter Lehmann Brothers kollaps nemlig i overvejende grad klar til at låne penge ud til de hårdest ramte virksomheder, så der dermed kunne spændes et finansielt sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv.  

Derfor hænger sagen om aflønning i FS uløseligt sammen med det faktum, at mange banker i dag anser den statslige afvikler for at være en både dyr og i store dele unødvendig omkostning. Ved udgangen af 2020 havde FS en samlet balance på over 22 milliarder kroner samt et overskud på 941 millioner kroner, der primært stammer fra sektorens indbetalinger. Samtidig beskriver flere kilder i sektoren over for InsideBusiness, at man ser med stor bekymring på, at FS i flere tilfælde nu er på jagt efter flere arbejdsopgaver. En udvikling, som man hos bankernes organisation Finans Danmark ikke anser for at være gavnlig.  

”Vi har den klare opfattelse, at sunde og veldrevne banker kun skal redegøre over for én finansiel myndighed. Det skaber større klarhed i sektoren, og derfor ser vi ingen grund til, at der ændres på den nuværende arbejdsdeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet,” siger direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.  

Han vil ikke udtale sig om lønspørgsmål i FS, men understreger, at man hos organisationen og dens medlemmer gerne ser, at den finansielle afviklingsforretning fungerer så effektivt som muligt.  

”Finansiel Stabilitet blev skabt i en periode, hvor verden så helt anderledes ud, og har fortsat sit virke bundet op på en række love og garantier. Det har været fornuftigt, men det er samtidig klart, at man i den finansielle sektor har en interesse i, at FS er så effektivt og veldrevet som overhovedet muligt,” siger Ulrik Nødgaard.  

Fakta 

Topchef i Finansiel Stabilitet (FS) Henrik Bjerre-Nielsen meddelte i december, at han ønsker at gå på pension. Bestyrelsen i FS har derfor iværksat en jagt på Bjerre-Nielsens afløser, som ventes at blive præsenteret inden for kort tid.

Selv om der kommer en ny direktør i selskabet, skal Henrik Bjerre-Nielsen fortsætte i sin nuværende kontrakt frem til april 2022. En manøvre, der har givet anledning til stor undren blandt mange i den finansielle sektor.

FS har en balance på 22 milliarder kroner og havde i 2020 et overskud på godt 940 millioner kroner.

Breder sig ud over nye områder  

Det er den respekterede headhunter Heidrick & Struggles, der netop nu er ved at afsøge markedet for potentielle kandidater til at afløse Henrik Bjerre-Nielsen.  

Det er blandt andet i forbindelse med den proces, at der igen er kommet fokus på Finansiel Stabilitets rolle, da afviklingsbanken blandt andet har til opgave at udarbejde afviklingsplaner med alle landets banker, realkreditinstitutter og fondsmæglere.  

Ud over afviklingen af de enkelte banker, der efterhånden er en mindre del af det samlede arbejdsområde, håndterer FS også en ganske velvoksen pengekasse, som består af penge fra statens overskud fra bankpakkerne samt de løbende betalinger fra sektoren.  

Hos Finansiel Stabilitet bekræfter formand Peter Engberg Jensen, der tidligere var topchef i Nykredit, at Henrik Bjerre-Nielsen efter planen fortsætter frem til 1. april 2022, hvilket blandt andet sker for at sikre en god overlevering til hans efterfølger.  

”Det er noget kompliceret og teknisk svært stof, så derfor giver det god mening, at en kommende direktør sidder sammen med Henrik Bjerre-Nielsen i den første tid, så vi kan sikre den bedst mulige overgang,” siger han 

Henrik Bjerre-Nielsen medgiver, at FS’ rolle gennem årene har ændret sig, i takt med at der har været markant flere banker, der er endt i økonomisk uføre.  

”Vores opgave er at opbygge og håndtere en afviklingsformue frem mod 2024, blandt andet via de indbetalinger, vi modtager fra branchen. Der er ingen tvivl om, at sektoren i dag er langt bedre polstret end tidligere, men det betyder ikke, at der ikke er grund til at tage forholdsregler. Men ud over afvikling behandler vi også andre opgaver, senest i forbindelse med oprettelsen af en særlig minkenhed,” siger Peter Engberg Jensen og henviser til, at FS i den kommende tid skal håndtere de mange erstatninger, der skal gives til de danske minkavlere.  

Ikke en god forretning  

Det er langtfra første gang, der sættes spørgsmålstegn ved Finansiel Stabilitet og den offentlige oprydders ageren. Således har der flere gange været massiv kritik af de mange retssager, som statens afviklingsselskab har kastet sig ud i som en konsekvens af de mange bankkrak herhjemme fra 2008 og frem.  

For selv om FS har set det som sin klare opgave at forfølge de nu tidligere bankdirektører, deres bestyrelser og daglige ledelser i de danske retssale, har udbyttet indtil videre været noget beskedent.  

Inden for det strafferetslige har der indtil nu ikke været afsagt domme til fordel for FS, og i seneste regnskab for den statslige enhed fremgår det, at man indtil videre har hentet erstatninger for 759 millioner kroner.  

Det beløb skal ses, i forhold til at de erstatningssager, man indtil videre har ført og fortsat fører, i samme periode har kostet lidt over 100 millioner kroner mere, hvorfor det indtil videre ikke har været nogen god forretning for staten at føre et større retsopgør mod tidligere topfolk i blandt andre Amagerbanken, Capinordic Bank og Roskilde Bank.  

 

LÆS OGSÅ

Her er de mest udsatte danske banker

Derfor er Danske Banks kronprins nu fortid

Tilliden til Vogelzangs plan lider et knæk

Storbank skrotter danske selskaber

Afsløring: Danske Bank varsler søgsmål mod Thomas Borgen

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller