;
Mette Frederiksen

Politik

Eksperter slår alarm: Umuligt at skære konsulenter væk

Socialdemokratiet vil overføre 3 milliarder kroner til velfærd ved at skære i det offentliges udgifter til eksterne rådgivere. Men det ligner en umulig øvelse, som kan ende med at føre til mindre velfærd i stedet for mere, advarer førende eksperter.

Dagen inden krydset skal sættes, mangler Socialdemokratiet stadig at besvare helt centrale spørgsmål i partiets velfærdsplan til 37,4 milliarder kroner. For det er kun på papiret, at finansieringen er på plads. En løs tråd til 3 milliarder kroner på besparelser på det offentliges brug af konsulenter er ved optrævle den plan, som partiet er gået til valg på.

Finansieringen til velfærdsplanen skal blandt andet findes ved at barbere 3 milliarder kroner af det offentliges udgifter til konsulenter, og det punkt får en række af landets førende eksperter i offentlig ledelse og administration til at kritisere planen i særdeles skarpe vendinger. For selv om det rent lovteknisk godt kan lade sig gøre at gennemføre så store besparelser på området, er det svært at se, hvor pengene konkret skal komme fra. Dermed er det slet ikke sikkert, at aktører som Deloitte, PA Consulting, Implement, Rambøll Management, PwC, Valcon, Peak Consulting, Rådet for Sikker Trafik, Vive, Rambøll Danmark og Falck risikerer at miste store millionindtægter på baggrund af et regeringsskifte.

En af kritikerne er Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han mener, at det grænser til det umulige at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som Socialdemokratiet foreslår – og hvis det alligevel lykkes at trumfe dem igennem, bliver det næppe til gavn for velfærden, men på dens bekostning.

”At finde pengene ved at spare på konsulenterne er efter min mening både uigennemtænkt og umuligt at gennemføre i praksis, men i valgkampens hede er det selvfølgelig nærliggende at plukke de lavthængende frugter,” siger Per Nikolaj Bukh, der bakkes op af yderligere tre professor fra landets universiteter samt borgmestre og rådgivernes brancheorganisation, Dansk Industri.

Blind på bundlinjen

Problemet er, at man har stirret sig blind på udgifterne i stedet for at se på, hvad staten, kommunerne og regionerne rent faktisk får for pengene. Dels er der en åbenlys diskrepans mellem, hvad det offentlige beskyldes for at bruge pengene på, og hvad der rent faktisk bliver købt. Dels har man valgt helt at se bort fra værdien af de ydelser, som det offentlige køber ind udefra.

Ser man alene på, hvad staten bruger på konsulentydelser, står det klart, at besparelsespotentialet er begrænset, medmindre man er villig til at skære i potentielt vitale poster som f.eks. udvikling af it-løsninger og rådgivende ingeniører.

Af de 4,6 milliarder kroner, staten brugte på konsulenter sidste år, gik mere end 60 procent til it-konsulenter, hvilket blandt andet kan henføres til digitaliseringen i den offentlige sektor generelt og mere specifikt til udvikling og reparation af it-systemerne på skatteområdet. Det er et område, som den kommende regering – uanset partifarve – i lyset af de seneste års skandaler næppe tør køre over med plæneklipperen lige foreløbig.

Ser man bort fra it-konsulenterne, er der således 1,7 milliarder kroner tilbage, hvoraf lidt under halvdelen kan henføres til managementkonsulenter, og resten er en assorteret udgiftspost til eksterne rådgivere, som man af forskellige årsager ikke kan klassificere.

En analyse fra Dansk Industri viser, at billedet er nogenlunde det samme i kommunerne og regionerne. Her går omkring halvdelen af konsulentudgifterne til it-rådgivning, og i kommunerne tegner managementrådgivere sig for 10 procent – eller 1 milliard kroner – i regionerne og 7 procent svarende til 222 millioner kroner.

Sagen Kort

På valgkampens sidste dag mangler Socialdemokratiet stadig at svare på, hvor pengene til den store velfærdsplan skal komme fra. En stor udgiftspost i udspillet skal dækkes ved at skære i udgifterne til konsulenter i det offentlige, men det møder nu kritik fra en række førende forskere på området.

Det vil nemlig i praksis være tæt på umuligt at realisere 3 milliarder kroner i besparelser på konsulentområdet, og selv hvis det lykkes, kan man ikke skære i kategorien uden samtidig at skære i velfærden, mener eksperterne, der påpeger det paradoksale i at skære i velfærd for at finansiere velfærd.

Forskerne påpeger, at det dels er svært at finde 3 milliarder i besparelser uden at ramme områder, som vil være uhensigtsmæssige at skære i, dels at eventuelle besparelser vil ramme skævt.

Rådgivernes brancheorganisation, DI Rådgiverne, efterspørger svar fra Socialdemokratiet på, hvor formanden ser modstillingen mellem de varme hænder og konsulenterne.

Hvis besparelsen skal hentes hjem, må hele den offentlige sektor således til lommerne, og det ser ud til at ramme langt bredere end de såkaldte konsulentrapporter, som politikerne beskyldes for at indkøbe og bruge til at forsvare deres egne politiske beslutninger.

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved SDU, går så langt som til at sige, at han ikke ser nogen mulighed for at gennemføre besparelserne i praksis. Han vælger derfor at se udspillet i sin helhed som en hensigtserklæring snarere end en konkret plan, man kan forholde sig til.

”Jeg vælger at se det som en hensigtserklæring om, at man i staten, kommunerne og regionerne skal give udgiftsbeslutningerne et eftersyn og i særdeleshed være opmærksom på udgifterne til eksterne rådgivere,” siger han og begrunder sit synspunkt med, at besparelsen ikke realistisk kan gennemføres i virkeligheden.

”Hvis Socialdemokratiet vil have en udgift, der svarer til det beløb, bliver de nødt til at finde pengene et andet sted. For selv om man utvivlsomt vil kunne finde nogle besparelser på konsulentområdet, tror jeg ikke et øjeblik på, at man kan finde så mange midler,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Flemming Poulfelt, der er professor i strategi og forvaltning ved CBS, kalder forslaget hurtiggående og letkøbt, og han ser ligesom Per Nikolaj Bukh ikke nogen mulighed for at trække pengene ind i staten, uden at man samtidig mister noget.

”Man bruger konsulenter, fordi de har en kompetence, der er behov for i forhold til en konkret opgave, som skal løses, og fordi de udfører en opgave, som det ikke kan betale sig at sætte en fastansat til. Man kan tidsbegrænse dem i projektets løbetid og sende dem ud, når det er færdigt, men det er ikke ensbetydende med, at man bare kan skære funktionen bort uden at miste noget,” siger Flemming Poulfelt.

Grundlæggende er problemet, at man ikke stoler nok på ledelsens dømmekraft. Han medgiver, at der er eksempler på, at det offentlige har købt konsulenter, der ikke har skabt værdi, men i de fleste tilfælde ved ledelsen, hvad den gør, og så skaber konsulenterne værdi i forhold til den indsats, de yder, mener han. Omvendt er der også masser af eksempler fra virkeligheden på, at man er blevet pålagt at spare på de faste udgifter og derfor har valgt at fyre en fastansat og erstatte vedkommende med en konsulent i stedet.

”Men så er den samme ydelse bare blevet dyrere, og det var så, fordi man var blevet pålagt at spare på de faste omkostninger til løn, hvilket er en lige så stor tåbelighed. Det handler grundlæggende om at overveje, hvad man gør, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge henholdsvis konsulenter og fastansatte, og her synes jeg, at masser af de ledere, jeg møder rundtomkring, ved, hvad de vil have ud af det,” siger Flemming Poulfelt.

Herunder findes en opgørelse over hhv. statens, kommunernes og regionernes udgifter til konsulenter fordelt på kategori.

Bider sig selv i halen

Hvis Mette Frederiksen vinder valget og formår at samle opbakning til forslaget i Folketinget, kan det godt lade sig gøre at kradse pengene ind, mener tre af de fire professorer. Man kan lovfæste besparelserne og bede staten, regionerne og kommunerne om at spare eksempelvis 30 procent af udgifterne i forhold til året før, og så kan man straffe dem, hvis de overskrider konsulentrammen, ligesom man kender det fra kommunernes økonomiaftaler.

Men Per Nikolaj Bukh mener, at det vil have en uheldig bagside, som synes særlig paradoksal, fordi der er tale om et velfærdsudspil.

”Det bider sig selv i halen,” lyder det fra Per Nikolaj Bukh, der forklarer, at besparelserne på konsulentområdet efter alt at dømme vil føre til forringelser i velfærden, selv hvis hver en krone føres tilbage med en anden betegnelse.

En sandsynlig løsning er, at kommunerne, staten og regionerne hver især pålægges at spare nogle procenter af deres individuelle udgifter til eksterne rådgivere. Det vil i praksis betyde, at en kommune får mindre i bloktilskud, og det beløb kan regeringen så føre tilbage til selvsamme kommune, men øremærket til eksempelvis normeringer i daginstitutionerne. Men det er ikke nødvendigvis nogen gevinst for børnene i daginstitutionen.

”For ikke at blive straffet vælger man måske i kommunernes daginstitutioner at ansætte nogle til at udføre de opgaver, man før hyrede eksterne konsulenter ind til at løse. De er måske ikke lige så specialiserede og dygtige, og derfor må man hæve pædagognormeringen, fordi de, der er der, ikke har fået den rette træning,” siger han.

”Reelt set vil man aldrig kunne dokumentere besparelsen, og vi risikerer at få en dårligere offentlig sektor som konsekvens heraf,” Per Nikolaj Bukh.

Rådgivere vil have svar

Rådgivernes brancheorganisation, DI Rådgiverne, forholder sig også stærkt kritisk til Socialdemokratiets udspil. Her peger man blandt andet på, at de offentlige institutioner let risikerer at komme ud i situationer, hvor der opstår et akut behov for ekstern rådgivning, men hvor budgetloftet er nået. Det betyder, at kommunen, staten eller regionen kan blive nødt til at spare på andre konsulentområder, hvis den ikke vil risikere en straf i næste års budget – under den antagelse, at konsulentloftet vil fungere på samme måde som kommunernes budgetlofter.

”Det er som at fodre hunden med dens egen hale. Man risikerer at komme i situationer, hvor der måske opstår et akut behov for at træne personalet, men hvor der ikke er penge til det, fordi man har nået budgetloftet for eksterne konsulenter det år. Hvis man så vælger at realisere træningen alligevel, står kommunen i en situation, hvor den måske i stedet er nødt til at spare på eksterne tekniske rådgivere til et andet projekt, for at økonomien hænger sammen,” siger Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne.

Hun efterspørger svar på det, hun mener er modsætningsforhold mellem virkeligheden i kommunerne, regionerne og staten, og så det, som Socialdemokratiet melder ud.

”Mette Frederiksen laver en paradoksal modstilling mellem de varme hænder og konsulenterne og siger, at man skal have mindre af det ene for at få mere af det andet, men den modstilling kan du ikke lave. For konsulenterne er med til at facilitere, at systemet fungerer bedst muligt, og at man får mest mulig værdi for pengene,”

Det har ikke været muligt at få et svar fra Socialdemokratiet inden deadline.

LÆS OGSÅ

Udenlandske forsikringsselskaber vælter ind – og kan ændre konkurrencebilledet

Partnere dropper udsat dansk forsikringsselskab, men ny spiller stormer ind på markedet

Forsikringsselskab stormer frem i Danmark efter turnaround

Presset på forsikringsbranchen stiger. Her er de mest veldrevne selskaber – og de dårligste

Er forebyggelse et guldæg? Spørgsmålet splitter branchen

Udfordret Codan i større omstrukturering

Forsikringsselskaber slipper for gigantregninger fra forsikringskonkurser

Situationen for forsikringsselskab forværres

Presset på jysk forsikringsspiller vokser