Efter næsten et års jagt på en ny medejer må den fynske medicinalgigant Orifarm og ejer Hans Bøgh-Sørensen sande, at det ikke har været muligt at nå til enighed med en potentiel investor.
Den odenseanske gigant, der både sælger generisk medicin og selv fremstiller lægemidler, indledte i efteråret sidste år en fortrolig jagt på en minoritetsinvestor med hjælp fra den britiske M&A-rådgiver Rothschild.
Det kunne InsideBusiness løfte sløret for, og siden bekræftede selskabet historien, hvor man blandt andet pegede på, at processen havde til hensigt at sikre koncernen den bedst mulige handlekraft og sikre fremtidens vækst.
InsideBusiness erfarer dog, at der ikke kommer nogen ny medejer af Orifarm i denne omgang.
I stedet har selskabet og ejerfamilien anført af grundlægger Hans Bøgh-Sørensen i al hemmelighed skiftet spor og på det seneste forhandlet intensivt med den internationale sværvægter Carlyle lånefond, der efter planen skal levere et ansvarligt juniorlån på et par milliarder kroner svarende til omkring en tredjedel af Orifarms aktuelle balance.
Det lån vil ifølge InsideBusiness oplysninger både blive givet via selve Orifarm samt i selve holdingstrukturen bag, så man dermed sikrer den fynske milliardkoncern betydelig mere handlefrihed.
Hele ideen med at finde en ny medejer til selskabet opstod blandt andet efter pres fra Orifarms bankforbindelse, Danske Bank, der anså koncernen for at være blevet en smule for presset på gældssiden.
Tilbage i 2020 foretog selskabet nemlig en ganske betydelig investering og købte blandt andet rettighederne til 110 lægemidler samt to fabrikker i Danmark og Polen af det japanske medicinalselskab Takeda for næsten 5 milliarder kroner.
Især de stigende renter gennem 2022 og 2023 satte Orifarms balance under øget pres, og kombineret med en noget svagere afslutning på sidste regnskabsår begyndte Danske Banks kreditafdeling at sidde en smule uroligt i stolen.
I løbet af indeværende år er selve driften af Orifarm dog ifølge InsideBusiness’ oplysninger forbedret ganske markant, og det har givet noget mere luft.
Derfor er selskabet modsat tidligere ikke nær så afhængig af at få ekstern kapital fra en medejer, hvorfor man nu i stedet har forhandlet en løsning på plads med den internationale långiver, der også driver en klassisk kapitalfondsforretning.
Kommunikationschef i Orifarm Kristian Lysgaard skriver i en mail til InsideBusiness, at man på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer og først vil udtale sig, når der er ”noget at fortælle”.
Svært at nå til enighed
Flere af de potentielle købere, der undervejs i processen har kigget nærmere på Orifarm og har vurderet muligheden for at overtage en mindre aktiepost, peger over for InsideBusiness på, at udviklingen set med deres øjne er forventelig.
Flere potentielle købere peger således på, at man som minoritetsaktionær i Orifarm ikke som udgangspunkt kunne få tilstrækkeligt med rettigheder, der kunne retfærdiggøre en så betydelig investering.
”Processen har været præget af en aktionær, der nok i virkeligheden slet ikke ønskede at sælge aktier og dermed afgive magten. For os er det helt centralt, at vi som mindre aktionær har visse rettigheder, herunder især hvad angår en exit og timingen heraf,” forklarer en kilde til InsideBusiness.
Netop udfordringen med at få enderne til at mødes, når en stifter og mangeårige ejer skal lukke en ny ejer ind i folden, har de senere år vist sig en alvorlig hæmsko i en række M&A-processer.
Især kapitalfonde vil ofte kræve vidtgående rettigheder ikke blot i forhold til strategi, men samtididg kræve, at hovedaktionæren også tilbyder at sælge en bid aktier, når fonden selv skal sælge, for dermed at gøre det mere attraktivt for en eventuel køber.
De krav og flere andre har givet store udfordringer i de mange tilfælde, hvor danske virksomheder er gået på jagt efter minoritetsaktionærer, hvorfor eksempelvis et salg af aktier i familiejede Pharmacosmos flere gange er udskudt for siden at blive sat helt på pause.
Også da ingeniørkæmpen Haldor Topsøe var på jagt efter en medejer, var de temaer en stor udfordring, hvorfor samtlige kapitalfonde i sidste ende måtte melde fra. I stedet overtog den statsejede Singapore-pengetank Temasek, der i højere grad må betegnes som en passiv ejer, 30 procent af aktierne i koncernen.
Fik lån af Danica
For Orifarms vedkommende er det ikke uvant at hente finansiering på de alternative gældsmarkeder. Tilbage i 2015 havde man brug for yderligere kapital i forbindelse med opkøbet af sjællandske Growth House, men var ikke tilfreds med de vilkår, bankerne kunne give.
Derfor indgik man en aftale med Danica Pension, der via virksomhedsobligationer finansierede omkring halvdelen af den samlede købesum på godt en halv milliard kroner.
Samarbejdet var en stor succes for begge parter, men udfordringen kan dog i denne omgang være, at de internationale gældsaktører, som Orifarm har lavet en aftale med, typisk vil kræve en særdeles høj rente.
Udgifterne til at servicere den gæld skal lægges oven i de mange hundrede millioner, som den fynske koncern de senere år har brugt på at betale renter og afdrag på sin gæld, der ved indgangen til 2024 var på næsten 5 milliarder kroner.
Læs mere
Her er kapitalfondenes mest opsigtsvækkende konkurser
Sydbank har 100 millioner i klemme i kapitalfonds konkurs
Kapitalfond henter profil med fortid fra konkurrent
Topkonsulenter mærker optimisme i kapitalfondsbranchen. Men presset for exits stiger
Altor klar til milliardsalg af genrejst industrikoncern
Længe ventet udspil fra regeringen vækker glæde hos kapitalfonde
Topkonsulenter og opkøb koster på overskuddet i Altors seneste danske opkøb
Axcel og pensionskasser sælger skibsbank
Mandefald i uroplaget kapitalfond bekymrer investor
