lailaweb

Redaktørens analyse

Forsikring & Pensions nye formand risikerer svære møgsager

Vi går bag om det grønne røgslør på årsmødet og ser på 10 af Forsikring & Pensions svære udfordringer, som den nye formand og direktør for Industriens Pension, Laila Mortensen, risikerer at skulle slås med.

Efter en sjældent kulørt strategidiskussion om brancheorganisationen Forsikring & Pensions fremtid, mulige opsplitning og efterfølgende kamp om formandsposten indtog den nye formand, Laila Mortensen, som ventet talerstolen på organisationens årsmøde torsdag. Et poleret arrangement med pædagogiske tegnefilm og rare agendaer som bidrag til grøn omstilling og ønsket om at opføre sig ordentligt på skatteområdet. De venlige og sjove ordstyrere Adam Holm og Lykke Friis sikrede kritiske, men ikke for kritiske spørgsmål til pensionsbosser, politikere og meningsdannere.

Dog venter der Laila Mortensen en mindre poleret hverdag som formand for Forsikring & Pension. Organisationen er nemlig kronisk ramt af modsatrettede agendaer i de meget forskellige virksomheder, som er medlemmer af organisationen: Bundlinjefokuserede, børsnoterede forsikringsselskaber, et bankejet pensionsselskab, arbejdsmarkedspensionsselskaber med fagbevægelsen i førersædet og forskellige kundeejede aktører som LB Forsikring, GF Forsikring, Velliv, PFA og AP Pension.

Som eksempel på organisationens udfordringer med at samle flokken kan nævnes, at samtlige talere fra branchen på årsmødet kom fra pensionsområdet, og det var således ikke nemt at finde aftrykket fra spillere som Tryg, Topdanmark, Codan, Alm. Brand og LB Forsikring. Sidstnævntes direktør, Anne Mette Toftegaard, blev valgt som den ene af to næstformænd. Alligevel var hun ikke med til årsmødet, og det samme kan siges om mange af skadesforsikringsbranchens topfolk.

InsideBusiness går i denne artikel bag om de flotte kulisser og lækre anretninger til årsmødet på Lokomotivværkstedet i København for at opridse nogle af de svære og potentielle møgsager, der kan ramme organisationen og Laila Mortensen i den fireårige formandsperiode:

  1. Hvad gør F&P, når medlemmerne bliver kraftigt uenige om konkurrenceforhold?

Det er velkendt, at især PFA-direktør Allan Polack ønsker, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne i stigende grad skal konkurrenceudsættes. Det falder ikke i god jord hos arbejdsmarkedsselskaberne, selv om disse selskaber typisk har lavere omkostninger end PFA. I disse dage venter vi på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin rapport kommer med anbefalinger på området. Det bliver et fortsat stridspunkt.

  1. Hvad gør F&P med bagsiden af de grønne investeringer?

Pensionsbranchen bryster sig af succes og en ledende rolle i verden på grønne investeringer og omstilling. En dagsorden, som betimeligt falder sammen med regeringens agenda og Pensiondanmark-direktør Torben Möger Pedersens stærke politiske kontakter. Men der er en bagside af medaljen. For hvad nu, hvis det begynder at gå skævt med grønne investeringer, og pensionsopsparerne taber stort på dem? Eller hvad med de pensionsselskaber, der bryster sig af at være grønne, men bliver fanget med porteføljen fuld af kulsorte investeringer? Det sker løbende, og det må og skal være en afvejning af hensyn til miljø og afkast. Men det bliver svært for den nye formand at navigere i.

  1. Hvordan skal F&P håndtere sin kommunikation fremover?

Ingen er i tvivl om, at PFA-direktør Allan Polack havde god grund til at drøfte en anderledes strategi i Forsikring & Pension (F&P), hvor en egentlig opsplitning var oppe at vende og blev stemt ned. For det er ganske svært for den 18 mand store bestyrelse at nå til enighed om forskellige dagsordener. Læg hertil, at F&P som organisation synes noget støvet og befinder sig i et glasfort i pæne Hellerup Havn relativt langt fra magtens centrum midt i byen. Laila Mortensen bliver nødt til at forholde sig til organisationen, og om man fremover i stigende grad skal dele F&P op i forsikring og pension i diverse udvalg.

  1. Tjener forsikringsbranchen for mange penge? 

År efter år udmærker skadesforsikringsbranchen sig ved at være en af de mest lukrative i den finansielle sektor. I gode år tjener et selskab som Tryg nemt 20 kroner hver gang, man sælger forsikringer for 100 kroner. Kan det forsvares, og kan det fortsætte? Temaet er jævnligt oppe at vende, og ikke overraskende vinder gensidige selskaber som LB Forsikring, Købstædernes Forsikring, GF Forsikring frem på bekostning af de børsnoterede spillere. I en tid, hvor der tales om særskat på bankerne, er det lidt overraskende, at man ikke taler om særskat på forsikringsbranchen, der typisk har langt bedre egenkapitalforrentning.

  1. Hvor mange møgskader kommer der om erstatninger? 

I både pensions- og forsikringsbranchen er det ofte kutyme, at selskaberne nægter at betale erstatninger ved det, der for forbrugerne ellers ligner oplagte skader, som man forventer bliver dækket. Det gælder både skader som bilulykker og tab af erhvervsevne. Her kommer branchen til at blive udfordret på sin etik og sine hensyn til indtjening. Er der for mange brodne kar, som ikke evner at balancere dette, kan branchens image som helhed lide stor skade.

  1. Hvad gør F&P ved rådne forsikringsselskaber? 

I de sidste par år har en bølge af forsikringskonkurser ramt Danmark – og flere aktører har lukreret på branchens fælles forsikringsordninger, der har betydet, at branchen har skullet betale store beløb tilbage til konkursboerne. Branchen håber nu, at der er kommet styr på tingene, efter at man har stoppet med at betale, hvis forsikringsselskabets aktiviteter er i andre lande end Danmark. Hvordan de nye regler fungerer i praksis, mangler vi stadig se. Og hvad bliver fremtiden for det omstridte forsikringsselskab Gefion? Det kan hurtigt blive en slem hovedpine for Laila Mortensen.

 7. Angriber Nationalbanken en flanke?                                                                                                                                                                                                                                                                       

Det var ikke tilfældigt, at Nationalbanken med Lars Rohde ved roret tirsdag gik ud og advarede pensionsbranchen om betydelige likviditetsudfordringer i fremtiden. Det handler om, at pensionsselskaberne fra 2023 ikke længere er omfattet af en dispensation, så de undgår at skulle stille med kontantindskud, når værdien af eksempelvis renteafdækninger ændrer sig. Det tema kommer til at betyde svære diskussioner for Laila Mortensen og bestyrelsen, for Lars Rohde lagde ud på vanlig uforsonlig vis med meldingen: Jeg tager ikke telefonen, hvis I ringer.

8. Fremtidens velfærdsforsikringer kan blive en kamp for branchen:

Det lyder som et herligt nyt forretningsområde – at sælge forsikringer, der i konkurrence med den offentlige sektors tilbud indebærer for eksempel ekstra hjemmehjælp. Det er et tema, der som beskrevet i InsideBusiness har både pensions- og skadesforsikringsselskabers store interesse. Desværre er det ikke pænt at tale om den slags fordele for velbjærgede typer for en rød regering, der ser det som sin pligt at undgå ulighed og hellere ser flere penge til velfærdssamfundet end til private forsikringsordninger.

9. Velstående har bedre ordninger ved stress eller tab af erhvervsevne.

Det er heller ikke noget, man taler højt om, men de pensionskasser, der organiserer de lavestlønnede grupper, har forsikringsordninger, der ingenlunde står mål med dem, som er blevet standard for mere velstående og højtuddannede. Det betyder, at lavereuddannede er langt mere afhængige af offentlige ydelser som førtidspension end eksempelvis en bankansat eller en medarbejder i medicinalindustrien, der får alverdens private tilbud om hjælp og 80 procent af normal løn, hvis man går ned med stress eller på anden vis mister sin arbejdsevne. Før eller siden bliver de klassiske pensionskasser nødt til at debattere dette tema. Alternativt risikerer de at blive udkonkurreret af dyrere private løsninger.

  1. Hvad gør branchen, når opsparingslysten stopper? 

Det er tema, som lurer i en verden med negative renter. For hvorfor i grunden spare op, hvis man alligevel ikke får et afkast. I yderste konsekvens risikerer man jo at få negativt afkast på sin pensionsordning på grund af selskabets omkostninger. Læg hertil, at der med god grund er en udbredt mistillid til pensionssystemet. Ikke på grund af pensionsbranchen, men på grund af det offentliges modregning af offentlig ydelser i forhold til pensionistens indtægter. Det tema kan om noget ødelægge danskernes lyst til at spare op til pensionen, og man vil måske vælge at afdrage på sit hus, rejse mere eller købe en større bil. Det tema bliver vanskeligt at balancere med politikere, der har brug for flere indtægter for at få regnskabet til at gå op.

 

Læs også

Pensionsbranchens hovedpine bliver værre

PFA-direktør vil kuppe sig til formandspost

Her er F&P’s nye strategi

Kan F&P matche Finans Danmark? 

Magtfuld organisation trues af opsplitning. Opdateret

Pensionsbranchen vil fjerne mæglernes lukrative bijob

Mæglerkonflikt bryder ud i lys lue

Pensionsbranchen beder myndighederne om indgreb mod udskældte forsikringer

Pensionsbosser i slagsmål om principiel problemstilling

PFA-direktør revser konkurrenterne  

Ny spiller lurer på pensionsbranchens udskældte forretningsområde

PFA kvitter højaktuelt udbud: Opgør i pensionsbranchen

Klapjagt: Pensionsselskaber risikerer nye store tab på forsikringer

Pensionsselskab skærer ned på udbudsrunder med mæglere efter kæmpetab

Titusindvis af pensioner skal tvangsflyttes

Kritisk rapport udløser oprør i mæglerbranchen

Vi afslører ny rapport kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Den store oprydning i pensionsbranchen udebliver

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner