2.2 VKR tekst VKR Holding der blandt andet står bag Velux vil købe Huscompagniet

Redaktørens analyse

Er børsen kapitalfondenes sidste udvej?  

Endnu en kapitalfond gør klar til at børsnotere et selskab, som de forgæves har forsøgt at sælge tidligere. Med fondenes noget tvivlsomme historik på aktiemarkedet in mente er investorerne naturligt skeptiske, men kan der alligevel gøres en god handel?  

ISS, OW Bunker, Matas og Nets. Listen af kapitalfondsejede selskaber, der har fået alt fra en omtumlet til skandaleramt tilværelse på fondsbørsen overskygger solstrålehistorierne i ganske betydelig grad.  

Derfor er der ikke noget at sige til, hvis landets førende investorer på det børsnoterede marked rynker panden en smule ved tanken om, at de om kort tid skal mødes med ledelsen i EQT-selskabet HusCompagniet, der forventelig lander på børsen i løbet af efteråret.  

Husfirmaet ejes nu som tidligere beskrevet i InsideBusiness af den svenske kapitalfond EQT’s sjette fond fra 2011, som efter planen skal lukkes næste år.  

Det er ingen hemmelighed, at kapitalfonden tidligere har forsøgt at sælge typehusgiganten, hvis ejerhistorik også tæller to andre fonde, nemlig Axcel og norske FSN Capital.  

Salgsbestræbelserne viste sig at være forgæves, idet potentielle købere til HusCompagniet ikke ville betale EQT for selskabets ambitiøse vækstplaner i Tyskland. 

HusCompagniets ekspansion syd for grænsen viste sig da også at være en fiasko, som kapitalfonden hurtigt måtte trække stikket på.  

Da mulighederne for at sælge selskabet til andre kapitalfonde eller mere industrielle købere som Velux-fonden, der senest var tæt på, synes at være udtømt, bliver det nu børsen i København, der bliver EQT’s exitplatform.  

Danske Bank og britiske Rothschild har hele tiden været tæt knyttet som rådgivere og stod også stod i spidsen for det fejlslagne frasalg i sommeren 2018. Det er derfor helt naturligt, at det bliver de to finanshuse, der nu skal overbevise landets største professionelle investorer om, at de skal købe aktier i HusCompagniet.  

Et aktiekøb i et selskab, som senest måtte skrinlægge en udenlandsk ekspansion, droppe et stort opkøb af rivalen Eurodan, og som har været forsøgt solgt tidligere, lyder imidlertid ikke umiddelbart som noget, de store investorer herhjemme vil flokkes om. Især ikke, når man tager kapitalfondenes brogede børshistorik med i ligningen.  

Skeptisk over for kapitalfonde  

Akkurat som HusCompagniet skete børsnoteringerne af EQT’s eget ISS, CVC’s Matas og Altor OW Bunker i kølvandet på en fejlslagen M&A-proces. Det i sig selv er naturligvis det, de hjemlige investorer først og fremmest vil granske med stor interesse.  

Spørgsmålet er imidlertid, om det også bør udelukke at købe aktier, når husgiganten om kort tid går på børsen. De tørre regnskabstal viser nemlig, at HusCompagniet trods den tyske svipser har leveret en stærk indtjening herhjemme.  

Meldingerne går på, at også 2020 bliver et år med stor fremgang, til trods for at covid-19 har skabt stor usikkerhed i mange brancher. Enkelte sektorer, herunder byggebranchen herhjemme, er imidlertid gået fri og har i modsætning til barer, lufthavne og hoteller oplevet massiv vækst. Blandt andet fordi folk nu bruger deres penge på boligen frem for andre fornøjelser.  

Det er i sig selv et stærkt argument for EQT at have på hånden, for i et dansk aktiemarked hvor langt de fleste har svært ved at forklare de nærmest naturstridige kursstigninger i år, ser HusCompagniet ud til at være en stabil case med en god indtjening, der fortsat har god mulighed for at øge væksten. Det skyldes blandt andet, at man trods sin dominans herhjemme fortsat sidder på en relativt beskeden del af markedet, samt at det samlede nybyggeri i Danmark er et godt stykke fra de historiske rekorder.  

Samtidig har EQT og HusCompagniet i fællesskab – og sikkert med hjælp fra et velbetalt konsulenthus – opfundet et nyt vækstmarked. Som børsbejler er der naturligvis nødt til at være en god historie at binde en notering op på, og for husfirmaet er det, at man nu vil satse massivt på rækkehuse.  

Et område, hvor man i stedet for at sælge blot et enkelt hus til en børnefamilie kan bygge klynger af 10, 20 eller 50 huse til for eksempel en pensionskasse eller en anden pengestærk investor. Marginalerne på det marked er uden tvivl ikke nær så attraktive som at bygge for private, men det er mængden til gengæld.   

Har brug for en succes  

Et andet argument for, at de tunge investorer herhjemme trods faresignaler alligevel bør kigge seriøst på HusCompagniet er, at EQT simpelthen har brug for en succes.  

Kapitalfonden har siden det forrygende salg af Færch Plast til Advent ikke haft en særlig heldig hånd på det danske marked: Top-Toy måtte dreje nøglen om, og både Flying Tiger og senest Nordic Aviation Capital har ligeledes været i massiv modvind.  

Så samtidig med at uret tikker for EQT i jagten på at få luget ud i sin gamle fond, så fokus kan rettes mod nye, markant større investeringer, er der uden tvivl også et brændende ønske fra kapitalfondens danske hovedkontor i Hellerup om at skyde tilbage mod fondens kritikere og vise, at man stadig er en magtfaktor herhjemme.  

Hertil kommer, at EQT på ingen måde ønsker at ende i investorernes sorte bog på samme måde, som det er sket med kollegerne i Altor, der efter fadæsen med OW Bunker stort set ingen danske investorer har længere. Her er båndet mellem EQT og de mange tunge danske investorer som ATP, PFA Sampension, Danske Bank og mange andre for stærkt til at sætte over styr. 

En stor del af de investorer vil også være dem, der skal købe aktier i HusCompagniet, så en problematisk notering med en lidt for frisk udbudskurs kan hurtigt ramme EQT som en boomerang.  

En del af et større spil  

Med til historien om kapitalfondenes noget brogede børsnoteringer herhjemme hører dog også, at de to seneste i rækken begge har klaret sig noget bedre.  

Køkkenproducenten TCM Group, der blev sendt på børsen af IK Investment Partners i slutningen af 2017, er siden børsnoteringen steget med lidt over 30 procent, hvilket må siges at være ganske pænt, dog uden at aktionærerne er blevet forgyldt.  

Endnu bedre er det dog gået med it-koncernen Netcompany, der siden introduktionen på fondsbørsen i sommeren 2018, næsten har firedoblet sin markedsværdi, så selskabet i skrivende stund er næsten 30 milliarder kroner værd.  

Så der er bestemt også solstrålehistorier, hvorfor de skeptiske investorers bekymringer naturligvis også skal ses i en kontekst. Stort set ved alle større noteringer herhjemme vil de institutionelle investorer slå ned på usikkerheder og problemer i de enkelte selskaber, for det er deres job. Og kan de få lov til at købe en aktie med en rabat på 5 procent, ja, så siger de fleste af dem stort set altid ja trods de indledende indvendinger.  

Det er en så fasttømret del af mekanismerne, at det næsten bliver en smule komisk, når en virksomhed styrer mod børsen ledsaget af jublende ’analyser’ fra de selvsamme banker, der også tjener tykt  at sælge aktier, mens investorerne taler om usikkerheder, bekymringer og røde flag i regnskaberne. Det er en del af et større spil, hvor alle parter er fuldt bevidste om deres egen rolle.  

Kapitalfondenes flirten med fondsbørsen er derfor langtfra sort-hvid. Så selv om der bestemt er grund til at være kritisk ved nye børsnoteringerhvad end en fond står bag eller ej, så kan investorerne også med jævne mellemrum gøre en fin forretning. 

 

Læs mere

ATP strammer krav til milliardfond og åbner for investorer  

Corona tvinger kapitalfonde til lommerne  

Tronskifte hos førende kapitalfond

Opgør i succesfuld kapitalfond  

Ambitiøse advokathuse får baghjul på M&A

Kapitalfond jagter oprejsning efter dansk fiasko

EQT på vej med stort frasalg