Henrik Poulsen web

Inside story

Gigant vil splitte omstridt salgsemne 

Energigiganten Ørsted og topchef Henrik Poulsen gør i al hemmelighed klar til at opsplitte elselskabet Radius. Det sker for både at sikre politisk opbakning til et salg samt for at få den bedst mulige pris for virksomheden. 

Energigiganten Ørsteds forsøg på at afhænde det uønskede elselskab Radius udviklede sig i foråret til lidt af en farce. 

På Christiansborg dukkede de gamle spøgelser fra statens salg af aktier i det daværende Dong til amerikanske Goldman Sachs op igen og skabte så mange nervøse trækninger blandt parterne til venstre for midten, at Socialdemokratiets daværende formand og nuværende statsminister, Mette Frederiksen, valgte at trække i nødbremsen. 

Månedlange forhandlinger og enorme ressourcer, som både Ørsted og de håbefulde købere havde investeret, viste sig med et fingerknips at være spildt, for uden politisk opbakning var salget af elnettet stendødt. 

Især var det fra politisk hold frygten for, at en kapitalfond eller en udenlandsk køber skulle overtage kontrollen med Radius, der leverer strøm til tusindvis af husstande og virksomheder i København og på Sjælland, der fik socialdemokraterne til at nedlægge veto i 11. time. 

Den fejlslagne salgsproces lignede mest af alt en farce, men hensynet til at skabe ro i rød blok og vinde valget var altafgørende. Derfor måtte den dybt skuffede Ørsted-direktør, Henrik Poulsen, blot erkende, at hans ønske om at frasælge den uønskede virksomhed og hente omkring 20 milliarder kroner til vindgigantens krigskasse nu var blevet ofret fra politisk hold. 

Det ændrede dog ikke ved, at Henrik Poulsen var og fortsat er overbevist om, at Ørsted ikke skal eje Radius fremover. Man vil i stedet fokusere udelukkende på grøn energi og især vind de kommende år, og med en investering for 200 milliarder kroner i horisonten er det ikke udviklingen i Radius, der står øverst på den tidligere TDC-direktørs dagsorden. 

Sagen kort

Den statsejede energigigant Ørsted forsøgte sidste år at sælge elselskabet Radius.

Salget blev i 11. time bremset af Socialdemokratiet til stor skuffelse for daværende finansminister, Kristian Jensen (V).

Flere partier i rød blok frygtede, at en kapitalfond eller en udenlandsk køber ville overtage kontrollen med det, de betegnede som en del af den kritiske infrastruktur herhjemme.

InsideBusiness erfarer, at Ørsted og topchef Henrik Poulsen med hjælp fra koncernens rådgivere nu har sat gang i en plan, hvor man vil opsplitte Radius i mindre enheder for både at gøre salget mere spiseligt rent politisk og samtidig sikre den bedste pris.

Radius har samlet set en værdi på 15-20 milliarder kroner.

Plan skal sikre politisk medvind 

Derfor har Henrik Poulsen fortsat et stort ønske om at finde en ny ejer til Ørsteds elselskab. InsideBusiness erfarer således, at Ørsted og topchefen i al hemmelighed er i gang med at optegne en plan, der både skal sikre politiske medvind samt den bedst mulige pris for Radius. 

Planen går ud på, at Ørsted med hjælp fra sine rådgivere i Danske Bank og Citigroup nu vil splitte Radius op i mindre enheder for dermed at sikre, at man kan få afhændet koncernen inden nytår.  

Indtil videre arbejder man med en model, hvor Radius deles i to eller tre enheder, hvor selvelnettet placeres i én division, mens forretningsenheden, hvor kunderne og service har hjemme, placeres i en anden, særskilt, enhed. Tanken er, at man dermed kan sikre, at den del af Radius, politikerne anser for at være kritisk infrastruktur – selve kabelnettet – kan sælges i en mere snæver proces, hvor primært danske aktører som Seas-NVE eller Norlys – fusionen mellem SE og Eniig – kan byde sig til. Dermed opfylder Ørsted politikernes udtalte ønske om at sikre, at kontrollen med selve elnettet bliver bevaret på danske hænder og sandsynligvis af et forbrugerejet selskab i samarbejde med for eksempel en pensionskasse. 

Samtidig kan man sikre, at der i forbindelse med salget af den øvrige del af Radius – selve kunderne og serviceforretningen – kan iværksættes en mere åben proces, hvor man kan invitere de bydere ind, der fik en kurv ved seneste salgsproces. 

Det gælder blandt andet den fransk-italienske gigant Enel samt den canadiske pensionskasse Omerz og E.ON, der var blandt dem, der også viste interesse for Radius sidste år. Her er der nemlig en klar forventning om, at man igen vil blive inviteret med til forhandlingsbordet set i lyset af de spildte store ressourcer, man investerede i i forbindelse med den kuldsejlede salgsproces. 

Løsningen med en opsplitning af Radius kan desuden vise sig ikke blot at være den mest spiselige rent politisk, men ydermere også være det, der sikrer, at Ørsted får den bedste mulige pris for Radius.  

Ud over staten ejer tusindvis af investorer aktier i det børsnoterede energiselskab, og såfremt staten ville gennemtrumfe et salg til en for lav pris, ville mange af disse investorer øjne muligheden for potentielt at rejse et økonomisk krav mod staten. 

Ikke den rette ejer 

At Ørsted og Henrik Poulsen i kulissen arbejder på højtryk for at finde en køber til Radius, er helt naturligt ifølge flere af de analytikere, der dagligt følger Ørsted-aktien.  

Så sent som på et investormøde oven på koncernens regnskab i sidste uge lagde direktøren da heller ikke skjul på, at man fortsat regner med at finde en ny ejer til Radius, inden året går på hæld. 

”Radius er som udgangspunkt en fin forretning, men udfordringen for Ørsted er, at det ikke er her, værdien i selskabet ligger. Man vil fokusere på offshorevind, og derfor giver det strategisk ikke længere mening af eje Radius,” forklarer Ørsted-analytiker Klaus Kehl fra Nykredit. 

Han peger desuden på, at salget af Radius kan vise sig lettere, hvis man gør brug af en mulighed som for eksempel en opsplitning. 

”Fra politisk hold er der lagt nogle klare begrænsninger for, hvem man kan sælge Radius til. Set i det lys kunne det give mening af dele Radius op, så man for eksempel sælger selve elnettet for sig selv. For det vil nok være tvivlsomt, om staten og Ørsted blot kan retfærdiggøre et salg til en lavere pris udelukkende ud fra det argument, at køberen skal være dansk,” siger han. 

Hos investeringsbanken ABG Sundal Collier peger analytiker Casper Blom på, at Radius som selskab sandsynligvis også vil nyde godt af et nyt ejerskab. 

”Ørsted kan i princippet godt beholde Radius. Det bliver selskabet ikke mere risikobetonet af. Men det er klart, at man også må spørge sig selv, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at Radius har en ejer, som åbenlyst har tilkendegivet, at man ikke ønsker at eje virksomheden,” siger han. 

At salget af Radius overhovedet viste sig at vække så megen politisk furore, er i sig selv en smule overraskende.  

Det er nemlig en fasttømret del af Ørsteds strategi, efter at Henrik Poulsen kom til, at man løbende har solgt ud af de områder, der ikke blev anset for at være en del af kerneforretningen.  

Netop i forbindelse med den øvelse har Ørsted tidligere udpeget, hvilke dele af forretningen der måtte antages at høre under kategorien ’kritisk infrastruktur’. Det omfatter blandt andet koncernens olie- og gasrør i Nordsøen, der blev solgt til Energinet.dk i en lukket proces, hvor det ikke var muligt for andre købere at byde sig til.  

Radius derimod blev dengang ikke stemplet som værende kritisk infrastruktur, hvorfor Ørsted og Henrik Poulsen sidste sommer iværksatte en regulær salgsproces. Koncernen havde nemlig modtaget følere fra sjællandske Seas-NVE, der gerne ville have fingre i Radius som led i den store konsolidering i elsektoren, men det var både Henrik Poulsen og Ørsted-bestyrelsens klare opfattelse, at man var nødt til at teste prisen i en offentlig proces, så man var sikker på at få den bedste pris for Radius. 

