;
annemette

Inside story

Forsikringsbranchen står over for revolution med nye forretningsområder

Forsikring skal være en helt anden business end blot at betale erstatning, når der opstår en skade. Derfor skal der udvikles og opkøbes nye virksomheder inden for forebyggelse, som fremover skal ejes af forsikringsselskaberne. Derfor er det nødvendigt med ny lovgivning, lyder det fra topchef Anne Mette Toftegaard fra LB Forsikring. To af branchens største aktører bakker op.

Der er nye tider på vej for forsikringsbranchen, som vil ind på markedet for forebyggelse. Det skal bl.a. ske med opkøb og udvikling af it- service og industrivirksomheder, der hjælper kunderne med at forebygge skader. Sådan lyder meldingen nu fra næstformand for Forsikring & Pension og topchef Anne Mette Toftegaard fra LB Forsikring.

”Data og teknologi vil gøre, at de skader, vi kender i dag, såsom at huset brænder, bliver oversvømmet, eller der er indbrud, vil blive kraftigt reduceret. Disse meget materielle ting kan man forhindre. Det vil sige, at vores virksomhed som skadesforsikringsselskaber vil gå fra at betale erstatning til at være en ydelse, der forhindrer skaden i at ske. Det kommer jo ikke ske til at ske fra den ene dag til den anden, men udviklingen er eksponentiel, så det kan godt komme til at gå stærkt.”

Ifølge Anne Mette Toftegaard er det dog en så ny retning for forsikringsbranchen, at der er brug for nye redskaber og måder at drive forretning på, at den eksisterende lovgivning er forældet:

”Det her med, at lovgivningen om forsikringer knytter sig meget op på en skade, det er simpelthen et skævt mindset. Reglerne, som de er i dag, bunder i accessorisk virksomhed, og her er reglerne, at den slags virksomhed skal have en klar sammenhæng med hovedaktiviteten, altså den hovedforretning, man i forsikringsbranchen forstår som ren skadesudbedring. Det er for smalt, og der kommer fremover til at være en lang række tvivlstilfælde, hvor lovgivningen ikke længere slår til.”

Branchen er klar med den store pengepung

Det kan ifølge Anne Mette Toftegaard konkret være opkøb af virksomheder, der producerer forskellige former for teknologi.

”Som reglerne er i dag, så kunne man måske forsvare at købe en virksomhed, der kunne tage ud til kunderne. Men hvad nu, hvis man i forsikringsbranchen ønsker at købe en produktionsvirksomhed, der producerer mange af de her smådimser, der kan indgå i forebyggelse, f.eks. alarmsystemer knyttet til mobiltelefonen, hvis der er ved at opstå vandskade. Altså vi ønsker simpelthen hen at kunne eje disse forebyggelsesvirksomheder og gøre dem til en del af vores værdikæde. Det kan vi ikke i dag, som loven er nu,” siger Anne Mette Toftegaard.

Et andet eksempel kunne være inden for bilforsikring, der traditionelt set har været et guldæg for de danske forsikringsvirksomheder. Men også her er der forandringer på vej. Det skyldes, at nye ejerformer vinder frem såsom leasing, billånetjenester og langtidsleje af biler, hvor bilfirmaet forestår alle omkostninger til driften, herunder også forsikring og grøn ejerafgift. Det kan på sigt betyde, at forsikringsselskaberne bliver presset ud af markedet, fordi det er ved at blive umoderne at eje sin bil selv. I stedet bliver det leasingselskabet eller måske bilfirmaet, der sælger forsikringen. Især sidstnævnte ligger tillige inde med meget præcise køredata på bilerne qua diverse indbyggede navigationssystemer med mere i nyere biler. Så de vil alt andet lige kunne beregne risikoen og sætte en mere præcis præmie for bilisten.

”Det er ikke umuligt, at forsikringsbranchen vil kunne slippe af sted med at få lov til at eje nogle af disse virksomheder, men det vil i givet fald så skulle ske i knudrede selskabskonstruktioner med datterselskaber og andet. Men det vil bare komme til at gøre tingene mere komplekse, og det er ikke meningsfyldt, at de produkter, vi kommer til at leve af på sigt – hvis vi da ikke bliver udkonkurreret af Amazon og Google inden – ligger i dattervirksomheder.”

Forsikring bliver til servicevirksomhed

Anne Mette Toftegaard henviser til, at lovgiver allerede nu er i fuld gang med at se på et helt nyt regelsæt for forsikringsbranchen, der indebærer, at man får sit helt eget regelsæt. Og her vil man fra Forsikring & Pensions side gerne have, at der fra starten tages højde for den fundamentalt forandrede forretningsmodel:

”Vores produkter bliver markant anderledes end i dag, så forsikringsbranchen snarere bliver en slags servicevirksomhed – det er den finansielle lovgivning ikke indrettet til. Vi er dog på vej i den retning, da regnskabsbekendtgørelsen i dag accepterer, at vores investeringer i skadesforebyggelse medtages under samme paraply som erstatninger.”

Der er dog også en fare ved udviklingen, for forsikringsbranchen kan også blive så forhippet på forebyggelse, at man ikke har kapaciteten og ressourcerne den dag, kunderne virkelig har brug for et godt, gammelt og ikke mindst velpolstret forsikringsselskab, som jo den dag er centralt for lovgiver.

”For LB Forsikring kan jeg sige, at forebyggelse kommer til at stå forrest på hylden og erstatning kommer til at stå bagest. Men det skal ikke være sådan, at man risikerer at stå uden forsikring, hvis det går galt alligevel – og teknologi og dimser kan og også fejle. Vi lever af at fastsætte risici, og selv om vi vil forebygge mere, så har vi stadig vores kunders ryg.”

Hvad så med de danskere, der tænker: Uha, jeg gider ikke det der forebyggelse, forsikringen tager skraldet?

”De mennesker er også derude. Derfor er det vigtigt at debattere det her åbent i befolkningen. Vi skal også se på, hvordan vi bedst passer på samfundets værdier. Det skaber ikke noget bedre eller mere bæredygtigt samfund, hvis huset brænder ned, eller der skal købes en masse nyt pga. en oversvømmelse.”

Tryg og Tryghedsgruppen er meget interesserede i området

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er lige præcis udvikling af nye forretningsområder og ejerskab af andre virksomhedstyper i høj grad på agendaen hos både Tryg og hos Trygs majoritetsaktionær, Tryghedsgruppen, som i disse måneder debatterer mulighederne for at ændre egne vedtægter, så man står bedre klædt på til at eje andre virksomhedstyper. Tryg ændrede selv sine vedtægter tidligere på året:

”Vi har noteret, at rammerne i lov om finansiel virksomhed, herunder bestemmelserne om accessorisk virksomhed, ikke i tilstrækkeligt omfang synes at kunne tilgodese selskabernes behov for at levere de ydelser, som kunderne efterspørger hos dem. Det er bl.a. baggrunden for, at Tryg har ønsket at ændre sine vedtægter,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Tryghedsgruppen. Overordnet set er det også en positiv melding fra Tryghedsgruppen, der kan bringes i spil til at købe nogle af de virksomheder, som Tryg vil indlede samarbejder med.

”Det er vores opfattelse, at der er et øget behov og en efterspørgsel hos forsikringskunderne efter nye produkter, f.eks. hjælp til skadesforebyggelse. Da forsikringsselskaberne har stor erfaring med skadesbehandling, -forebyggelse og beslægtede områder, vil det være naturligt at bringe denne viden i spil til gavn for forsikringskunderne. Med en målsætning om at være en god og langsigtet ejer af Tryg, er vi positive over for nye tiltag, som bidrager til ekstra værdi og tryghed hos selskabets kunder og til at styrke selskabets position i markedet,” lyder det fra Tryghedsgruppen.

Topdanmark er klar til at investere

Også landets næststørste skadesforsikringsselskab, Topdanmark, forbereder sig på at tage den store pengepung frem for at købe sig ind i den nye forebyggelsesbølge

”Der er gode muligheder for at investere i talrige områder inden for skadesbegrænsning, sikring og forebyggelse som f.eks. klimatilpasning, herunder, digitale services og totalløsninger. Vi kan ikke gå i yderligere detaljer hermed,” lyder det fra Topdanmarks koncernsekretariatschef, Anne Christina Skjønnemand, der først og fremmest frygter, at de internationale giganter vil gøre danske forsikringsselskabers ydelser overflødige, hvis ikke man investerer mere i de områder:

”Vi ser i Topdanmark snarere risici forbundet med, at vigtige dele af (for)sikringsmarkedet overtages af andre aktører uden for den finansielle sektor som ikke er underlagt de regler og tilsyn, og dermed ikke kan tilbyde samme grad af sikkerhed som forsikringsselskaberne.”

På den baggrund ønsker også Topdanmark at bakke op om meldingen fra LB Forsikrings direktør og Forsikring & Pensions anbefalinger for accessorisk virksomhed, dels for at skabe samme vilkår for danske selskaber, som der er i EU, dels for at fremtidssikre Topdanmarks produkter og ydelser og en fair konkurrence over for nye aktører uden for den finansielle sektor, der, som reglerne er nu, har bedre mulighed for at etablere accessorisk virksomhed, men som ikke har samme kendskab og erfaring inden for området. Forsikringsselskaberne ligger inde med en bredspektret viden og erfaring inden for f.eks. skadeforebyggelse og andre sikringstiltag, som oplagt kan bruges til at skabe fremtidssikrede løsninger for forbrugerne på flere områder end i dag, mener Anne Christina Skjønnemand.

”Der er med det seneste lovudkast nogle konstruktive bidrag til området for accessorisk virksomhed.  Men det er ikke tilstrækkeligt. Der er generelt behov for, at reglerne – og dermed mulighederne og rammerne for branchen – bliver mere tidssvarende, så vi i endnu højere grad kan tilpasse os de øgede behov for f.eks. skadesbegrænsning og forebyggelse, som kunderne og det øvrige samfund efterspørger,” siger hun.

Alm. Brand: Partnerskaber er nummer et

Også Alm. Brand deler som udgangspunkt ønsket om lempeligere regler, selv om man her netop er gået bort fra sin finansielle supermarkedsstrategi til fordel for en partnerskabsbaseret tilgang med salget af Alm. Brand til Sydbank, som til gengæld fremover bliver en vigtig salgskanal for koncernens forsikringsprodukter. Man har også for nylig indgået et samarbejde med G4S og bilgiganten VW Semler Finans, hvor forsikringen, inklusive skadebehandling, er en del af købs- og ejeroplevelsen af bilen.

”Vi ser dog først og fremmest partnerskaber og forpligtende samarbejder i et økosystem som vejen frem til at skabe nye værditilbud til kunderne. G4S-samarbejdet er et godt eksempel inden for netop skadeforebyggelse, hvor kunderne får tilbudt muligheden for f.eks. indbruds- og vandalarmer. Så det er ikke afgørende for os, at vi selv investerer i eller ejer virksomheder, der udbyder f.eks. skadeforebyggelse. Ejerskab skal dog ikke være en hindring, men en mulighed, og vi mener, at det kan gøres med en god adskillelse mellem aktiviteterne, så det er klart, hvilke aktiviteter der skal omfattes af reguleringen på forsikringsområdet,” lyder det fra Alm. Brands kommunikationsdirektør, Claus Kappel Christensen.

InsideBusiness har forsøgt at indhente en kommentar fra Finanstilsynet, men herfra henviser man til Erhvervsministeriet for en kommentar. Vi vender derfor tilbage med en opfølgende artikel om temaet.

LÆS MERE

Medlemsejede forsikringsselskaber giver de børsnoterede baghjul

Kæmperegning på vej til forsikringsselskaber for elbiler

Forsikringsselskab slår svindelalarm: Stadig flere leasingbiler ‘forsvinder’

Indbygget konflikt truer Trygs fremtid

Store kundeforskydninger i forsikringsbranchen

Codan mangler stadig oprydning i svær portefølje

Tryg og kunderne har et gevaldigt problem

Dramatisk udvikling i Trygs møgsag: Investorer sender aktien i dørken

Nu rejser Trygs bagland sig mod selskabets udskældte prisstigninger

Forsikring: Finanstilsynet skyder forsvar for omstridt prispraksis ned