carnegie

Inside story

Genvej til at afsløre fremtidens vinderaktier

Der er en sammenhæng mellem, hvor mange patenter og varemærker en virksomhed genererer, og hvordan dens aktiekurs performer. Investorer kan bruge den nye viden til at håndplukke fremtidens vinderaktier, viser ny undersøgelse.

Er Genmab en bedre investering end Novo Nordisk? Kan Chr. Hansen slå konkurrenter som BioGaia, Probi, Danisco og Lallemand, og bliver det Widex, GN Store Nord eller William Demant, der leverer det bedste afkast i høreapparatsindustrien i det kommende år?

Der er naturligvis ingen, der kender de endegyldige svar på de spørgsmål. Men den svenske investeringsbank Carnegie har netop gjort et opsigtsvækkende fund, som måske kan bruges til at spå om, hvilke af de værdifulde videntunge selskaber der bliver fremtidens vinderheste.

Investeringsbanken har udviklet en ny aktiestrategi, som er særdeles interessant for privatinvestorer. Man behøver hverken bruge timer på at analysere de underliggende økonomiske nøgletal i selskaberne eller at tegne komplekse figurer i historiske kursdiagrammer for at spå om, hvem der vil levere det bedste afkast et givent år. Det eneste, den nye model koncentrerer sig om, er patent- og varemærkeregistrering, og den er udarbejdet af Carnegies analysechef, Lars Topholm.

”Det viser sig, at de videndrevne selskaber, der forøger deres mængde af intellektuelle rettigheder mest, typisk også er de virksomheder, hvor aktiekursen klarer sig bedst. Et selskab, der for eksempel skaber 10 procent vækst i antallet af patenter, vil således typisk performe bedre end et selskab, der kun skaber 5 procent vækst i antallet af patenter,” siger Lars Topholm.

Sagen kort

Ved at købe aktier i de syv selskaber, der har haft størst vækst i antallet af nye patenter og varemærker, ville man siden 2016 kunne have genereret et afkast på 133 procent på sin investering.

Investeringer i de syv selskaber med mindst vækst i nye patenter og varemærker ville have givet et afkast på blot 31 procent. Til sammenligning er C25-indekset i perioden vokset med 79 procent.

Det viser en ny analyse fra Carnegie. På baggrund af analysen kan man formulere en strategi, hvor man 1. januar hvert år køber aktier i de selskaber, der det foregående år har registreret relativt flest nye patenter og varemærker.

Ønsker man at gøre strategien markedsneutral, kan man shorte de syv selskaber med relativt mindst vækst i nye patenter og varemærker.

Signifikant højere afkast

Carnegie har i analysen set på væksten i intellektuelle rettigheder fra år til år i 14 videndrevne store danske selskaber, og så har de sammenholdt væksten med udviklingen i aktiekursen. Ved hvert årsskifte har Carnegie på ny fordelt de 14 selskaber i to grupper, baseret på hvor mange nye patenter og varemærker de har registreret i det foregående år, og forskellen er slående.

Resultatet af analysen viser en signifikant forskel i afkast mellem de to grupper.

Siden 2016 har de selskaber, der har registreret flest nye patenter og varemærker, tilsammen leveret et aktieafkast på 133 procent. Til sammenligning har de selskaber, der har øget mængden af intellektuelle rettigheder mindst, kun leveret et afkast på 31 procent. I samme periode er C25-indekset vokset med 79 procent.

”Så der er altså en signifikant forskel. De selskaber, der har øget deres intellektuelle rettigheder mest, har slået det generelle marked stort, mens sejtrækkerne har underpræsteret,” siger Lars Topholm og tilføjer, at gruppen af selskaber med høj vækst i antallet af nye patenter og varemærker har slået gruppen med lav vækst i 4 af 5 år siden 2016.

Forskning driver vækst i videntunge selskaber

Helt i top målt på væksten i intellektuelle rettigheder er GN Store Nord. Væksten er markant højere end hos rivalen William Demant, og det er kursudviklingen også.

Tilsvarende viser analysen også, at Chr. Hansen, der har samme teknologiplatform som Novozymes, både har haft mere vækst i de intellektuelle rettigheder og har leveret et højere afkast til aktionærerne.

”Selvfølgelig er kursudviklingen ikke kun udtryk for patenter, men hvis hele selskabets værdikæde starter med patenter, så siger det måske alligevel noget om fremtidens kursudvikling. Et selskab kan ikke i længden lave mange patenter, hvis ikke de bliver kommercialiseret, for så taber man penge,” siger Lars Topholm.

Det er ikke i sig selv særlig overraskende, at de videntunge selskaber, der har de stærkeste afdelinger til forskning og udvikling (R&D-afdelinger), klarer sig bedre end andre selskaber. Det har været et fokusområde for investorer og analytikere i mange år.

Men det er nyt, at Carnegie har udviklet en simpel metode til at kvantificere et selskabs R&D-styrke.

”I en videndrevet virksomhed ved vi jo, at patenter er den vigtigste driver for indtjeningen i fremtiden, men det er ikke noget, vi forholder os til særlig ofte. I virkeligheden burde man træde et skridt tilbage og se på, hvor meget der kommer ud af R&D-afdelingerne. For det lader altså til, at aktiemarkedet belønner det,” siger Lars Topholm.

Selv om analysen viser, at man kan opnå et signifikant højere afkast ved alene at fokusere på patenter og varemærker, så understreger Lars Topholm, at metoden ikke bør stå alene, men at den bør indgå i investorernes samlede værktøjskasse.

Patenter er et selvstændigt parameter

Det er også værd at bemærke, at selskaberne i den nederste gruppe på ingen måde er dårlige selskaber.

Både Novo Nordisk og Coloplast ligger i den dårlige ende og har ligget der hvert år siden 2016, men målt på vækst i intellektuelle rettigheder har de underpræsteret, og kursmæssigt har de også præsteret dårligere end de øvrige i gruppen med højest vækst i antallet af nye patenter og varemærker.

Der er dog enkelt undtagelser. Blandt de syv selskaber, der har haft mest fart på registreringen i R&D-afdelingen, står seks af dem også for de bedste afkast i opgørelsen.

Kun Lundbeck har leveret et afkast, der ligger under medianen for de 14 selskaber i undersøgelsen, mens man tilsvarende finder, at ALK-Abelló stikker ud blandt de selskaber med svag R&D-vækst. ALK-Abelló er således det eneste af de syv selskaber i bunden, der har leveret et afkast, som slår medianafkastet for gruppen.

Så hvad bør man ifølge modellen investere i?

Hvis man ser bort fra alle andre nøgletal og analyseredskaber, er svaret enkelt: Genmab. Genmab har både siden 2016 og også i løbet af de seneste 12 måneder genereret flere patenter og varemærker end noget andet selskab i opgørelsen.

Ønsker man en diversificeret portefølje baseret på strategien, bør man vælge følgende selskaber: Genmab, Ambu, Zealand Pharma, GN Store Nord, Vestas, Bavarian Nordic og Chr. Hansen. Disse selskaber burde ifølge teorien outperforme i det kommende år.

Skal porteføljen samtidig være markedsneutral, bør man shorte de nederste syv selskaber i IP-opgørelsen: Novozymes, Lundbeck, William Demant, Novo Nordisk, ALK-Abelló, Coloplast og FLSmidth.

LÆS OGSÅ

Hvor skal aktierne hen efter præsidentvalget?

Har minister sprunget gældsrammerne i lokal sparekasse?

Frygt for skarp nedtur på aktiemarkedet tager til

Store kursfald rammer succesfuld forvalter

Storbanker skrotter danske selskaber 

Kapitalforvalter lancerer bæredygtig duksefond. Bider privatinvestorerne på?

Uafhængige spillere løber med bankernes velhaverkunder

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering

Her yngler pengene, når markeder bløder. Se fondenes vindere og tabere

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering