;
allan-polack-farve

Inside story

Eksperter: PFA’s forretningsmodel er uholdbar

PFA har så store underskud på udskældte forsikringer, at det overgår indtægterne fra investering i markedsrente. Det er kritisk, advarer flere eksperter, men ikke meget tyder på, at der er bedring forude, selv om PFA rydder op og hæver priserne. En igangværende inspektion fra Finanstilsynet kan tillige udfordre måden, hvorpå PFA dækker af for underskuddene.

Situationen bliver stadig mere alvorlig for PFA, direktør Allan Polack og for dem af pensionsgigantens kunder, der ikke har forsikringsordninger knyttet til deres pensionsopsparing.

Flere eksperter advarer om, at pensionsselskabets enorme underskud på 2,1 milliard kroner på de udskældte syge- og ulykkesforsikringer (SUL) nu har passeret en vigtig milepæl, idet det overstiger de estimerede indtægter fra PFA’s forvaltning af kundernes indeståender i markedsrente, som udgjorde 288 milliarder kroner ved udgangen af sidste år.

Ifølge en opgørelse fra pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR tjente PFA ca. 1,7 milliarder kroner på at forvalte formuen fra markedsrente. Det giver et samlet underskud på 400 millioner kroner om året, som skal hentes andre steder hos kunder med traditionelle ordninger med rentegarantier, herunder allerede pensionerede kunder, som ingen glæde får af at finansiere PFA’s dyre firmaforsikringsordninger, som de ikke er omfattet af.

”Det er kommet for meget ud af takt i PFA. De er nødt til at få underskuddet ned på et niveau, som gør, at det kan dækkes af de kunder, der gør brug af deres forsikringer. Det er ikke fair, at man dumper priserne på firmapensionsmarkedet og lader underskuddet finansiere af de gammeldags formuende kunder med garanterede ordninger, der typisk end ikke har de her forsikringer,” advarer Jørgen Svendsen, der har leveret tallene.

Sagen kort

Flere af landets pensionseksperter peger på, at PFA’s store underskud på syge- og ulykkesforsikringer (SUL) er gået for vidt. Man er i gang med en voldsom intern omfordeling, fordi underskuddene nu overstiger indtægterne fra investeringsområdet på markedsrente.

Det bør ikke være tilfældet, påpeger eksperterne.

PFA er sådan set enig i den tilgang, men man peger også på, at 2018 og 2019 er forbundet med ekstraordinært store underskud på SUL, som man ikke forventer vil fortsætte.

Spørgsmålet, om PFA’s modeller er retvisende, er særlig spændende lige nu, da Finanstilsynet er på ordinær inspektion hos pensionsgiganten.

PFA er tillige i gang med prisforhøjelser og en plan, der skal reducere underskuddene på SUL. Dog forventer de fleste, at stigende SUL-underskud kommer til at være et voksende smertensbarn for pensionsbranchen så langt øjet rækker.

Heraf fremgår også, at Danicas situation alt andet lige ser bedre ud. Om end der lige præcis i år på grund af ændret regnskabspraksis er usikkerhed om, hvorvidt Danicas indberettede SUL-underskud på 814 millioner kroner mod PFA’s på 2,1 milliard kroner er helt retvisende.

Jørgen Svendsen peger på, at Danica har været hårdere end PFA i forsøget på at rydde op i det udskældte forsikringsområde:

”Danica har fået bedre balance i tingene, for selv om PFA har været ude at hæve priserne, så har Danica mere profit fra investeringsområdet, og de har relativt lavere udgifter til SUL. De har orden i deres forretning på det område. PFA’s situation er væsentlig mere ustabil, og spørgsmålet er, om de gør nok for at rette op. De har taget forskellige initiativer, men det går den gale vej, og det er nu væsentligt værre end for fem år siden,” siger Jørgen Svendsen.

Danica tager situationen meget alvorligt

I Danica er CFO Jesper Høybye godt klar over den alvorlige situation, selv om pensionsselskabets resultater alt andet lige ser betydelig bedre ud end PFA’s på det udskældte forsikringsområde:

”Underskuddet på syge- og ulykkesforsikringer er dækket af Danicas egenkapital. Men underskuddet har en størrelse, som er utilfredsstillende, og det skal vi ændre på. Derfor har vi blandt øget vores fokus på at forebygge psykiske og fysiske skader blandt vores kunder og på at hjælpe sygemeldte kunder hurtigere tilbage i arbejde. Det er et langt, sejt træk, og det vil tage tid, før vi når op på et acceptabelt niveau. Men vi forventer naturligvis at se en effekt af de initiativer, vi har sat i gang, og vi har en stor tro på, at vi kan vende udviklingen.”

At situationen er ved at være kritisk, bekræftes af Gert A. Nielsen fra BedstPension, der følger pensionsområdet tæt. Han mener, at omfordelingen nu er blevet for stor i PFA.

”Det er et velkendt faktum, at de ikke konkurrenceudsatte produkter, dvs. gamle gennemsnitsrenteordninger samt pensionister, der ikke længere har forsikringsdækninger, skaber indtjening for at dække hullerne på SUL-regnskabet. Det er ikke tilfredsstillende, at visse kundegrupper betaler for meget for deres produkter, for at de kundegrupper, der har brug for gode forsikringsdækninger, kan slippe med at betale en pris, der ikke dækker omkostningerne.”

Gert A. Nielsen konstaterer, at PFA på flere fronter forsøger at løse problemerne. Således har PFA har allerede ved indgangen til 2020 hævet investeringsomkostningerne, hvilket BedstPension tolker som et forsøg på at skaffe øget indtjening til at dække forsikringsunderskuddet. Over en årrække er PFA gået fra at have meget lave investeringsomkostninger til at nærme sig markedets gennemsnit.

PFA’s konkurrenceevne er svækket

”På den måde kan man sige, at PFA allerede har ændret forretningsstrategi, og at konkurrencekraften jo dermed svækkes i forhold til konkurrenterne, og værdien af kundekapital er jo også forringet de senere år. Det klare forspring til konkurrenterne, som har givet anledning til en imponerende vækst i de senere år, ser dermed ud til at være helt eller delvis væk.”

Det springende punkt for PFA er, om man bruger kundernes opsparede penge i den såkaldte kollektive kundekapital til at dække af for de år for år store underskud på forretningen. Det er ellers penge, som er øremærket til at blive overført til den individuelle kundekapital, som kunderne kan se i deres depoter. Uanset hvad, er det ikke en holdbar model, mener Gert A. Nielsen, der forventer, at PFA bliver endnu mere defensiv i markedet.

”Hele PFA’s forretningsmodel er under pres, og den kollektive kundekapital skal udloddes over til kunderne og for at sikre egenkapital, er det nødvendigt med en solid indtjening. Derfor må det forventes – og ses nok allerede i markedet – at man i PFA nu mere er i en konsolideringsfase som landets største selskab mere end i en vækstfase.”

Kritisk tidspunkt med inspektion fra Finanstilsynet

I lige præcis disse dage er Finanstilsynet på ordinær inspektion hos PFA, og der er næppe tvivl om, at brugen af PFA’s kundekapital til at dække af for de store underskud på SUL kommer til at være i Finanstilsynets søgelys.

Sådan har vi gjort

Jørgen Svendsen fra AFPR har beregnet et estimat på PFA’s indtægter fra markedsrenteopsparing med udgangspunkt i en årlig indtjening på 0,6 pct. af PFA’s 288 mia. kr. under forvaltning for sidste år. Det giver 1,7 mia. kr., hvilket er 400 mio. kr. mindre end PFA’s underskud på SUL.

Til sammenligning tjener Danica 0,8 pct. af 227 mia. kr. under forvaltning, hvilket giver 1,8 mia. kr., som i betydelig grad overgår Danicas underskud på 814 mio. kr. på SUL.

Der tages forbehold for, at Danicas tal kan være højere som følge af, at der lige præcis i 2019-regnskabet kan være særlige ekstraposter på grund af overgang til en ny regnskabsmetode.

Det var tilbage i 2016 genstand for et heftigt opgør med Finanstilsynet, der tvang PFA til at tilbageføre over 1 milliard kroner fra egenkapitalen til kundekapitalen, fordi man havde finansieret rabatter på forsikringer med den kollektive kundekapital i strid med reglerne.

Dog kan PFA stadig bruge penge fra kundekapitalen til at dække de underskudsgivende forsikringer, og det skal PFA ifølge aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension være glad for. Alternativet vil nemlig være, at man ville være nødt til at gennemføre drastiske tiltag for at komme problemerne til livs. Alternativt skulle underskuddet nemlig hentes i egenkapitalen, og den er i modsætning til kundekapitalbeholdningen ikke ret stor.

”Så ville PFA ligesom de andre selskaber skulle dække tabet direkte fra egenkapitalen, og så ville incitamentet til at skrue op for præmierne være stort. Så længe PFA kan bruge sin kundekapital til at dække for underskuddene, så får selskabet ikke økonomiske problemer.”

 

Men prisen skal alligevel betales, og den regning får PFA’s kunder, konstaterer Søren Andersen, som er enig i, at det er gået for vidt for PFA, når end ikke indtægterne fra investering på markedsrenteområdet modsvarer underskuddet på SUL, hvilket nu ser ud til at være tilfældet for PFA.

Ifølge Søren Andersen er problemet værst for PFA og AP Pension, da de to selskaber i modsætning til Danica, Velliv og Topdanmark Liv ikke har så mange privatkunder, man kan læsse regningen over på. Man er i stedet afhængig af firmapensionskunderne, der kræver de lave priser på SUL, som giver problemerne.

​”Jeg finder det problematisk, når nogle dele af et pensionsprodukt sælges for dyrt og andre dele for billigt. Det leder per automatik til risiko for omfordeling mellem de enkelte opsparere.”

 PFA: Ekstraordinært underskud i 2019

Det store tema er imidlertid, at der ikke er meget, der tyder på, at pensionsbranchen kan få styr på de store underskud på forsikringsordningerne. Det skyldes en række faktorer, for eksempel øget stress og psykiske lidelser, der kan påvirke et helt arbejdsliv og dermed udløse livslange udbetalinger fra et pensionsselskabs tab af erhvervsevne-forsikring.

Samtidig ligger det implicit for en spiller som PFA, der har så mange store firmapensionsordninger, at det kan blive rigtig dyrt at tabe disse ordninger, fordi selskabet ofte sidder tilbage med de dårlige liv i ordningen, mens indtægterne falder bort. Men da konkurrencen på området består, er der en tendens til, at forsikringsvilkårene over tid udvikler sig positivt i forsikringstagernes favør. Det gør det altså ekstra dyrt at være markedsleder, som PFA har været i en årrække.

Over for InsideBusiness bemærker PFA, at lige præcis SUL-regnskabet for 2018 og 2019 indeholder store engangskorrektioner, og man forventer således ikke årlige tab i den størrelsesorden fremover. Derfor peger man i et skriftligt svar på, at det ikke generelt er tilfældet, at SUL-underskuddet overstiger indtægterne fra markedsrenteproduktet:

”SUL skal ses i sammenhæng med markedsrenteproduktet generelt. De to produkter sælges som en samlet pakke. Og som vi før har sagt, har vi fokus på, at der er balance og lønsomhed i de enkelte kundeforhold,” lyder det fra PFA.

Man bekræfter dog, at SUL-underskuddet er utilfredsstillende, ligesom man har fuldt fokus på at nedbringe SUL-underskuddet i en ambitiøs ny plan, der blev lagt frem ved fremlæggelsen af årsregnskabet.

InsideBusiness har interviewet PFA-topchef Allan Polack i forbindelse med regnskabet. Her understregede han, at man er i fuld gang med en oprydningsproces, hvor man blandt andet har hævet priserne for de virksomhedsordninger, der genererer store underskud for PFA.

Polack: Betydelig stigning i brug af forsikringer

”Det er tydeligt for alle i sektoren, at det er problem, at syge- og ulykkesforsikringer forandrer sig i en retning, hvor brugen af forsikringerne er steget meget betydeligt. Det er steget med over 60 procent de sidste 7 år, og det gælder ikke kun kroniske sygdomme. Det gælder også psykiske sygdomme og skader på bevægeapparatet. Bag de her store tal gemmer sig jo det faktum, at folk er blevet mere syge. Det gælder ikke kun penge, men også hvad det betyder for virksomheden, at en medarbejder er langtidssygemeldt og ikke længere kan arbejde,” siger Allan Polack om det historisk store underskud på SUL på 2,1 milliard kroner i PFA.

Allan Polack bekræfter, at man har hævet priserne for nogle kundetyper, og at man er blevet kritisk over for dem, man får ind i forretningen via udbudsrunderne.

”Vi er absolut i forreste linje, hvis vi kan se, at kunden er attraktiv, har styr på skadesregnskabet, har en god HR-profil og er committet til at håndtere sager inden for godt arbejdsmiljø. Kan de ikke det, så kan de fortsat godt være kunder i PFA, men det er til andre priser. Vi har hævet priserne individuelt for enkelte kunder, hvor antallet af skader har ligget usædvanlig højt. Det har nogle så accepteret. Andre har ikke,” siger Allan Polack.

Det er helt centralt for PFA, at man ikke skærer alle kunder over én kam:

”Man skal passe på med at skære alle kunder over én kam og sige, at de alle får meget lave priser. Vi er opmærksomme på, at hos nogle kunder udvikler skaderne sig dårligt. Vi vil gerne gøre et stort stykke arbejde for at imødegå det, ikke kun ved at hæve priserne, men også ved andre indsatsområder, så virksomhederne kan nå at gøre noget for at forbedre tingene. For eksempel ved at sætte ind, så snart en medarbejder viser tegn på sygdom. Virksomhederne vil jo gerne gøre noget for at hjælpe medarbejdere, der er på vej til at blive syge.”

 

LÆS OGSÅ

Sådan skal pensionsbranchen tjene stort på grøn omstilling

ATP varmer op til oprydning i udskældte garantier

Oprydning i pensionsbranchen nødvendig. Især én spiller er udfordret

Pensionsgiganter lukker ned for garantiprodukter

Her er pensionsselskaberne med de bedste og værste afkast

PFA hæver priserne på pensioner

Efter kritisk rapport: Her er vinderne og taberne i pensionsbranchen

Luk ATP. Pensionskæmpens rolle er udspillet, siger eksperter

Pensionskasser dumper på dårlig forsikringsdækning

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber