;
Larsrohde web

Redaktørens analyse

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Det er en nærmest umulig opgave for nationalbankdirektør Lars Rohde at spå om nedturens omfang. Men det er værd at lytte til den erfarne økonom, når det gælder krisens effekt på danskernes forbrug og renteudviklingen. Det værste kan blive corona-krisens effekt på visse brancher og medarbejdergrupper

Det er let at blive grebet af mismod som følge af coronakrisens effekter på dansk økonomi. Men fakta er, at Danmark ligger i top-10 blandt verdens økonomisk bedst rustede lande til at håndtere en dyb krise. Det kan vi blandt andet takke nationalbankdirektør Lars Rohde for. Under hans virke fra 2013 og fremefter har Nationalbanken optrådt konservativt og har presset på for en mere forsigtig og knap så ekspansiv økonomisk politik.

Det er ikke så skidt lige nu, selv om mange håbefulde danskere har bandet Rohdes og Finanstilsynet restriktive regler for lån til drømmeboligen langt væk. Lektien fra den danske udgave af finanskrisen var, at det gik alt for stærkt i en periode med for høj gældsætning, blandt andet som følge af afdragsfri lån.

Sagen kort

Nationalbankdirektør Lars Rohde afholdt sit første pressemøde, efter at coronakrisen satte ind, onsdag.

Det store spørgsmål er, om den hårde opbremsning sætter sig i realøkonomien. For visse brancher er forandringerne allerede sket.

Bankerne var alt for gearede, kreditkvaliteten for ringe, og så blev det hele meget værre, end det havde behøvet at blive. Danskerne holdt nemlig op med at bruge penge i en lang periode efter finanskrisen – og det store spørgsmål er nu, om det kommer til at ske igen?

En del af svarene forsøgte nationalbankdirektør Lars Rohde at komme med på det første pressemøde i Nationalbanken, efter at krisen tog sin begyndelse, onsdag i denne uge. Hvis vi undlader at hæfte os ved gætterierne om, hvorvidt bnp falder med 3, 5 eller 10 procent, og i stedet ser på, hvad der rent faktisk blev sagt, så kan vi blive en smule klogere på det, der venter os.

Kommer hele brancher til at dø

Der er ingen som helst tvivl om, at krisen har ramt dybt. Derfor gjorde Lars Rohde det også klart, at staten har dybe lommer i disse dage – og Nationalbanken er klar til at bakke op og finansiere gildet, så der er penge i kassen til akut hjælp til virksomheder, finanspolitiske lempelser og måske sågar skattelettelser, hvis det ellers lader sig gøre under Mette Frederiksens socialdemokratiske styre.

Trods milliarddyre statslige hjælpepakker til udfordrede brancher kommer der nemlig en regning, der skal betales. Og det er størrelsen på den, der er rigtig interessant. Meget tyder nemlig på store strukturelle forandringer af hele samfundsøkonomien.

Det vil konkret sige, at der på kort og mellemlang sigt bliver meget færre, der skal ud at rejse. Det er ikke noget, der kommer til at ændre sig i år eller næste år. Det vil tage lang tid, og spørgsmålet er, om det inden for en overskuelig fremtid igen bliver naturligt for danskere, europæere og asiater at besøge fremmede kontinenter. Det vil få afgørende betydning for brancher som rejseselskaber, flyselskaber, turistindustri, restaurationer, hoteller og dele af detailhandlen.

Som Lars Rohde gjorde rede for på pressemødet, bliver effekten store arbejdsgrupper, som må erkende, at deres brancher ikke længere eksisterer, som de kendte dem. Der kommer til at være tusinder og atter tusinder, der skal se sig om efter et nyt job, videreuddanne sig og risikere flere år med ledighed og store udfordringer i deres privatøkonomi.

Effekterne heraf kan blive en voldsom økonomisk opbremsning, der sætter sig i danskernes lyst til at bruge penge. Desto længere tid krisen og nedlukningen varer, desto værre bliver det.

De mange forandringer vil også ramme bankerne, der risikerer store kredittab på især de nævnte brancher. Har man eksempelvis en mellemstor bank, der har kørt med høj udlånsvækst og ligger med stor eksponering over for de nævnte områder, kan bankkrak ikke udelukkes. Heller ikke ifølge Lars Rohde.

Bankkrak ser vi ikke nu. Heller ikke om to måneder, men hvis krisen sætter sig dybt i økonomien, så kan visse banker få så store tab, at man ikke har kapital nok til at bære dem.

Kommer krisen til at sætte sig?

Dermed kan en hård opbremsning føre til en finanskrise, der udvikler sig, i takt med at stadig flere virksomheder og så småt også privatpersoner oplever, at deres reserver slipper op. Så kan det blive nødvendigt at sælge bilen, opsige leasingaftalen, sætte sommerhuset og til sidst også boligen til salg.

Det vil yderligere forstærke den destruktion af værdier, som aktiemarkedets nedtur allerede har udløst. Det sætter sig i danskernes opsparing, pensioner og friværdier. Hvis en kollektiv følelse af at være blevet fattigere øger opsparingslysten, kan det blive sværere at sælge alt fra biler til huse og sommerhuse. Sker det, er der gode køb for dem, der har likviditeten.

Det specielle ved krisens udvikling er, at rentevåbnet ikke længere er brugbart for nationalbanker verden over. Det var allerede i brug for fuld styrke.

Nu er der tværtimod udsigt til højere kredittab, som alt andet lige kan øge bankers og realkreditselskabers omkostninger.

Dog er der ifølge Lars Rohde størst sandsynlighed for, at renterne fortsat vil være i bund, for verdens fundamentale tilstand med overskudslikviditet ser ud til at fortsætte. Derfor kan vi næppe forvente rentestigninger i coronakrisens efterdønninger – det ville da også være at puste til ilden.

Men før fremtidsbilledet bliver helt dystert, indikerer en udfladning på aktiemarkederne og massiv statslig hjælp til økonomierne på globalt niveau, at krisens omfang trods alt bliver behersket. Når først USA får aktiveret sit kolossale kriseberedskab, sat fuld kraft på forskning i lægemidler mod corona, og man får kontrol over smitten, hvilket nok skal komme, så kan det gå lynhurtigt den anden vej – og optimismen kan erstatte nedtur på aktiemarkederne.

Men uanset hvad, har krisen allerede ramt de nævnte brancher hårdt. Og selv om det viser sig at være en kortvarig krise, så er skaden nok allerede sket.

 

 

LÆS OGSÅ

Hjælpepakker splitter Norden – og Danmark får baghjul af Norge

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Bankdirektører og revisorer: Sådan rammer krisen Danmark

Politisk rivegilde om 90 indefrosne feriemilliarder

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr