Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, ligner mere og mere et centrum i en speget sag om konkurrencen på satserne for de negative indlånsrenter. En række eksperter vil nu have konkurrencemyndighederne til at undersøge, om Finans Danmark har påvirket den ensrettede sats på -0,75 procent i rente, som bankerne er begyndt at opkræve på indlån for kunder med typisk 750.000 kr. og derover på kontoen.

Det sker på baggrund af en analyse fra Finans Danmark fra november sidste år om de negative renters effekt på bankernes indtjening. I analysen argumenterer brancheorganisationen for, at bankernes reelle omkostninger fra de negative renter er 0,75 procent, svarende til 75 øre per deponeret hundredkroneseddel. Den beregning kombineret med det faktum, at alle de toneangivende banker, der har indført negative renter, har valgt at lægge sig på nøjagtig denne rentesats, kan have bragt brancheforeningen på kant med konkurrencereglerne, vurderer eksperterne.

Finans Danmark balancerer på knivsæg

Juraprofessor Christian Bergqvist fra Københavns Universitet, seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og konkurrenceadvokat Sune Troels Poulsen mener således samstemmigt, at sagen bør få Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opmærksomhed, hvis den da ikke allerede er under behandling.

”Når en brancheforening kommer med den slags tilkendegivelser, er vi ovre i den grå zone. Der har tidligere været lignende sager, hvor forbrugerstyrelsen har udstedt gule kort,” siger Christian Bergqvist med henvisning til blandt andet sagerne om butikkers prissætning af dankortgebyrer. Her indikerer afgørelser og udtalelser fra konkurrencemyndighederne, at brancheforeninger skal være meget forsigtige med at udtale sig om, hvordan medlemmerne skal og bør prissætte.

Christian Bergqvist understreger, at man ikke udefra kan konkludere, om Finans Danmark holder sig inden for reglerne, eller om de er overtrådt, da det vil bero på en konkret vurdering.

”Men det kommer i høj grad an på, hvordan det i praksis vil virke, og om beregningerne i øvrigt er valide og fornuftige. Jeg ville nok, hvis jeg var brancheorganisation, være lidt påpasselig med, hvad jeg gjorde med denne her analyse,” siger Christian Bergqvist.

Beregning giver misvisende tal

Det, der kan gøre analysen problematisk, er en beregning af, hvor meget de negative renter reelt koster bankerne. Finans Danmark skriver blandt andet i analysen, at de reelle omkostninger for bankerne er -0,75 procent:

”I samme periode er indlånsmarginalen dog faldet som følge af de negative renter, så den nu ligger omkring -0,75 procent. Dette medfører, at et øget indlån på 100 kr. reelt nu koster banken omkring 75 øre.”

Problemet er bare, at bankernes reelle omkostningerne ikke svarer nøjagtig til Nationalbankens rentesats på indskudsbeviser. Bankerne har også andre deponeringsmuligheder end Nationalbanken, som er billigere, men de effekter indregnes ikke, og derfor er beregningen af de reelle omkostninger ikke retvisende.

Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS, forholder sig ikke til analysen, men bekræfter, at bankerne har andre muligheder for at placere kundernes indlån end i Nationalbanken.

Mulighederne er begrænset til instrumenter med kort løbetid, men på pengemarkederne og på korte obligationer, hvor en del af indskudsformuerne kan placeres, betaler bankerne mindre end i Nationalbanken, og det påvirker de samlede omkostninger. Selv om besparelsen ikke er voldsom, betyder det, at omkostningerne på den del af bankernes indlån, der rammes af bankernes negative renter, reelt er mindre end 0,75 procent. Derfor undrer Jesper Rangvid sig over, at alle bankerne har valgt at lægge rentesatsen på samme niveau.

”Hvis bankerne sætter indlånsrenten til -0,75 procent, og de kan placere dem kort til for eksempel -0,45 procent, så tjener de 30 basispunkter. Derfor kan man selvfølgelig godt spørge, hvorfor de alle sammen når frem til -0,75 procent? Men man skal også huske, at selv om nogle af dem måske tjener en lille smule på det, så er det slet ikke nok, i forhold til hvad de kunne tjene, hvis de kunne bruge pengene på udlån,” siger Jesper Rangvid.

Sammenfald mellem udmelding og renter bør interessere myndighederne

Den selvstændige advokat Sune Troels Poulsen, der har en fortid i det større advokatpartnerselskab Mazanti-Andersen Korsø Jensen, er ekspert i konkurrenceret, og selv om han heller ikke vil konkludere noget endegyldigt, er han ikke i tvivl om, at sagen hører til på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bord.

”Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at det her spørgsmål må interessere konkurrencemyndighederne på grund af den overraskende parallelitet og brancheorganisationens udmelding,” siger Sune Troels Poulsen.

At alle bankerne lægger satsen på -0,75 procent, skyldes nok, at de enkelte banker forventer, at andre i branchen gør det samme, vurderer han. Spørgsmålet er, hvad de baserer deres forventning på, og hvis det viser sig at være brancheorganisationens udmeldinger, der ligger til grund, kan det være problematisk.

”Det er et problem, hvis brancheorganisationen normerer, hvad den eksterne faktor skal betyde for sektoren. Hvis den siger, at bankernes omkostning er 0,75 procent med den konsekvens, at alle bankerne lander på -0,75 procent, så taler det for, at der er en form for kommunikation, vi ikke kan se.”

Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, når til samme konklusion. Han fremhæver det kuriøse i, at bankerne konkurrerer på alle mulige andre områder, der påvirkes af Nationalbankens rentesats, mens der ikke er nogen variation mellem bankernes sats på indlånsrenterne.

”Det kunne godt se ud, som om Finans Danmark puster en historie op, som baner vejen for, at de enkelte banker kan sætte lavere rentesatser end nødvendigt,” siger han og fortsætter:

”Bankerne er strikket forskelligt sammen, blandt andet i forhold til hvor de placerer midlerne, hvor store indlånsoverskud de har, og hvor meget de negative renter belaster deres økonomi. Derfor kan det undre, at de alle sammen lander på -0,75 procent. På andre områder såsom udlån, der også påvirkes af Nationalbankens rentesats på indlånsbeviser, ligger bankerne jo forskelligt i forhold til hinanden. Derfor mener vi, at det er noget, konkurrencemyndighederne bør interessere sig for,” siger Morten Bruun Pedersen.

Vestjysk Bank: Vi gør som de andre

Den mellemstore bank Vestjysk Bank er den seneste spiller, der har meldt sig på banen med negative renter på privatkundernes indlån. Det blev annonceret onsdag i denne uge, og her peger administrerende direktør Jan Ulsøe Madsen på Nationalbankens rentesats kombineret med de øvrige bankers rentesats som årsagen til, at man også her har valgt at sætte satsen til -0,75 procent for privatkunder.

”Vi betaler 0,75 procent for at placere penge i Nationalbanken, og det er den sats, vi har valgt at overføre til kunderne. Vi kan i øvrigt se, at alle vores kolleger har gjort det samme,” siger Jan Ulsøe Madsen.

Jan Ulsøe Madsen erkender, at dele af indlånet også kan placeres i værdipapirer med en højere rente, men qua bankens historik placerer Vestjysk Bank kun penge i papirer med meget kort løbetid, hvor det forventede afkast ifølge direktøren også her nærmer sig -0,75 procent.

Hvor meget banken tjener på spændet mellem de faktiske renteomkostninger og det, kunderne betaler, ønsker han ikke at oplyse.

”Det er ikke et tal, vi slår om os med, men det er ikke store millionbeløb. Det her er mere for at sende et signal til omverdenen om, at vi også ser den renteudvikling, der er i øjeblikket, og vurderer, at den varer ved, og at vi derfor er nødt til at dele den regning med vores kunder,” siger han.

Sydbank erkender lavere omkostninger

Sydbank, der i august fulgte i Jyske Banks fodspor og indførte negative indlånsrenter for privatkunder, henviser også til Nationalbankens rente på indskudsbeviser, selv om områdedirektør i Sydbank Privat Steen Sandager også erkender de alternative placeringsmuligheder for i hvert fald en del af indlånsoverskuddet.

”Indlånsoverskuddet skal enten placeres i Nationalbanken eller i markederne, og eftersom vi har en del midler fra vores indlånsoverskud placeret i Nationalbanken, er det den sats, vi har valgt,” siger Steen Sandager.

Heller ikke Sydbank oplyser, hvordan formuen er fordelt mellem indskudsbeviser, pengemarkederne og korte obligationer.

”Jeg kan ikke give dig et helt præcist regnestykke for, hvor meget vi placerer i Nationalbanken, i forhold til hvor meget vi placerer andre steder. Men markedet er så lavt i øjeblikket, at der i det store regnestykke ikke er nogen indtægt i det for banken. Det handler om at mindske vores omkostninger,” siger han.

Ekspert: Ingen undskyldning for manglende konkurrence

At Nationalbankens negative renter på indskudsbeviser koster bankerne penge, er der dog ikke grund til at betvivle. Selv om bankerne ikke konkurrerer på rentesatserne, har de nemlig indført forskellige beløbsgrænser for, hvornår kunderne bliver ramt af de negative renter.

I Sydbank friholder man 50.000 kr. på samtlige konti, og derudover har kunderne en friholdelseskonto, hvor de kan have op til 750.000 kr. stående uden at skulle betale negativ rente.

De beløb, der friholdes, tjener banken ingen penge på, og derfor bruger bankerne friholdelsesgrænserne til at styre de samlede omkostninger fra negative renter. Men det er ifølge advokat Sune Troels Poulsen ikke en gyldig grund til, at bankerne ikke også konkurrerer på indlånsrentesatsen.

”Det ændrer ikke ved, at begge elementer indgår i konkurrencen,” siger Sune Troels Poulsen.

Han undrer sig over, at slet ingen har valgt at inddrage satserne som et konkurrenceparameter.

”De negative renter er en voldsom udefrakommende faktor, der gør, at bankerne bliver nødt til at tage kundernes penge i stedet for at forrente dem. I sådan et scenario ville man normalt se på, hvordan man gør det, så det gør mindst muligt ondt på kunderne, og her kunne det for eksempel være ved at lægge rentesatsen på -0,45 procent i stedet for -0,75 procent,” siger Sune Troels Poulsen.

Finans Danmark svarer eksperterne

InsideBusiness har spurgt Finans Danmark, om de ser problemer med deres omkostningsberegning i konkurrencemæssig sammenhæng, og om de mener, at deres beregning af bankernes omkostninger er retvisende.

Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark, svarer:

”Formålet med analysen er at beskrive, hvordan bankernes indtjening påvirkes af det negative rentemiljø sammenlignet med et normalt rentemiljø før den finansielle krise,” svarer han og fortsætter:

”I analysen indgår blandt andet rentemarginalen, som efter normal praksis i den monetære litteratur opdeles i en indlåns- og en udlånsmarginal. Disse er i analysen baseret på officielle tidsserier fra Nationalbanken for effektive ind- og udlånsrenter samt indskudsbevisrenten, som utvetydigt er den styrende pengepolitiske rente og dermed et anker for pengemarkedet.”

”Vi oplyser alene tal for indlånsmarginalen som input i et konkret beregningseksempel, hvor indlånsmarginalen indgår i en beregning med indlånsoverskuddet, som Finanstilsynet har opgjort kvartalsvis. I hvert af de tre første kvartaler i 2019 var gennemsnittet for indlånsmarginalen -0,75 procent, når den beregnes som anført.”

Niels Arne Dam tilføjer:

“Indlånsmarginalen er specifikt beregnet som rentesatsen på indskudsbeviser, opgjort i pct. ultimo måneden (tabel DNRENTM i Statistikbanken) fratrukket den effektive rentesats på udestående indenlandske indlån (tabel DNRUIPI i Statistikbanken) opgjort i pct. månedligt.”

InsideBusiness har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en kommentar og spurgt, om styrelsen går ind i sagen, men styrelsen oplyser, at den ikke har yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger

Gyser for banker og leasingselskaber

Mærkværdig bil-alliance risikerer selvmål med bilafgifter

Hårdknude i bilforhandlinger. Her er de mulige løsninger

VW-chef advarer om problem med dansk billeasing 

Vi henter italiensk bilskønhed med mangler

Bilforsikring bliver teknologisk slagmark. Nu vil selskaberne holde øje med kørslen