;
atp

Redaktørens analyse

Fagbevægelsen har et svært dilemma med investering i kapitalfonde, opd.

Det er utrolig svært for de profiler, der sidder øverst i fagbevægelsen, og som samtidig har tunge bestyrelsesposter i pensionsverdenen, at forsvare udbetalingen af millionbonus til kapitalfondenes bagmænd. I den moderne ulighedsdebat kan det næppe forsvares. Opdateret da Dansk Sygeplejeråd har oplyst, at bestyrelseshonorar for PKA's næstformand går i Rådets fælles kasse.

Ud af havnen på det azurblå hav ved Nice glider en spritny lystyacht, som blandt andet er finansieret af millionbonusser betalt af danske pensionskasser. Alt imens er Danmark igen præget af et lønopgør, hvor faggrupper kræver mere i løn, og der nok en gang strammes op i bank- og finanssektorens muligheder for at udbetale bonusser til medarbejdere og direktører. Tillige blander rød fløj sig nok en gang med kritik af stigende ulighed.

Kontrasten mellem forholdene for danske lønmodtagere og nøglemedarbejdere i f.eks. den finansielle sektor i forhold til vilkårene i en global kapitalfond er slående. Her er det ikke ualmindeligt, at man kan få snesevis af millioner eller sågar hundredvis af millioner i bonus, hvis man har gjort det særlig godt i en fond – og dermed kan realisere drømmen om en yacht i Middelhavet.

Det paradoksale er, at udbetalingerne til kapitalfondene er finansieret og godkendt af bestyrelser som f.eks. PKA’s, hvor Dansk Sygeplejeråds(DSR) formand, Grete Christensen, er næstformand, for hvilket hun oppebærer et trods alt beskedent honorar på 93.777 kr. om året. Bestyrelseshonoraret går dog direkte i Dansk Sygeplejeråds fælles kassse, som DSR har oplyst til InsideBusiness.

Eller i ATP’s bestyrelse, hvor fagbevægelsen absolutte elite med Bente Sorgenfrey, Lizette Risgaard og HK’s Kim Simonsen sidder med ved bordet. Lignende sammenfald finder man i Sampension, hvor Kim Simonsen også er næstformand, og i PensionDanmark, hvor 3F’s forbundsformand, Per Christensen, er bestyrelsesformand.

Eksemplerne er talrige i hele pensionsbranchen.

Lige præcis PKA er interessant i debatten lige nu, fordi DF-profilen Steen Thomsen som menigt medlem i en af PKA’s flere bestyrelser har rejst temaet, om man skal stoppe med investering i kapitalfonde bl.a. på grund af de heftige bonusstrukturer, høje omkostninger og svag gennemsigtighed, f.eks. i forhold til fondenes skattebetalinger. Offentligt har PKA’s formand, Stephanie Lose, og administrerende direktør Jon Johnsen været helt tavse, om end debatten om kraftigt øgede tilsagn til kapitalfondene igen er blevet rejst internt.

Profiler taler om øget ulighed, men underskriver millionchecks

Er debatten om investering i kapitalfonde med bonusaflønning valid, ja, ingen tvivl om det. I et bonus-, løn- og ulighedsforskrækket land som Danmark er vi simpelthen nødt til at forholde os til, at visse magthavere med den ene hånd profilerer sig på velfærdsværdier, mens de med den anden hånd underskriver kæmpestore millionbonusser, som endda ofte udbetales via lande, som historisk set har været lig med skattely.

Det store spørgsmål er så, om vi i denne omgang er kommet videre. Oprindelig var det InsideBusiness, der beskrev eksorbitant høje performance fees på 1,85 mia. kr., som blev udbetalt via ATP alene for første halvår 2021.

Tallene er så høje, at de mangedobler de omkostninger, som hr. og fru Jensen er tvunget til at betale via deres ATP-opsparing – og derfor er det også kun godt, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu forsøger at komme til bunds i det rimelige i, at noget så ærkevelfærdsdansk som ATP, der netop er sat i verden for bl.a. at beskytte de svageste lønmodtagere, nu forgylder pengemænd  af den mest hardcore kapitalistiske slags over hele verden med millionchecks vedrørende investering i ca. 200 fonde. Kontrasten er så grel, at det næsten ikke kan forsvares.

ATP selv har været vældig offensive i at forklare deres version af sagen, fordi man rent faktisk har fået et merafkast på investering i kapitalfonde, efter at ”de udskældte kapitalfonde isoleret set har givet hele 24 pct. i afkast på et halvt år, vel at mærke efter at omkostningerne er betalt”, som ATP’s investeringsdirektør, Mikkel Svenstrup, beskriver det i et læserbrev i Børsen.

Når det er sagt, er det nok værd at diskutere, hvorvidt de danske pensionsselskaber har været deres investeringsopgave voksen, når de udbetaler så høje bonusser til kapitalfonde, at det kraftigt øger de omkostninger, som medlemmerne skal betale som i tilfældet ATP.

Kan pensionsselskaberne selv lege kapitalfonde? Nej

Det meste interessante dilemma er her, om kapitalfondene kan opbygge egne private equity-afdelinger, som kan investere lige så godt, som kapitalfondene evner det på globalt plan. Det kort svar på spørgsmålet er: nej.

De danske pensionsselskaber har ikke muligheder for at betale i nærheden af de ofte tocifrede årlige milliongager plus store bonusser, hvis det går godt, til de bedste kapitalfondsprofiler. Derfor vil de få endog meget svært ved at tiltrække de rette profiler for for alvor at kunne blive succesfulde. Og de løber en tårnhøj risiko for at miste nøglepersonerne på et kritisk tidspunkt. Det er også derfor, at f.eks. ATP’s profiler i funds of funds-konstruktionen ATP PEP er bundet af nogle langstrakte bonusstrukturer.

Desuden må man sige, at sporene skræmmer. Der er masser af eksempler på direkte investeringer i på overfladen sunde virksomheder, som danske pensionsselskaber har brændt fingrene på. Senest PFA i flyaktøren NAC, som ser ud til at koste et tab på omkring 3 mia. kr.

Eller man kan gøre som Pædagogernes Pension (PBU) og helt trække sig ud af kapitalfonde som aktivklasse, med henvisning til at omkostningerne er for høje. Det er hidtil gået godt, fordi PBU har ligget rigtig pænt i diverse afkastsammenligninger – og man må vel sige, at det er et klogt træk af direktør Sune Schackenfeldt, for det er svært at forklare finansieringen af kapitalfondenes millionbonusser, hvis man investerer pædagogernes penge. Det er dog langtfra sikkert, at børsnoterede aktier kan matche afkastet i kapitalfonde i en periode som den indeværende, hvor aktierne ser ud til at være under pres.

Omvendt er det også forbundet med høje risici at investere i kapitalfonde, for heller ikke her er det givet, at det altid går godt, og man kan også argumentere for, at netop muligheden for at få høje bonusser kan få kapitalfondene til at løbe alt for store risici.

Læs mere

Sass Larsen går ind i sag om kapitalfondsbonusser, men leverer fondene på pensionsafkast?

Politikere retter sigtet mod høje kapitalfondsbonusser

Opgør om høje bonusser til kapitalfonde rammer pensionshus

ATP forgylder kapitalfondsprofiler. Danskere får milliardregning

ATP-direktør ser gyldne år for private equity og sætter fuldt blus på dansk milliardsats

Rådgivere kæmper om prestigefyldt M&A-mandat

Sky kapitalfond øjner kæmpe frasalg

Kapitalfonde sætter tidligere Mærsk-selskab til salg

Her er sommerens store M&A-handler

M&A-koryfæ er fortid i revisionsgigant

Markant tilbagegang i storbanks prestigeafdeling

Kapitalfond jagter lånemarked, som bankerne udelukkes fra

Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde