Kammeradvokaten

Inside story

Få advokater hersker på konkursområdet

En lille kreds af advokater sidder tungt på konkursområdet herhjemme. Det viser en stor gennemgang af de seneste 10 års konkurssager, som InsideBusiness har lavet. En ekspert sætter spørgsmålstegn ved konkurrencesituationen på det lukrative forretningsområde.

Konkursramte virksomheder er en sand guldmine for landets insolvensadvokater. Men når aktiverne skal findes og fordeles, falder kreditorernes valg ofte på personer fra den samme lille kreds af advokater.

Det viser en stor gennemgang, som InsideBusiness har foretaget af 45.657 konkurssager i Danmark de seneste 8 år.

Analysen viser, at sager og aktiver er koncentreret på kendte advokater og højtplacerede partnere i de store advokathuse. Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, Pernille Bigaard fra Plesner og Søren Aamand Jensen fra Kromann Reumert er således blandt de 20 kuratorer, der har haft flest aktiver under behandling de seneste 8 år.

Tilsammen har de 20 kuratorer behandlet konkursboer med aktiver for 211 milliarder kroner, hvilket svarer til 50 procent af alle konkursboernes samlede aktiver – og det er selv om der i perioden har været mere end 1.000 aktive kuratorer på insolvensområdet.

I samme periode har de 20 mest benyttede kuratorer målt på antal sager behandlet hele 39 procent af alle konkurssager.

Analysens konklusioner vækker opsigt blandt både branchekilder og eksperter, og flere sætter spørgsmålstegn ved konkurrencen og den måde, vi har indrettet kuratorområdet på i dag.

En af dem er Frederik Waage, der er lektor og ekspert i erhvervsforvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han finder resultaterne opsigtsvækkende, selv om han også ser paralleller til udviklingen i resten af advokatbranchen.

”Selvfølgelig er det da tankevækkende, at så mange og så store sager er koncentreret om så få advokater. Og man kan selvfølgelig godt diskutere, om det er på præcis den måde, man også fremover bør organisere kuratorområdet på,” siger Frederik Waage.

Sagen kort

InsideBusiness har analyseret kuratorområdet. Analysen viser, at sagerne og konkursboernes aktiver er koncentreret om en lille gruppe advokater fra de største advokathuse i landet.

Eksperter finder det tankevækkende, mens revisorerne mener, at resultaterne er udtryk for problemer med konkurrencen i markedet.

Boris Frederiksen, der er partner i Kammeradvokaten Poul Schmidt, er den kurator, der har den største andel af den samlede aktivvolumen. Sidste år tegnede han sig alene for 33 procent af konkursboernes samlede aktiver, mens han i perioden 2010 til 2018 har bestyret samlet 25 procent af alle konkursboers aktiver.

Boris Frederiksen mener dog ikke, det er udtryk for et konkurrenceproblem, men derimod at han ligesom andre store huse har vundet store sager.
Kammeradvokaten får opbakning fra Danske Advokater, der ikke mener, sags- og aktivkoncentrationen er udtryk for et konkurrenceproblem.

Konkurrencen sat ud af kraft

Han tilføjer, at det næppe er enkeltpersonerne på listen, der personligt behandler alle sagerne, da det står partnerne i de store advokathuse frit for at uddelegere opgaver til kollegerne i huset. Den store koncentration af sager og aktiver på store advokathuse ligner udviklingen i resten af advokatbranchen, mener han.

”Man skal være opmærksom på, at når eksempelvis Plesner stiller med Pernille Bigaard, så er det ikke kun hende, der kommer til at behandle boet. Hvis det for eksempel er et stort flyselskab, der går konkurs, så kommer hele kontoret i sving. For intet menneske ville kunne håndtere de sagsmængder, der følger med sådan et konkursbo alene,” siger han og fortsætter:

”Det afspejler den retning, advokatbranchen har udviklet sig i de sidste mange år. De store sager bliver koncentreret om de store advokatkontorer, som de seneste år er blevet større og større.”

Lektoren får opbakning af Anders Drejer, der er professor i strategi og forretningsudvikling ved Aalborg Universitet.

”Det ser ud, som om konkurrencen de facto er sat ud af kraft. Jeg synes godt, man kan spørge sig selv, om det er det, vi ønsker på kuratorområdet,” siger han.

Kendte advokater tager esserne

Boris Frederiksen fra Advokatfirmaet Poul Schmith – også kendt som Kammeradvokaten – er den advokat, der i perioden har vundet næstflest konkurssager efter Lund Elmer Sandagers insolvenspartner Nete Weber. Men Boris Frederiksen tegner sig alene for 25 pct. af de samlede aktiver, der i perioden har været under behandling. I alt 104 milliarder kroner i perioden 2010-2018.

Han mener dog ikke, at der er et konkurrenceproblem, men derimod at koncentrationen er udtryk for, at de store sager typisk går til de store advokathuse, der har de nødvendige ressourcer og erfaring.

”Hvis du spørger mig, er der faktisk ret hård konkurrence på området, men det er en relativt lille del af det samlede antal aktører, der kan løfte de store sager. For det kræver, at du dels har specialviden og kompetencer på området, dels at du også i særdeleshed har ressourcerne til at løfte opgaven. Sidder man på et tomandskontor et sted og behandler konkursboer, så er der også en ressourcemæssig udfordring, hvis man bliver kastet ud i en meget stor sag,” siger Boris Frederiksen.

Forklaringen på Kammeradvokatens store andel af aktiver stort set alle år er ifølge Boris Frederiksen selv, at han i kølvandet på finanskrisen blev udpeget som kurator på nogle store ejendomskonkursboer sammen med blandt andre Pernille Bigaard og Søren Aamann Jensen. Derudover var han involveret i afviklingen af pengeinstitutter, senest Østjydsk Bank, der ifølge seneste regnskab havde aktiver for 3 milliarder kroner.

”De konkursboer har gennemsnitligt haft en høj balancesum efter årsregnskaberne. Aktiverne var dog reelt meget mindre værd end det i årsregnskaberne anførte, bl.a. fordi aktiverne ofte var overdraget inden konkursen,” siger han.

Sidste år og i 2017 har Kammeradvokaten hjulpet Skat med den oprydning, der fulgte i kølvandet på gennemgangen af inddrivelsessystemet EFI, og han anfører, at den pukkel, der derfor skulle afvikles, er slået igennem i 2017- og 2018-tallene.

I de mellemliggende år fra 2014 til 2016 var der andre kuratorer, der vandt flere sager og havde flere aktiver under behandling end Boris Frederiksen, men han har stadig været blandt de 10 mest benyttede kuratorer målt på aktiver alle år, på nær i 2014.

”Men det er klart, at vi har en stor forretning med behandling af den type sager og problemer. Det har vi i almindelighed, og så svinger det nok fra år til år, hvem det lige er, der bliver brugt mest,” siger Boris Frederiksen.

For Kammeradvokatens vedkommende kommer en stor del af sagerne igennem særaftalen med Skattestyrelsen, men mange af de store sager kommer ved, at de største kreditorer udpeger, hvem de vil have som kreditor. Derfor mener han ikke, der er et konkurrenceproblem på kuratorområdet, da kreditorerne blot kunne vælge at pege på en anden.

”I yderste konsekvens er det jo kreditorerne, der vælger, og jeg tænker, at de vælger efter kompetencer og ressourcer. Så i princippet kan alle jo blive kurator. Det kræver bare, at der er nogen, der peger på dig,” siger han.

Om analysen

InsideBusiness har analyseret data fra 56.712 virksomheder, der er gået konkurs i perioden fra 2010 til 2018. Heraf var der tilstrækkelig data til en analyse på 45.657 virksomheder.

Analysen er gennemført på baggrund af data fra kreditinformationsvirksomheden Bisnode, der har sammenkørt regnskabsdata fra CVR-registret med information fra Statstidende.

Opgørelsen af aktiver er baseret på det senest tilgængelige regnskab for konkursboerne. Aktiverne i seneste regnskab kan variere fra konkursboets faktiske aktiver.

Tallene er renset for koncerner af Bisnode og InsideBusiness, så koncernselskaber kun tæller med én gang. Der kan dog være medtaget koncernselskaber, som det ikke har været muligt at identificere. En stikprøvekontrol viser dog ingen dobbelttællinger.

Da Statstidende kun leverer data i tekstformat, er det vanskeligt at identificere kuratorerne i alle tilfælde. Derudover gør stavefejl, manglende mellemnavne, forkortelser mv. det ligeledes vanskeligt at identificere kuratorerne. En stikprøve viser ingen fejl i kuratoropgørelsen, men der kan være kuratornavne, som analysen ikke har opfanget eller har navngivet forkert.

I 2018 var der 339 aktive kuratorer, 6.071 nye sager, og aktiverne i de nye sager løber op i 20 milliarder kroner.

I perioden 2010-2018 har der været 1.069 aktive kuratorer og aktiver for i alt 430 milliarder kroner.

De 10 kuratorer, der har behandlet flest aktiver i perioden 2010-2018, er i rækkefølge: Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten Poul Schmith, Pernille Bigaard fra Plesner, Jørgen Holst fra Holst Law, Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert, Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert, Andreas Kærgaard Mylin fra Accura, John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel, Ole Borch fra Borch & Elverdam og Jørgen Hauschildt fra Bech-Bruun.

Skifteretternes lister

Andre advokater som Andreas Mylin fra Accura, Henrik Sjørslev fra DLA Piper og Søren Aamann Jensen er tilknyttet Sø- og Handelsretten eller andre lokale retskredse som medhjælpere. Her bliver sagerne, hvor kreditor ikke har peget på en kurator, fordelt mellem de 24 tilknyttede medhjælpere, afhængigt af hvem der har vagt den pågældende dag.

Selv om mange af sagerne er såkaldte paragraf 143-sager uden værdier, er ordningen med til at give sagsvolumen og erfaring til de tilknyttede kuratorer, ligesom ordningen kaster mere eksotiske konkurssager af sig i ny og næ.

Problemet med disse ordninger er ifølge kritikere, at de lukker en del af markedet af for udefrakommende og gør det unødigt svært at skabe et navn for sig selv i branchen.

Det mener revisorerne, der længe har haft øje på advokaternes lukrative kuratorforretning.

Revisorerne er sultne efter kuratorier

”Valget af kurator er ikke frit, al den stund at advokaterne har et de facto-monopol på området. Skifteretternes faste lister over kuratorer er jo i sig selv et konkurrencebegrænsende element og består udelukkende af advokater. Det gør det svært for andre at komme ind på markedet, fordi udvælgelsen sker på baggrund af erfaring, og stillingerne sjældent bliver slået op,” siger Charlotte Jepsen.

Hun mener, at analysen bekræfter det grundlæggende billede, at der er begrænset konkurrence på markedet for konkursboer.

Men Paul Mollerup, der er administrerende direktør i brancheforeningen Danske Advokater, er uenig. Han ser koncentrationen af aktiver og sager som to forskellige ting, der dog begge er udtryk for, at markedet fungerer.

”Da det er et frit marked med fri konkurrence, viser det vel bare, at de, der udpeger kuratorer til de store boer, som der ikke er så mange af, har tilbøjelighed til at vende tilbage til de samme advokater over en periode. Der er tale om professionelle indkøbere, så at de vender tilbage, ser jeg som udtryk for, at de var glade for de ydelser, de fik,” siger han.

Paul Mollerup tilføjer, at adgangen til sager fra skifteretterne ikke er et konkurrenceproblem, da de fleste sager herfra er såkaldte paragraf 143-sager. Det har Danske Advokater tidligere bekræftet i en undersøgelse, der påviste, at 95 pct. af alle konkursboer reelt ikke havde nogen aktiver, eller havde aktiver for mindre end 15 millioner.

Det forhold, at de 20 mest benyttede kuratorer sidder på 39 procent af alle sager, finder han derfor ikke problematisk.

”Man kan synes, det virker som en høj koncentration, men det afspejler også, at der er tale om et frit marked. I de boer, hvor der ikke er en kreditor, som udpeger en kurator, sker der det, at skifteretterne udpeger kuratorer. Men rigtig mange af de sager er tvangsopløsninger eller boer uden nævneværdigt mange værdier, og her må kurator ofte nøjes med det statsgaranterede honorar på op til 10.000 kroner eller op til 30.000 kroner afhængigt af sagstype,” siger han.

Småsager giver adgang til store sager

Men administrerende direktør Charlotte Jepsen fra FSR mener, at det er dybt problematisk. De to områder er nært forbundne, mener hun, da man for at kunne vinde de store sager er nødt til at vise kreditor, at man har erfaring nok til at løse opgaven. Derfor har advokaterne på medhjælperlisterne en stor konkurrencefordel i forhold til udefrakommende aktører, typisk revisorer, der jagter en bid af markedet.

”Når det kommer til de store sager, er det lukket land for andre end de store advokatfirmaer. For at tage konkurrencen op med dem skal en ny udbyder overbevise hovedkreditorerne, som typisk er bankerne, om, at de har den fornødne erfaring, rutine og kapacitet. Det begrænses i dag af strenge krav til titel som advokat, møderetsmonopol og certificering med krav om advokatuddannelse. Dertil kommer, at der mangler gennemsigtighed på pris og kvalitet på tidspunktet for kreditorernes valg af kurator, så andre end advokatfirmaer, der allerede er på markedet, ikke kan byde ind,” siger Charlotte Jepsen.

Hun drager en parallel til Storbritannien, der har et langt mere liberaliseret kuratormarked end Danmark. Her sidder revisionshusene tungt på kuratorområdet, da de har størrelsen og de nødvendige kompetencer – med undtagelse af retten til at møde ved domstolene – til at kunne håndtere de store konkursboer.

”Når revisionsvirksomheder i Storbritannien (…) behandler størstedelen af store konkursboer, mens de samme firmaer i Danmark ingen har, tyder det på en markedsfejl. Og prisen for markedsfejl betales altid af kunderne og samfundet, der ikke får den optimale ydelse til den optimale pris,” siger Charlotte Jepsen.

Advokatbranchen er for tiden under stigende pres fra undersøgelser under justitsministeriet, konkurrencestyrelsen og senest Finansministeriet. I februar annoncerede Konkurrencestyrelsen, at man ville undersøge konkurrencen i den danske advokatbranche, og her forventes det, at insolvensområdet er et af de emner, styrelsen vil kigge på.

Tidligere har Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge konkurrencen, men i dag er arbejdet sat på pause, og de endelige resultater af undersøgelsen er derfor aldrig blevet færdige.

”Justitsministeriet kan oplyse, at arbejdet i arbejdsgruppen om bedre konkurrence og regulering i advokatbranchen endnu ikke er afsluttet. Arbejdet er for tiden sat i bero. Der er ikke sat en endelig slutdato for arbejdet,” skriver justitsministeren i en mail til InsideBusiness.

Vi ville gerne have forelagt oplysningerne til justitsminister Søren Pape Poulsen og spurgt, om ministeren er villig til at lade arbejdsgruppen færdiggøre sit arbejde, men ministeren ønsker ikke at stille op til interview om emnet.

LÆS OGSÅ

Her er landets førende M&A-advokater

PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på M&A

illiardærs detailkæmpe i knæ

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber

Dyr vækst presser kapitalfonds juicekomet

Global M&A-rådgiver klar til dansk ekspansion

Giftig budproces sender købere på flugt