;
morten hubbe

Inside story

Forsikringsbranchen står splittet om kontroversielle prisstigninger

Landets største forsikringsselskab, Tryg, har indført en model, hvor man årligt prisjusterer kunderne efter risiko og ikke kun efter de årlige stigninger i for eksempel lønindeks. Det er langt fra branchens almindelige kodeks.

Tryg har fundet en usædvanlig måde at hæve priserne på år for år. Landets største forsikringsselskab bruger nemlig ikke længere kun indeks som lønstatistik for den private sektor, hvilket i mange år har været branchestandard. I stedet har koncernen indført en nye model for at prissætte kunderne ud fra deres risici og prisudviklingen på skader, som kan være mere lukrativ for selskabet end at hæve priserne med de ca. 2 procent om året, som konkurrenterne benytter sig af.

Over for InsideBusiness oplyser Trygs topchef, Morten Hübbe, at man det sidste år har hævet priserne med ca. 3 procent ved at bruge modellen for at beregne prisstigninger.

”Fra år til år er vi også helt nede at se på prognoser for de forskellige reservedele på biler, der udvikler sig meget forskelligt på priserne. Det er nogle af ting, vi bruger til at justere vores priser. Det kan også være, at risikoen forandrer sig på sundhedsforsikringer, hvor vi tager højde for, at flere og flere køber forsikringerne og bruger dem mere og mere.”

Sagen kort

Det kan se ud, som om Tryg har fundet en vej til at hæve priserne på forsikringer ud over de almindelige lønindeks, som branchen opererer med.

Det er dog langtfra branchestandard, hvor flere toneangivende spillere oplyser, at man årligt kun hæver prisen med indeks. Hæver man derudover, får kunderne typisk mulighed for at opsige forsikringen.

Ifølge Morten Hübbe er det i den nye prismodel, som minder mere om en slags mikrotarifering år for år end den rene justering af priserne ud fra lønindeks, helt oplagt at se på eksempelvis prisen på en ny kofanger med talrige sensorer, som over en periode er steget i pris med en faktor 4 over for en kofanger uden sensorsystemer. Derfor kan man for eksempel forsvare at hæve prisen mere på de kunder, der har en nyere bil med sensorsystemer.

Trygs prismaskine har i flere år været kendt blandt branchekendere og aktieanalytikere. Men derfor er det stadig en model, som flere konkurrenter undlader at tage til sig ifølge en rundspørge, som InsideBusiness har foretaget blandt de største selskaber.

Det får nu ikke Trygs topchef Morten Hübbe til at ryste på hånden.

”Det er ikke noget, jeg har talt med de andre selskaber om, men jeg vil tro, at de fleste selskaber som os arbejder på at forstå risiciene bedre og bedre, for eksempel hvis en kofanger pludselig koster fire gange så meget at skifte. Det vil en gennemsnitlig inflationsberegning ikke sige noget om. I bedste fald vil det være en utrolig primitiv måde at tackle udviklingen i forsikringsselskabernes risici på,” siger Morten Hübbe.

Konkurrenter bruger ikke modellen

Rundspørgen til de største selskaber på det danske marked viser nemlig, at Tryg står ret alene. Således arbejder Topdanmark, Alm. Brand, Købstædernes Forsikring og GF Forsikring alle ud fra en prisstigningsmodel, som typisk baserer sig på rene lønindeks eller bygningsomkostningsindeks. Ifølge de to selskaber GF Forsikring og Topdanmark, som har svaret på spørgsmålet om indeksstigningen, ligger man typisk på ca. 2 procent for indeksprisstigninger for 2019.

Der er god grund til, at man hos forsikringsselskaberne benytter sig af prisstigninger funderet i lønindekset fra Danmarks Statistik, da disse prisstigninger fremgår af forsikringsbetingelserne, kan man uden yderligere korrespondance med kunderne årligt hæve priserne.

Skal priserne ekstraordinært hæves for kunder, der har en forøget risikoprofil, skal det ske med et varsel, hvor kunden har ret til at opsige forsikringen med mindst en måneds varsel. Det er i hvert formuleringen hos Topdanmark – og kundens ret til at opsige forsikringen gælder ikke, når der udelukkende er tale om indeksregulering.

InsideBusiness har spurgt mere specifikt til Trygs måde at håndtere deres prisstigninger, men vi har ikke fået svar inden deadline. Dog fremgår det af Trygs forsikringsbetingelser for for eksempel en bilforsikring, at man løbende vurderer ”betingelser og prisen for din forsikring for at tage stilling til, om der skal ske ændringer i betingelser og/eller prisen, når vores aftale fornyes hvert år.”

Det betyder også, at Tryg forbeholder sig retten til at opkræve ”ændringer i prisen, der ikke er væsentlige sammen med den almindelige indeksregulering.”

I Forbrugerrådet – Tænk er vicedirektør Vagn Jelsøe i forvejen stærkt kritisk over for konkurrencen og indtjeningsniveauet i forsikringsbranchen, herunder også de løbende prisjusteringer.

”Det viser for mig endnu en gang, at forsikring er et område, hvor konkurrencen har det meget svært. Der er ringe interesse for det, folk får ikke spurgt flere selskaber om prisen, selv om man snlldt kan spare sig selv for 8.000 kroner ved at lave sit hjemmearbejde.”

Han peger også på, at for meget mikrotarifering truer branchens evne til at skabe tryghed for kunderne.

”Det er klart, at stadig mere mikrotarifering truer forsikringstanken. Før eller siden risikerer vi jo, at det for den enkelte med en dårlig risiko i selskabernes øjne ikke kan betale sig at tegne en forsikring.”

Forsikringsdirektør: Et vigtigt spørgsmål for branchen

Hos Købstædernes Forsikring benytter direktør Anders Hestbech sig af prisjusteringer via det generelle lønindeks, som det fremgår af forsikringsbetingelserne. Sidste år steg priserne dog med 2,8 procent, men det tal indeholder både lønindekset og kunder, der frivilligt har valgt at hæve deres forsikringssum, for eksempel hvis de har bygget til.

Anders Hestbech er dog kritisk omkring en øget mikrotarifering:

”Det er i hvert fald ikke en enkel problemstilling. Vi har den opfattelse, at mikrotarifering skal foregå i det åbne, så kunderne har mulighed for at vælge, om de vil takke ja til et produkt, der for eksempel er baseret på måling af individuel adfærd. Og de skal have mulighed for at vælge, hvilke oplysninger de vil dele med deres forsikringsselskab. Det er enormt vigtigt i en tid, hvor smart devices gør det muligt at måle alt fra kørestil til sundhedstilstand og livsstil.”

Anders Hestbech peger på, at temaet er et, som branchen er nødt til at overveje nøje i disse år:

”Det er et stort og vigtigt spørgsmål for branchen lige nu. For hvis vi som branche går den vej, er der risiko for, at vi skaber et samfund baseret på overvågning af individet, og hvor nogle risikerer at falde igennem uden mulighed for at få en forsikring. Omvendt bygger branchens prissætning på vurdering af risiko i et miks af den enkeltes risiko og vores fælles villighed til at være solidarisk. Det unikke miks må branchen ikke sætte over styr.”

Topdanmark: Vi sænker også priserne

Hos Topdanmark oplyser prissætningsdirektør Jakob Laursen, at man sidste år havde en prisstigning på 1,5 procent. Det skyldes, at Topdanmark ud over at hæve priserne med lønindekset på 2 procent også nedsatte priserne for omkring 5 procent af privatkunderne.

Men selv om Topdanmark også øger priserne på visse kunder med mere end indekset, ønsker man ikke at benytte mikrotarifering ved den årlige prisregulering. Det fremgår tillige af svaret fra Topdanmark, at man har ret til at opsige forsikringen, hvis selskabet hæver prisen med mere end indeksreguleringen:

”Der er enkeltkunder, hvor vi øger prisen med mere end indeks, og det kan enten skyldes, at de har en bilforsikring, hvor en skade betyder, at de stiger i præmie, eller hvis vi vurderer, at der er stor forskel mellem den præmie, som kunderne betaler, og den risiko, som kunderne har for at få skader i fremtiden. (dette sker i mindre end 0,2 procent eller i under 2 af 1.000 policer). Med til historien hører også, at vi i 2019 også har nedsat præmien for omkring 5 procent af vores privatkunder i forskellige sammenhænge,” lyder det fra Jakob Laursen.

I GF Forsikring holder man også nøje øje med udviklingen i branchen, men man holder sig til at indeksregulere én gang årligt, og man vil kun benytte sig af mikrotarifering til risikovurdering og prisfastsættelse ved indtegning af kunderne – og altså ikke i den årlige prisjustering:

”Vi forholder os til GF’s forretningsidé om at sikre medlemmerne gode forsikringer til fornuftige priser, hvor overskuddet deles med kunderne. Dette sikrer vi blandt andet ved at benytte mikrotarifering ved indtegningen. På den måde kan vi sætte prisen så præcist som muligt, så den afspejler risikoen. Samtidig fastholder vi det solidariske princip om overskudsdeling.”

Alm. Brand: Kunder kan sige op ved prisstigning over indeks

I Alm. Brand benytter man sig også af både prisindeks og individuelle prisjusteringer i op- og nedadgående retning. Men også her kan kunderne opsige deres forsikring, hvis Alm. Brand hæver prisen ud over indeks:

”Det står i vores betingelser, at vi hæver priserne med indeks. Hvis en prisændring går ud over indeksstigningen, varsler vi det altid i god tid. Så kan kunderne tage stilling til, om de ønsker at fortsætte med deres forsikringer hos os,” lyder det fra pressechef Kristjan Jørgensen fra Alm. Brand.

Indekset hos selskabet varierer fra produkt til produkt. På privatforsikringsområdet er det typisk 1-2 procent. På erhverv er niveauet 1-4 procent. En samlet prisstigning for 2019 kan først oplyses, når Alm. Brand har leveret regnskab.

Meldingen fra Gjensidiges topchef, Mats C. Gottschalk, er, at man både benytter sig af indeksprisstigninger samt løbende justeringer på baggrund af ændrede risikovurderinger, der justeres ud fra generelle risikovurderinger, for eksempel øget risiko for oversvømmelse, samt ved individuel vurdering.

”I henhold til vores fællesbetingelser kommunikerer vi til vores kunder, hvis vi foretager væsentlige justeringer af deres dækninger eller priser, og kunden er her fri til at gå. Mindre opdateringer og tilpasninger bliver foretaget ved fornyelse af forsikringer og bliver kommunikeret ved fornyelsen. Ændrede priser fremgår altid af privatkundernes forsikringsoversigt i form af før- og efterpriser.”

 

LÆS OGSÅ

Codan og Alm. Brand skal have samme medicin fra ny topchef

Politikere advarer mod forsikringer: De truer velfærdsmodellen

Forsikrings- og pensionskæmper i kapløb om private velfærdsprodukter

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet

Udenlandske forsikringsselskaber vælter ind – og kan ændre konkurrencebilledet

Partnere dropper udsat dansk forsikringsselskab, men ny spiller stormer ind på markedet

Forsikringsselskab stormer frem i Danmark efter turnaround

Presset på forsikringsbranchen stiger. Her er de mest veldrevne selskaber – og de dårligste

Er forebyggelse et guldæg? Spørgsmålet splitter branchen

Udfordret Codan i større omstrukturering

Forsikringsselskaber slipper for gigantregninger fra forsikringskonkurser