ulrik-noedgaard-5091

Redaktørens analyse

Finans Danmark står ved en skillevej. Hvem tager stafetten videre?

Det kom som en stor overraskelse for alle, der følger banksektoren tæt, at Ulrik Nødgaard stopper som direktør i bankernes talerør for at blive nationalbankdirektør. Vi ser nærmere på de profiler, der er oplagt til at overtage, og på dem, der ikke er.

Man kan sige meget om Finans Danmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, men efter at have kendt området politisk fra Erhvervsministeriet og reguleringsmæssigt fra Finanstilsynet, var han som skabt til at tage jobbet for knap et årti siden.

Omtrent lige så perfekt er han til at rykke et trin op på det prestigefyldte niveau som nationalbankdirektør. For selv om de færreste havde set det komme, så forekommer det oplagt at tage en profil ind, der både forstår det reguleringsmæssige, og som kan tale dunder til bankerne om den finansielle stabilitet.

Den opgave kan Ulrik Nødgaard sagtens påtage sig, og hans timing er god. Det er nemlig en opgave, hvor den nuværende nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, måske har visse mangler. For selv om det er en imponerende bedrift at have siddet som departementschef først i Finansministeriet og siden i Statsministeriet, så giver det ikke nødvendigvis det sektortunge erfaringsgrundlag, som hans forgænger, Lars Rohde, havde til fulde.

Derfor kan det da heller ikke afvises, at det bliver Ulrik Nødgaard, som tager over som topchef i Nationalbanken, når den tid kommer.

Men lige præcis fordelingen mellem faglig, tung indsigt i sektoren over for politisk tæft bliver en overvejelse, som Finans Danmarks bestyrelse med formand, Nykredit-topchef Michael Rasmussen og de to næstformænd, Nordea-direktør Mads Skovlund og Danske Banks Carsten Egeriis, kommer til at stå med i rekrutteringen af Ulrik Nødgaards afløser.

For følger man med i pressen, er der mange mere eller mindre fantasifulde forslag om udnævnelsen af en afløser for Ulrik Nødgaard. På den ene side peges der på et politisk dyr som Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv eller Henrik Sass Larsen fra Aktive Ejere.

De repræsenterer hver sin historie, hvor de fleste nok vil beskrive Brian Mikkelsen som en succeshistorie med en god energi omkring Dansk Erhverv, ikke mindst med den offensive udnyttelse af branden i Børsen som pr-instrument. Til sammenligning forestår der nogen uro i baglandet bag Aktive Ejere – og det synes at være en udfordret brancheorganisation med et svært ståsted.

Over for dem fremstår Finans Danmark veldrevet og uden at være i konflikt med sig selv. På mange måder en parallel situation til Forsikring & Pension dog med det forbehold, at man som udgangspunkt har lettere ved at skjule de interne konflikter bankerne imellem. Nok også fordi man som branche er mere ens end medlemsejede over for profithungrende skadesforsikringsselskaber, der skal blive enige med fagforeningsejede pensionskasser og bankejede pensionsselskaber.

Alligevel er der et punkt, hvor Finans Danmark skal passe på med at gå på kompromis med valg af kandidat. Det skyldes, at meget af det, som er allervigtigst for Finans Danmark, er tung finansiel regulering. Det være sig Basel-regler, kapitalregler, hvidvaskregler og komplekse regelsæt for investor- og forbrugerbeskyttelse.

Og som en central kilde beskriver det, så bliver 80 procent af de reguleringsmæssige opgaver løst i et snævert rum i tæt dialog med Finanstilsynet, Nationalbanken og Erhvervsministeriet. Det kræver en profil med tung indsigt i bankernes komplekse regulering. Og det er ikke sådan lige noget, man kan læse sig til på et år eller to. Det kræver mangeårig erfaring direkte fra sektoren, og det er der ikke mange politikere, der har.

Kan en ny profil ændre fortællingen om bankerne?

Omvendt taler det for en politikerløsning, at der i Finans Danmarks bagland stadig findes en hed drøm om en helt ny banknarrativ, som handler mere om, at Danmarks imponerende velstandshistorie står på skuldrene af sunde, stærke banker og et gudsbenådet realkreditsystem, som om denne fortælling kan slette fortidens negative historier om gebyr- og udlånsgribbe, finanskrisens rygende ruiner og det ene statslige sikkerhedsnet og bankpakke efter den anden. Spørgsmålet er så, hvor realistisk det er at plante den gode fortælling i befolkningen.

Nej, det kloge valg for Finans Danmarks bestyrelse er at finde en profil, der magter begge dele. Både den finansielle regulering og så at kommunikere og lede på et tilstrækkelig godt niveau. Det mest oplagte valg synes at være Louise Mogensen, men hun er stadig ny i jobbet som direktør i Finanstilsynet.

Et lige så godt valg kan være finansdirektør Steen Lohmann Poulsen i Erhvervsministeriet, som i hvert fald mestrer det reguleringsmæssige og har erfaring med lovgivningen i sektoren.

Men det kunne for så vidt også være en profil som Kent Damsgaard eller førnævnte Brian Mikkelsen, som har erfaring med ledelse af en erhvervsorganisation, men de vil så i givet fald skulle trække mere på specialisterne i sekretariatet.

At finde en profil, som både har erfaring som karrierebankdirektør, og som ønsker at vælge at tage skridtet og blive direktør for Finans Danmark, er nok ikke realistisk, så skulle det være et skridt længere nede, f.eks. Emilie Turunen, som i dag er direktør for Nykredit Leasing. Hun har både politisk erfaring og en fortid som lobbyist – og så har hun samtidig en lang karriere bag sig hos Nykredits Michael Rasmussen, og det er nok ikke det værste udgangspunkt, hvis man bejler til jobbet.

Det behøver ikke nødvendigvis at være en profil, som skal opfinde den dybe tallerken. For Finans Danmark er et godt sted p.t. Man har lige lavet en ny strategi, som sigter mod at integrere arbejdsgiverdelen i forretningen, ligesom de øvrige fokuspunkter som kampen mod digital svindel og den klassiske reguleringshåndtering fortsætter.

Læs mere

Trods faldende indtægter lover datacentral flad udvikling i priserne

Ny kunde lander på tørt sted i datacentral, der sender regning videre til medlemsbanker

Politisk møde viser klar uenighed om bankernes rådgivning af kunder

Partier retter skytset mod realkreditmarkedets guldæg: Vil stramme grebet om bidragssatser

Totalkredit-konflikt skifter scene til åben krig

Solen strålede over banktopmøde – men frustration over reguleringen spøger

Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet

Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger

Realkreditinstitutter tjener stort på bidragssatser: Politisk forslag kan spænde ben for guldægget

Politikere blæser til kamp mod bankernes urimelige vilkår

Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder