;
kent--size-DibTopImage--version-20171103090736

Inside story

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Regeringens milliardstore håndsrækninger til landets virksomheder er ikke nok til at holde hånden under erhvervslivet i det, der kan blive en rigtig dyb økonomisk krise. De store erhvervsorganisationer har fortsat en række presserende ønsker til regeringen.

Der kan ikke længere være tvivl om pandemiens alvor. Der er nu initieret de mest vidtrækkende redningspakker for dansk erhvervsliv siden staten spændte sin gigantiske bankgaranti ud under bankerne i de dramatiske dage efter Lehman Brothers’ kollaps.

Onsdag blev Danmark lukket ned, torsdag blev det danske C25-indeks ramt af det største kursfald nogensinde på 8 pct. samme niveau som S&P500. Nu kan det ifølge erhvervsorganisationerne og regeringen ikke undgås, at den nye pandemi vil få omfattende konsekvenser for de danske virksomheder og dermed også arbejdspladserne herhjemme.

Regeringen annoncerede først tirsdag en hjælpepakke til erhvervslivet på 125 milliarder kroner, og torsdag blev der tilføjet yderligere fire initiativer til planen, herunder frigivelsen af bankernes kriseopsparing, den såkaldte kontracykliske buffer.

Til stor frustration for bankerne organiseret i Finans Danmark har nationalbankdirektør Lars Rohde ellers stædigt holdt fast i, at bufferen skulle vokse og blive ved med at vokse, til den nåede sin øvre grænse. Med overraskende hastighed er alle pengene nu frigivet. Det viser, at krisen er ekstremt alvorlig. Det ser endda også ud til, at det danske krisesystem organiseret i Det Systemiske Risikoråd med Rohde som formand er særdeles beslutningsdygtigt.

Men selv om initiativerne er en god start, er det slet ikke nok, hvis dansk erhvervsliv skal klare sig bare nogenlunde helskindet igennem den kommende tid, lyder det imidlertid fra erhvervsorganisationerne.

”Det er et rigtig godt første og andet trin, men der er stadig behov for yderligere tiltag, selv her i første fase. Vi mangler stadigvæk mere konkrete tiltag inden for eksempelvis luftfart, og der er behov for at tale videre om blandt andet lønkompensation,” siger Kent Damsgaard, der er direktør i Dansk Industri.

Erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Finans Danmark forventer således, at regeringen øger bidragene til de danske virksomheder, i takt med at sygdommen udvikler sig.

Men også på den helt korte bane er der brug for yderligere tiltag. I byggesektoren forventes krisen ifølge senioradvokat Kia Dollerschell at føre til tomme byggepladser på grund af brud i forsyningskæderne, hjemsendelser på grund af sygdom og karantæner og generelt faldende aktivitet. De kommende uger og måneder bliver derfor voldsomt udfordrende, og hvis de eksisterende virksomheder og arbejdspladser skal overleve, er der brug for nye initiativer omgående.

”Helt overordnet er vi rigtig taknemmelige for den hjælpepakke, regeringen har annonceret for at sikre likviditeten i erhvervslivet. Men det er ikke nok at udskyde betalingsfristerne. Vi har også brug for et ’godt tilbud’, så den økonomiske byrde for erhvervslivet lettes, og så vi kan holde hånden under virksomhederne i en periode.” siger Kia Dollerschell, der også fremhæver ønsket om en suspendering af dagbøder på offentlige byggeprojekter.

Sagen kort

Regeringen har allerede lanceret en hjælpepakke til 125 milliarder kroner til det danske erhvervsliv, men hvis virksomhederne og arbejdspladserne skal overleve coronakrisen, må politikerne tage større skyts i brug.

Dansk Byggeri ønsker således deres medlemmer kompenseret øjeblikkelig, når medarbejderne sendes hjem, og det skal være muligt at foretage masseafskedigelser uden opsigelsesvarsel.

Dansk Industri ønsker lønkompensation for de danske arbejdsgivere og likviditeten sikret yderligere gennem lettere adgang til kassekreditter.

I Finans Danmark har man ingen aktuelle ønsker om lempelser af kapitalkravene. Her ønsker man blot, at kravene ikke strammes yderligere, mens epidemien står på.

Byggeriet vil massefyre uden varsel

Hvis den italienske marmor eller betonelementerne fra Kina ikke kommer til tiden, kan virksomhederne ikke undgå at sætte arbejdet i bero, og derfor er der ifølge Kia Dollerschell også brug for at se på muligheden for at afskedige store grupper af ansatte, uden at det koster virksomheden livet.

”Vi ønsker selvfølgelig ikke enkelte afskedigelser eller masseafskedigelser – hverken i Danmark generelt eller i byggeriet. Men masseafskedigelser kan blive en realitet, især for mange mindre og mellemstore virksomheder, der rammes særlig hårdt. Det er et skrækscenario, men vi må også indse, at det er et scenario, som vi bliver nødt til at forberede os på,” siger Kia Dollerschell.

Hun oplyser, at der efter regeringens opsigtsvækkende meddelelse om nedlukning af Danmark onsdag aften nu er byggepladser, der lukkes ned, hvilket trækker lange spor igennem hele forsyningskæden og får konsekvenser for underentreprenørerne og deres medarbejdere.

Aktuelt har de ansatte krav på et opsigelsesvarsel på 30 dage, når arbejdsgiveren afskediger et større antal medarbejdere samtidig. Den rettighed ønsker man fra Dansk Byggeris side tilsidesat under epidemien.

”Vi har et presserende ønske om, at man i den aktuelle situation undtager ’coronaafskedigelser’ fra loven om kollektive afskedigelser. I dag kan man se bort fra loven i konkurssituationer, men for netop at undgå konkurser mener vi, at loven skal sættes ude af kraft i coronaperioden,” siger Kia Dollerschell.

Der er allerede meldinger om voldsomme fald i omsætningen i transport- og flysektoren. Der er også rapporter om udeblevne containerleverancer fra Kina, og i blandt andet rådgiverbranchen melder man også om store tab allerede nu.

Tre områder i fokus

I Dansk Industri ser man tre forskellige indsatsområder, som regeringen bør fokusere på. De arbejdsmarkedsrelaterede tiltag, som skal sikre arbejdspladserne. De likviditetsforbedrende tiltag, som skal holde virksomhederne i live, og endelig tiltag, som er specifikt målrettet udsatte sektorer såsom transport-, oplevelses- og rejseindustrien.

Regeringens første store hjælpepakke ses især som en hjælpende hånd til de særlig udsatte industrier, mens den seneste pakke rammer bredere. Men der er stadig brug for yderligere initiativer målrettet særlig udsatte brancher, og inden længe får erhvervslivet i bred forstand brug for lignende håndsrækninger, vurderer Kent Damsgaard.

I den seneste hjælpepakke fra regeringen annoncerede man øget fleksibilitet i forhold til arbejdsfordeling, men man er ifølge Kent Damsgaard nødt til at se nærmere på en løsning, som kompenserer arbejdsgiverne for den løn, de er tvunget til at betale medarbejderne, mens de er hjemme i karantæne, mener han.

”Vi skal ind at kigge på noget mere på lønkompensation. Arbejdsgiverne kan ikke bære omkostningen fra medarbejdere, der ikke kan møde op på arbejde, fordi de skal være i karantæne. Der skal laves en kompensationsmodel, og det kan ikke vente. Vi har brug for hurtigst muligt at sikre likviditet og lønkompensation til det brede erhvervsliv, og yderligere hjælp de til de særlig udsatte brancher.”

Erhvervslivets ønskeseddel

Dansk Byggeri
1. Sygedagepengerefusion fra første dag (Indfriet)
2. Lov om kollektive afskedigelser sættes midlertidigt ud af kraft
3. Suspendering af dagbøder på offentlige byggeprojekter
4. Et ’godt tilbud’, så hele eller dele af de udskudte moms- og skattebetalinger bortfalder

Dansk Industri
1. Yderligere brancheinitiativer inden for især luftfart og transport
2. Yderligere likviditetsinitiativer i form af lettere adgang til kassekreditter, enten via Finanstilsynet eller statsgarantier via for eksempel Vækstfonden
3. Lønkompensation. Der skal laves en kompensationsmodel hurtigst muligt (delvist indfriet)

Finans Danmark
1. De planlagte stramninger af kapitalkrav til bankerne annulleres (indfriet)

Landbrug og Fødevarer
Ikke yderligere i øjeblikket

Dansk Erhverv
1 Tilbageførsel og dermed udskydelse af moms for 1. kvartal for dem, der afregner kvartalsmæssigt
2 Skatterabat på ejendomsskatter
3 Rentefri lån til betaling af husleje for smv’er

Problembørn står stærkt før krise

Mens vi nu for alvor ser konturerne af en forestående økonomisk nedtur, er der også gode nyheder. Både finanssektoren og landbrugssektoren, der historisk er blevet hårdt ramt i krisetider, står godt rustet.

Organisationen Landbrug & Fødevarer oplyser således, at man ikke aktuelt har behov for hjælp fra regeringen, og i finanssektoren kan man denne gang tillade sig at fokusere på at hjælpe de øvrige sektorer, lyder det fra Finans Danmark.

”Vi har i modsætning til de andre organisationer ikke en lang ønskeliste med ting, vi ønsker af regeringen. Vores rolle er at understøtte de andre sektorer, og derfor er vi meget optaget af, at vi ikke bliver straffet, når vi læner os ud for at hjælpe,” siger Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark.

De europæiske banker har netop fået en stor håndsrækning fra den europæiske centralbank ECB, idet centralbanken midlertidigt har valgt at suspendere stort set alle kapital- og likviditetskrav, som er blevet opbygget siden finanskrisen. Det har centralbanken gjort som direkte konsekvens af pandemien.

”Coronavirussen har vist sig at være et betydeligt chok for vores økonomier. Bankerne har brug for at være i en position, hvor de fortsat kan finansiere husholdninger og virksomheder, der oplever midlertidige problemer. De tilsynstiltag, som er blevet vedtaget i dag, sigter på at støtte bankerne i deres rolle med at tjene økonomien og adressere operationelle udfordringer, herunder pres på medarbejderne,” skriver Andrea Enria, der er formand i ECB’s tilsynsråd.

Som nævnt fulgte Nationalbanken trop torsdag med betydelige lempelser.

Ny milliardpakke torsdag

Regeringen annoncerede i alt fire nye tiltag torsdag eftermiddag.

Torsdag valgte finansminister Nicolai Wammen (S) yderligere at frigive den kontracykliske buffer for fortsat at give bankerne gode muligheder for at låne penge ud til danske virksomheder.

Det andet tiltag er udvidet sygedagpengekompensation, hvilket konkret betyder, at arbejdsgiverne nu får refusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er sygemeldt eller fraværende som følge af coronavirus. Dermed får Dansk Byggeri nu sit primære ønske opfyldt.

Det tredje tiltag er to nye garantiordninger målrettet henholdsvis store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. For de små og mellemstore virksomheder indebærer garantiprovisionen en statslig tabsramme på 1 milliard kroner.

Det fjerde tiltag er en mere fleksibel ordning for arbejdsfordeling. Virksomheder kan nu sætte medarbejdere ned i tid i en periode, og medarbejderne får dermed supplerende dagpenge.

”Regeringen vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at den aktuelle sundhedskrise, som Danmark står i, ikke også udvikler sig til en dybere økonomisk krise end nødvendigt,” lød det ved pressemødet torsdag fra Nicolai Wammen.

Læs mere: Mette Frederiksens næste træk kan blive ligeså alvorligt

 

LÆS OGSÅ

Risikoen for en coronarecession tårner sig op

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger

Gyser for banker og leasingselskaber

Mærkværdig bil-alliance risikerer selvmål med bilafgifter

Hårdknude i bilforhandlinger. Her er de mulige løsninger

VW-chef advarer om problem med dansk billeasing 

Vi henter italiensk bilskønhed med mangler