;
hassej

Redaktørens analyse

Efter kritisk rapport: Her er vinderne og taberne i pensionsbranchen

For visse aktører i pensionsbranchen er det en håndgranat, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lagde på bordet ved offentliggørelsen af en længe ventet rapport. Andre slipper billigere – og nogle selskaber og rådgivere står til at vinde på de spilleregler, som politikere nu skal vurdere, om man vil ændre.

Det er nemt at kritisere pensionsbranchen for ringe konkurrence, men det er faktisk ret svært at gøre noget ved det. Sådan kan man overordnet konkludere, efter at Konkurrencerådets formand Christian Schultz, fredag fremlagde den længe ventede rapport ‘Konkurrencen på markedet for pension’ for en gruppe journalister, samt pensions- og mæglerbranchens repræsentanter, der med mere eller mindre bekymrede miner var mødt op for at få mere viden for at kunne begå sig i det forestående lobbyismeslagsmål om de politiske konsekvenser af rapporten.

Selv om det nok også er gået op for rapportens forfattere, at pensionsbranchen er et vanskeligt område at gribe ind i, så kan flere af de 22 anbefalinger få betydelige konsekvenser for enkelte af spillerne i pensionsbranchen. Dem kortlægger vi i denne baggrundsartikel.

Helt overordnet er der ingen tvivl om, hvem der står som den største taber. Det er mæglerhuse som Willis Towers Watson, Söderberg & Partners, Aon, Mercer og andre mindre mæglere, der har haft en god omsætning på at rådgive medarbejderne i de virksomheder, de kører pensionsudbud for. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er nemlig fast besluttet på at bryde den trend, at af de seneste 550 udbud blev den efterfølgende servicering af opsparerne for 90 pct. vedkommende placeret hos den mægler, der gennemførte udbuddet.

Mæglerne raser over rapport

Forsikringsmæglerforeningens formand og partner hos Willis Towers Watson, Kent Risvad, undrer sig over, at opmærksomheden fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er på dem, der rent faktisk styrker konkurrencen:

”De kommercielle pensionsselskaber forvalter den største formue og bør fylde mest, og arbejdsmarkedsselskaberne har også en pæn formue, men så har vi den meget lille spiller, som er forsikringsmæglerne. Det er de eneste, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener forbedrer konkurrencen, fordi de med jævne mellemrum konkurrenceudsætter medarbejdernes pensionsordninger og sikrer, at de har de rette produkter. Hvorfor er det så mod pensionsmæglerne, at konkurrencefolkene som det eneste område fremkommer med en anbefaling, som skal indføres som et forbud?”

Kent Risvad har bedt konkurrencefolkene om f.eks. at medtage i rapporten, hvor stor indtjening mæglerne har, men i stedet har styrelsen fokuseret på omsætning. Nu frygter han, at anbefalingen fra konkurrencerapporten seriøst vil stække mæglernes evne til at sikre en vis konkurrence på pensionsområdet:

”Det kan få den store konsekvens, at konkurrencen bliver forringet, så jeg er mest af alt nervøs på pensionskundernes vegne. Sætter man hindringer op, så virker det, som om man vil fratage kunderne let adgang til uvildig rådgivning.
Det er trods alt ikke kun et spørgsmål om at få en billig pensionsordning; endnu vigtigere er det, at man også får den erstatning eller pensionsudbetaling, som tilkommer en”.

Konkurrencefolkene vil indføre et forbud mod, at det på forhånd er fastlagt i udbuddet af en pensionsordning, at den pågældende mægler står for den efterfølgende rådgivning af opspareren.

Konsekvenserne af dette tiltag vil have flere vindere. Det gælder først og fremmest de mæglere som f.eks. Jørgen Svendsen fra AFPR eller Kim Sejer fra Penfor, som kører udbud uden nødvendigvis at skulle rådgive medarbejderne efterfølgende. Men det gælder især også en spiller som Sampension, der har brugt mange ressourcer på at udvikle et rådgivningssystem, som man gerne vil indføre som erstatning for mæglernes rådgivning, men som hidtil har været svært at få på markedet, bl.a. fordi Sampension og direktør Hasse Jørgensen simpelthen har afvist at gå ind i pensionsudbud med mæglerbetjente ordninger. Tillige ser man sikkert også sultent på markedet for rådgivning af pensionskunder hos de kommercielle spillere som Danica, AP Pension og PFA.

Hårdt skudsmål mod kommercielle selskaber

Netop de kommercielle spillere er også dem, der får det hårdeste skudsmål i analysen. Man er kort fortalt for dyre – og med undtagelse af PFA er alle de kommercielle pensionsaktører dyrere end alle arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

Og så pynter det bestemt heller ikke på regnestykket, at konkurrencefolkene konkluderer, at der ikke er stordriftsfordele inden for kapitalforvaltning. Som Christian Schultz beskriver det, er den normale konkurrencemekanisme, hvor en kunde oplever et dyrt og dårligt produkt og så skifter leverandør, de facto sat ud af kraft på pensionsområdet.

Men det store spørgsmål er, om Konkurrencerådets anbefalinger er stærke nok til at løse problemet. Bevares, der peges på en række muligheder for at gøre det nemmere at skifte og få (alle) sine tilgodehavender i form af opsparede bonusser med videre, få en større gennemsigtighed og så videre. Men der er ikke rigtig noget, som for alvor kan knække koden på det område.

Derfor er det vanskeligt at udpege de kommercielle spillere som tabere. De klarer sig snarere igennem med kritik, men uden voldsomme forandringer, der truer forretningsmodellen. Dog med forbehold for, at man gerne vil den omdiskuterede SUL-problemstilling til livs, hvor pengene flyder fra investeringsområdet til underskudsgivende forsikringsordninger. Men det har man talt om i årevis, og det er nemmere at sige end gøre i praksis.

Slipper AMP-selskaberne fortsat for konkurrence?

Arbejdsmarkedspensionsselskaberne med spillere som Pensiondanmark, Industriens Pension, MP Pension, P+ med flere slipper sådan set fornuftigt nok gennem konkurrencefolkenes kritiske gennemgang. Dog med det forbehold, at der ønskes et øget fokus på, om disse selskaber performer blandt fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne, der har ansvaret for, at lønmodtagernes pensioner forvaltes godt og billigt ud fra devisen, at uafhængige eksperter skal bedømme selskabernes priser og afkast, og baglandet skal tvinges til at forholde sig til de oplysninger.

Således ligger aktører som Industriens Pension og Pensiondanmark typisk blandt de allerbedste på både afkast og omkostninger og må betegnes som vindere i rapporten, mens en spiller som Pensam – i hvert fald historisk set –har haft svært ved at følge med. I et fremtidigt regime vil de svageste arbejdsmarkedspensionsselskaber målt på nøgletal alt andet lige få det sværere, selv om det bliver vanskeligt at rydde op i de tætte bånd mellem fagbevægelse og pensionskasser.

En anden og helt anderledes vinder er ATP, som slet ikke berøres i rapporten, selv om giganten har fået masser af kritik i InsideBusiness og Finans på det seneste, fordi aktørens garantimodeller er alt andet end tidssvarende.

Sampension er måske den klareste vinder

En mulighed er øget konkurrence mellem de to markedsområder: Arbejdsmarkedspensionskasserne og de kommercielle spillere.

Hidtil har Sampension og PKA valgt at gå i konkurrere ind på firmapensionsmarkedet, dog med blandet succes. Sampension har efterhånden vundet nogle pæne udbud f.eks. If Forsikring og Sparekassen Kronjylland, men omvendt ser det ifølge InsideBusiness’ oplysninger ud til, at de står til at miste KMD i den højaktuelle udbudsrunde, der kører i disse dage. Overordnet set har Sampension dog kun gavn af rapporten.

Det samme gælder som udgangspunkt for PKA, men PKA er på en anden front i den aparte situation, at man ligger i krig med selvsamme Konkurrence- og Forbrugerstyrelse, fordi man forsøgte at vinde det store udbud om detailkæmpen Salling Group i et konglomerat med Danica, hvor PKA skulle servicere de lavestlønnede, mens Danica skulle tage lederne i gruppen. Der er ingen tvivl om, at man i PKA finder det helt hen i vejret, at sådanne samarbejder ikke må aftales, for det er netop med til at svække konkurrencen. For det bliver de facto næsten umuligt for PKA at vinde de store udbud.

En af anbefalingerne er ligefrem, at ”arbejdsmarkedspensionsselskabernes incitament til – og mulighed for – at konkurrere på det kommercielle marked styrkes.”

Det står ikke så klart, at de kommercielle spillere skal konkurrere den modsatte vej. I forvejen er PFA-direktør Allan Polack flere gange gået i clinch med f.eks. Sampensions Hasse Jørgensen, fordi Sampension kan konkurrere ind på firmapensionsmarkedet, mens Polack ikke kan konkurrere den anden vej. Det kan undre, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke specifikt anbefaler, at de kommercielle selskaber skal konkurrere mere med arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

En opgørelse i konkurrencerapporten viser endda, at det kun er meget sjældent, at ordningerne i arbejdsmarkedspensionsordningerne konkurrenceudsættes.

Unbundling ligger i anbefalingerne

En anden gruppe står imidlertid også til at lukrere på konkurrencerapporten. Det er de aktører, som arbejder med det såkaldte unbundling-fænomen. Det kan være SUL-udbyder Euro Accident, Pensions, Grandhood eller en spiller som Nordnet. Dog fremgår dette punkt ikke som en del af de 22 anbefalinger. Så spørgsmålet er, om de for alvor kommer til at få vind i sejlene. Derfor vil vi på InsideBusiness også tøve med at udråbe unbundling-spillerne som vindere, for deres indtog på markedet kan ende med fortsat at være svært.

I det hele taget er en del af anbefalingerne ret flossede i kanten, så det er langtfra sikkert, at den kommer til at få så stor effekt på det pensionsmarked, man så dygtigt har kritiseret.

 

  1. Løbende performanceevaluering

1.1 Der foretages løbende en uafhængig performanceevaluering af alle pensionsselskaber, der administrerer obligatoriske ordninger i søjle II

  1. Konkurrencen om arbejdsmarkedspensionsordningerne

2.1. Arbejdsmarkedets parter opfordres til at introducere og kommentere evalueringen af pensionsselskaberne som fast punkt på dagsordenen i deres styrende organer

2.2. På det private arbejdsmarked opfordres arbejdsmarkedets parter til i højere grad at tænke konkurrenceudsættelse af pensionsselskaber ind i overenskomstforhandlingerne

2.3. Konkurrencen om forvaltning af pensionsordningerne på det offentlige arbejdsmarked styrkes

  1. Konkurrencen om firmapensionsordningerne

3.1. Krydssubsidiering mellem forsikrings- og pensionsprodukter begrænses

3.2. Virksomheder opfordres til i højere grad at inddrage medarbejderne i forbindelse med beslutninger om udbud af pensionsordning

3.3. Arbejdsmarkedspensionsselskabernes incitament til – og mulighed for – at konkurrere på det kommercielle marked styrkes

3.4. Der indføres forbud mod, at det på forhånd er fastlagt i udbuddet af en pensionsordning, at den pågældende mægler står for den efterfølgende rådgivning af opspareren

3.5. Mægleres uvildighed skal styrkes

  1. Mobiliteten på pensionsmarkedet

4.1. Der skal arbejdes på at komme eksisterende klatpensioner til livs

4.2. Det skal fremgå af pensionskontrakter, at hvilende ordninger overføres som default

4.3. Der udvikles sammenligningsværktøj til hvilende ordninger

4.4. Det gøres muligt for det afgivende selskab at kontakte opsparere, der aktivt har besluttet at flytte deres depot

4.5. Der skabes mere fleksibilitet i kravene til ydelsessammensætning, når indbetalingerne stopper

4.6. Gebyret ved overførsel af depoter gøres omkostningsbaseret

4.7. Det sikres, at opsparere med ældre garantier får mulighed for at medtage flere midler ved skift, herunder en andel af de akkumulerede værdireguleringer og det kollektive bonus-potentiale

4.8. Der skabes mere frihed til at flytte ratepension og aldersopsparing efter overgang til pension

4.9. Det sikres, at opsparere får en større andel af den kollektive kapital med, hvis depotet flyttes til et andet pensionsselskab

  1. Retvisende og rettidig information

5.1. Branchen afskaffer løbende muligheden for at bruge standardsatser for visse aktivklasser i beregningen af åop og åok

5.2. Det gøres muligt for opspareren at se prognoseberegninger baseret på både standardiserede og faktiske investeringsomkostninger

5.3. Der udarbejdes supplerende personlige nøgletal til anskueliggørelse af omkostninger

5.4. Pensionsinfo udbygges med mere fokus på selskabernes performance

Kilde: De 22 anbefalinger i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens netop offentliggjorte rapport om konkurrencen på pensionsmarkedet

LÆS MERE

Luk ATP. Pensionskæmpens rolle er udspillet, siger eksperter

Pensionskasser dumper på dårlig forsikringsdækning

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber