Pensions- og forsikringsselskaber beskriver alt for uklart, hvad deres produkter egentlig skal, og hvad kunderne kan forvente af dem.
Derfor kommer man fra myndighedernes side nu til at skære ud i pap, at selskaberne skal være klare i mælet om, hvilke produkter man vil udbyde, samt hvad det enkelte produkts væsentligste egenskaber er.
Det er beskeden fra Finanstilsynet, der i forbindelse med et oplæg om emnet under en konference om livsforsikrings- og pensionsbranchen afholdt af Insight Events kom med en løftet pegefinger til branchen.
På baggrund af en række inspektionsbesøg i flere selskaber med særligt henblik på udbetalingsbasen for de ugaranterede markedsrenteprodukter konstaterer tilsynet, at der fra branchens side ”ofte kun er taget ganske overordnet stilling til produkterne og deres egenskaber”.
”Vi synes derfor, at der er plads til at komme et spadestik dybere, i forhold til hvordan man ret beset ønsker, at produkterne skal være og virke,” siger Finanstilsynets vicedirektør, Carsten Brogaard, til InsideBusiness.
Budskabet kommer i forbindelse med et udkast til ændring af ledelsesbekendtgørelsen for forsikringsselskaber og pensionskasser, som tilsynet kort før sommerferien sendte i høring.
I udkastet lægger Finanstilsynet op til, at selskabernes bestyrelser skal være tydeligere om, hvad man reelt ønsker med produkterne, herunder blandt andet hvilke udbetalingsprofiler, risici, priser og omkostninger, investeringsprofiler og niveauer for stabilitet, man ønsker.
Derudover skal selskaberne sikre en bedre analyse af og kommunikation om produkterne og deres risici over for kunderne. Deri ligger der også, at såvel kundernes som virksomhedernes risici løbende skal overvåges, analyseres og inddrages i interne retningslinjer og risikostyringer.
Formålet med udkastet er kort sagt, at der i branchen bliver sat nogle konkrete pejlemærker op for produkterne, så kunderne bliver klædt ordentligt på i mødet med dem.
”Vi vil gerne have bestyrelserne til at komme lidt tættere på produkterne og få dem til at definere egenskaberne og målene for dem mere klart. Og det er det, vi præciserer i vores nye udkast til ledelsesbekendtgørelsen,” siger Carsten Brogaard.
Behov for klarere pejlemærker
Gennem flere år har pensionsbranchen gennemgået en markant forandring, hvor selskaberne i stigende grad går fra livsvarige pensioner med garanti på rente og levetid over til ugaranterede markedsrentepensioner.
Indbetalingerne til produkterne fortsætter bestemt også deres fremmarch. I 2023 lå indbetalingerne til disse ordninger ifølge Finanstilsynets tal på 80,3 procent af de samlede indbetalinger mod 75,2 procent året før.
Derudover udgjorde markedsrentepensioner 55 procent af de samlede pensionsmæssige hensættelser ved udgangen af året sammenlignet med 52,4 procent i 2022.
På linje med pensionssektorens forretningsben inden for syge- og ulykkesforsikringer (SUL), har de ugaranterede markedsrenteprodukter i længere tid været et fokusområde for Finanstilsynet.
Eftersom produkterne ikke har nogen garanti og i større grad er afhængige af udviklingerne på markederne, er de nemlig forbundet med væsentlige risici for kunderne og kan have afgørende betydning for pensionsudbetalingerne.
I Finanstilsynets optik nødvendiggør de markante risici, at især de ugaranterede markedsrenteprodukter skal have nogle klare målestokke og risikostyringer, der kan kommunikeres udadtil. Det er ifølge Carsten Brogaard ikke er tilfældet for branchen i dag, og derfor må reguleringen strammes endnu mere.
”Det starter oppefra; man skal have defineret produktet grundigt, før man kan fortælle kunderne, hvad de kan forvente,” siger Carsten Brogaard om selskabernes ansvar.
Fra Finanstilsynets side forventer man en afgørelse af ændringsforslaget i løbet af efteråret. Derefter forventes den nye bekendtgørelse at træde i kraft fra januar 2025.
Blandet modtagelse fra eksperter
Flere eksperter er dog splittede over for Finanstilsynets forslag.
Gert Nielsen, partner og direktør i pensions- og forsikringsmæglervirksomheden BedstPension, ser principielt forslaget som en god ting. Selv om det for nogle selskaber kan være svært at afbalancere risiko op mod ønsket om et godt og højt afkast, har der i hans optik været et efterslæb med hensyn til at kunderne orienteres fyldestgørende om risici i produkterne.
Dette især set i lyset af, at det til syvende og sidst er kunderne, der skal leve med konsekvenserne af risikoen.
”Overordnet set er det fornuftigt, at tilsynet efterspørger, hvad hensigten med produkterne er. Men det egentlige behov på området ligger i min optik i, at selskaberne på en let og gennemskuelig måde får illustreret over for kunderne, hvilken risiko man som pensionsopsparer står overfor i mødet med produkterne,” siger han.
Investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen, der var til stede ved den førnævnte pensionskonference, er omvendt mere lunken i sin modtagelse.
For ham giver det på den ene side god mening, at Finanstilsynet er meget opmærksom på, at kunder skal være klar over de risici, de løber i mødet med især de ugaranterede markedsrenteprodukter.
På den anden side er et ensidigt fokus på stabilitet i produkterne ikke nødvendigvis i kundernes bedste interesse, da afkast og risiko hænger sammen, og en høj grad af stabilitet vil betyde, at størstedelen af opsparingen i udbetalingsbeløbet vil være investeret i korte obligationer.
Fokuserer man på en stor grad af stabilitet som Finanstilsynet ønsker, vil man dermed afskære sig fra afkastet fra aktiemarkedet og andre aktivklasser med højere afkast. I hans optik gælder det derfor for branchen om ikke blot at blive bedre til at rådgive kunderne på bedst mulig måde om produkterne, men også at give dem større valgfrihed, fordi kunder ikke er ens og prioriterer forskelligt.
”Der er masser af muligheder i branchen, og der er ikke noget, der som sådan er rigtigt eller forkert. Men det kommer an på, hvad kunderne efterspørger, og hvad de har af ønsker til udbetalingsprofil og risiko. Den rette vej at gå vil i min optik være at arbejde med en større fleksibilitet. Det er også mit indtryk, at det gør man generelt set i branchen,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen og tilføjer om Finanstilsynets udkast:
“Præciseringer kan være fine, men jeg ser ikke, at området skulle være særlig problematisk.”
F&P hilser udkast velkommen
Hos organisationen Forsikring & Pension (F&P), der varetager interesser for livsforsikrings- og pensionsselskaberne, ser man med stor interesse på tilsynets udkast.
Administrerende direktør Kent Damsgaard kvitterer således for opfordringen fra Finanstilsynet og fortæller, at det er i alles interesse at få klarlagt de præcise ønsker og målsætninger med de ugaranterede markedsrenteprodukter.
Ikke blot vil det komme myndighederne til gode, men i særdeleshed også de enkelte bestyrelser og i sidste ende kunderne, mener Kent Damsgaard.
”Det er vigtigt, at de personer i bestyrelsen, der har opgaven på vegne af kunderne, principielt forholder sig til produktegenskaberne – altså hvad der i de ugaranterede produkter skal lægges vægt på, og at man har forholdt sig til, hvad man egentlig ønsker. Det er budskabet fra Finanstilsynet, og som de ønsker at få præciseret. Og det tilslutter vi os,” siger han.
Det er dog F&P’s indtryk, at branchen som helhed igennem længere tid har styret kundernes risiko med de ugaranterede markedsrenteprodukter, længe før udkastet til den nye bekendtgørelse, og at man på tværs af selskaberne er på bølgelængde med tilsynets ønske om at få skabt klarere målsætninger for produkterne.
Af den grund ser Kent Damsgaard primært tilsynets udkast som formelle præciseringer inden for et område, som branchen som helhed allerede er i fuld gang med.
Dog savner foreningen en skarpere snitflade mellem direktionens og bestyrelsens opgave i selskaberne – en snitflade, som F&P har været i dialog med Finanstilsynet om i forbindelse med høringen af udkastet.
”Men helt overordnet set er vi landet på, at der er enighed mellem Finanstilsynet og os,” siger Kent Damsgaard og tilføjer, at man ser frem til det videre arbejde med ledelsesbekendtgørelsen.
Kent Damsgaard fortæller desuden, at når først den endelige bekendtgørelse med dertilhørende eventuelle ændringer ligger fast, vil F&P iværksætte en større kommunikationsindsats for at oplyse sine medlemmer om, hvorledes de skal forholde sig til indholdet.
Pensionskasser: Vi er allerede i gang
Flere større pensionsselskaber har i de senere år fået risikooplysninger for i Finanstilsynets optik ikke at være klare nok i mælet om, hvad formålene med deres produkter egentligt er.
Det er således sket for Sampension og AP Pension, der tidligere i år begge fik oplysninger for ikke at have klargjort, hvilke ønsker bestyrelsen havde til produktegenskaberne i det udbudte markedsrenteprodukt i udbetalingsfasen.
For AP Pensions vedkommende var tilsynet især opmærksom på produktet AP Active, som ifølge tilsynet manglede væsentlige rapporteringer om faktiske risikoprofiler og klargøring af ønsker for udbetaling.
Også PFA Pension fik i 2022 sideløbende med i alt 12 påbud inden for flere områder en risikooplysning fra Finanstilsynet for det samme.
I skriftlige svar udtaler alle tre selskaber samstemmende, at de tager både Finanstilsynets risikooplysninger og udkast til efterretning, og at de allerede er i gang med at implementere tiltag, der skal imødekomme tilsynets ønsker.
”Det er helt afgørende, at kunderne har de rigtige produkter og en god forståelse af deres risici under opsparing, og når de er gået på pension. Vi hilser derfor forslaget velkommen. Som altid er der nogle vigtige balancer, hvor detaljeret en sådan regulering optimalt skal være, hvilket branchen har haft en god dialog med Finanstilsynet om,” skriver Anders Damgaard, koncernchef i PFA, således i et svar.
Dog henviser PFA, Sampension og AP Pension alle til, at det er F&P, der som talerør for branchen kommer til at tage dialogen med både Finanstilsynet og andre myndigheder i den videre proces med en konkret udmøntning af ledelsesbekendtgørelsen.
Læs mere
Hvad er krig? Den detalje skal pensionsbranchen måske arbejde lidt mere med
Ny prisstruktur: Danica halverer investeringsomkostninger, men kun for nogle kunder
Tilsyn skærper kritisk blik på udskældte forsikringer
Grønt er godt. Sort er bedre. Pensionsbranchen står i et dilemma
Trods tumult i august klarede pensionsselskaber stormen. Her ligger de på afkast
Pensionsbranchen er fanget i svært dilemma om priser på udskældte forsikringer
Lavere omkostninger på vej: Se de dyreste og billigste pensionsselskaber
Giganter kæmper for at knække koden til fremtidens pensioner
Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber. Nyt kontrolregime på vej