Det endte som nævnt i et rivegilde, hvor der fra politisk hold blev talt med store bogstaver om købere fra både Kina og Rusland, der potentielt kunne overtage et livsvigtigt dansk elnet, samt skrupelløse kapitalfonde, der kunne overtage aktivet blot for at presse prisen i vejret på bekostning af de danske forbrugere.  

Realiteten er dog, at Ørsted i samarbejde med sine rådgivere havde udformet et yderst detaljeret skema, som de potentielle købere af Radius skulle udfylde, så man var fuldstændig sikker på, at ingen af de mere dubiøse købere ville komme i spil. Skemaet og de politiske vinde betød samtidig, at samtlige kapitalfonde hurtigt trak følehornene til sig af frygt for at ende i en offentlig gabestok, som det skete med Goldman Sachs tilbage i 2013. 

Ydermere stillede en række partier sig bag en aftale i foråret, hvor det fremgår, at staten tilstræber at sælge Radius til en dansk forbrugerejet koncern, hvilket udelukker stort set alle andre end Seas-NVE og Norlys. 

Hos Dansk Folkeparti mener finansordfører René Christensen, at elnettet må betegnes som en del af den kritiske infrastruktur, og at man derfor ikke vil sælge til hvem som helst. 

”Vi anser elnettet for at være en stor magtfaktor, og derfor er det essentielt for os, at enten staten eller et dansk forbrugerejet selskab har majoriteten. Det var også i sin tid vores holdning i forhold til salget af aktier i Ørsted. Vi mente også dengang, at det skulle være staten, der havde det sidste ord,” siger han og peger på, at det for ham er afgørende, at den danske stat råder over landets energiressourcer. 

Ingen grund til at eje Ørsted 

Netop statens rolle som storaktionær i Ørsted har siden det fejlslagne salg af Radius været debatteret flittigt. Især har mange analytikere og iagttagere hæftet sig ved det uhensigtsmæssige i, at staten som dominerende ejer kan træffe beslutninger hen over hovedet på de øvrige småaktionærer. 

Samtidig har det ligeledes fået flere til at rejse spørgsmålet, hvorfor staten overhovedet skal eje aktier i Ørsted. Et synspunkt, som blandt andre Cepos er fortaler for. 

”Vi kan ikke se megen logik i, at den danske stat er hovedaktionær i en virksomhed, der driver en relativt risikobetonet forretning, hvor man stiller vindmølleparker op overalt i verden, og hvor Danmark kun fylder en forsvindende lille del. For os at se giver det ikke megen mening,” siger analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen, der samtidig hæfter sig ved, at hele ideen med at skabe det daværende Dong oprindelig var at privatisere selskabet. 

Hos Cepos anser man det samtidig for at være uhensigtsmæssigt, at staten både fastlægger de rammer, Ørsted driver sin forretning ud fra, samtidig med at man sidder som kontrollerende aktionær. 

”Der er en reel frygt for, at der kan opstå kasketforvirring. Vi mener af princip ikke, at staten både skal sidde og lave den regulering, Ørsted skal drive sin forretning ud fra, samtidig med at man er storaktionær,” siger han. 

Hos Dansk Folkeparti ser René Christensen ingen grund til at diskutere statens ejerskab af Ørsted. 

”Det er vigtigt, at staten har råderet over energiressourcerne. Og selv hvis man frasælger Radius, så giver aktierne i Ørsted hvert år en god forrentning for staten, så det er værd at holde fast i dem,” siger han. 

Ørsted har ikke ønsket at uddybe sine planer med Radius. 

 

LÆS MERE

Storaktionær kortslutter omstridt milliardhandel

Giftigt frasalg kan give politisk rivegilde 

Opgør i succesfuld fond: Nøglepartner kørt ud på sidespor

Investorerne flygter fra Danske Banks store satsning på kapitalfonde

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde