Mads Kaagaard, Koncerndirektør PFA Pension

Inside story

Giganter kæmper for at knække koden til fremtidens pensioner

Der skal en helt ny model til for udbetaling af pensioner med markedsrente til, lyder det fra Danmarks to største pensionsselskaber; Danica og PFA. For pensionisterne vil gerne have sikkerhed for, at man får det samme år efter år. Men nøden er ikke nem at knække, selvom nogle spillere har gjort det. Kom med bag på kulissen på af pensionsbranchens største udviklingsopgaver

Der skal en fundamental ændring af det danske pensionssystem med markedsrenter til. Ellers står store dele af pensionisterne overfor en situation, hvor der kan opstå betydelige variationer i pensionsydelserne år efter år i takt med finansmarkedernes udvikling. Nogle pensionister risikerer tilmed, at pensionerne udhules af inflation.

Derfor arbejder landets to største pensionsselskaber Danica og PFA på at knække koden til fremtidens pensionssystem, idet man ønsker at udjævne pensionsydelserne. På den måde kan kunderne opnå en højere sikkerhed for, at pensionsydelserne ikke varierer for meget. Samtidig er det en væsentlig overvejelse, at man ikke ønsker at give egentlige garantier, da disse udløser kapitalkrav, der igen gør det svært for selskaberne at agere. Desuden er det en bekymring, at man kan risikere at give for meget til dem, der lever længst.

Arbejdsmarkedsselskaber som Industriens Pension og PensionDanmark har allerede løst problemet ved at tilbyde såkaldte udjævningsmekanismer, der kan sikre et mere jævnt udbetalingsflow. InsideBusiness ser nærmere på det store tema, som kan få store konsekvenser for pensionssystemet i de kommende år.

Sagen kort

En af de største udfordringer for pensionsmarkedet er, at markedsrente-produkterne ikke giver den samme sikkerhed for jævne udbetalinger og inflationssikring, som der var i de gamle gennemsnitsrenteprodukter. Og det er faktisk noget, som kunderne efterspørger. Sektoren er opmærksom på problemet, og både Danica og PFA arbejder nu med produktudvikling, der kan løse det.

Både Industriens Pension og PensionDanmark forsøgt at løse det. Kom med bag om udviklingen – og en af Finanstilsynets tidligere profiler Jan Parner opfordrer til, at sektoren selv løser problemet, uden myndighedernes indblanding.

Hos Danica er man fokuseret på opgaven, idet selskabet i øjeblikket er i gang med en strategiproces for at sikre, at kunderne får værdi af et mere fokuseret Danica Pension efter integrationen af SEB Pension og frasalget af Danica Sverige. Herunder spiller ønsket om en udjævningsmekanisme en rolle, siger Danicas investeringsdirektør Anders Svennesen:

”Et af elementerne i den proces er at se på, hvilke eventuelle justeringer af produktporteføljen, der vil skabe endnu større tryghed for vores kunder – både gennem attraktiv forrentning af deres pensionsmidler og gode muligheder for stabilitet i udbetalingsperioden. I den forbindelse er det selvfølgelig en overvejelse, om og i så fald hvordan udjævning skal spille en rolle,” forklarer Anders Svennesen.

Opfattelsen deles af PFA, hvor koncerndirektør og CCO Mads Kaagaard oplever kunder, der efterspørger mere konstante udbetalinger end der i dag er i pensionsgigantens forretningsmodel, som er baseret på markedsrente:

”Vi ser på forskellige modeller for, hvordan PFA Plus kan udvikles til at give kunderne flere muligheder for at vælge et mere stabilt forløb i pensionstiden. Det gør vi fordi, der er kunder som i pensionstiden vægter sikkerhed højere end afkast.”

Ifølge Mads Kaagaard ser men i disse dage på, hvordan et sådant produkt skal skrues sammen. For der er forskellige måder at indkomstudjævne en pensionsydelse på, og det kan være, at der skal tilbydes mere end en ydelse til PFA’s kunder:

”Ja, vi ser et behov for et produkt, der giver mulighed for at indkomstudjævne i pensionstiden. I PFA Plus har vi allerede to produkter med meget lav investeringsrisiko. Det ene er PFA Plus Profil A, som har en meget forsigtig investeringsstrategi med f.eks. mange obligationer og derfor forventeligt lavere udsving over udbetalingsperioden. Den anden mulighed med endnu lavere risiko er muligheden for at tilknytte Udbetalingssikring, som giver en bestemt minimumsydelse for 10 år ad gangen og dermed en bund under udbetalingerne. Vi ser på at udvikle flere modeller fremover der både adresserer investeringsform og udbetalingsmekanisme,” forklarer Mads Kaagaard.

For stort spring fra gennemsnitsrente til markedsrenter

Og der er behov for at se på muligheden for at indføre nye produkter i pensionsbranchen, det mener Jan Parner, der i en årrække var vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for pensionsområdet. I dag er han direktør for konsulenthuset Financial Compliance Group, der blandt andet hjælper virksomheder med at forstå den finansielle lovgivning.

Han mener, at skridtet fra gennemsnitsrente over til markedsrenteprodukter var for langt – og det rammer branchen og myndighederne i dag. For der er fortsat brug for en modeller, der kan disciplinere pensionsselskabernes investeringslyst, ligesom de skal udjævne kundernes udbetalingsprofiler:

”Det gik meget hurtigt med at afskaffe en stor del af garantierne i pensionsbranchen og det giver en ny udfordring til både selskaber og myndigheder. Før var pejlemærkerne krav til nominelt afkast, stabilitet og forudsigelighed, og det var en rejse, som selskaberne blev dygtigere og dygtigere af. Nu er man gået over til markedsrente og ugaranterede produkter, og det store spørgsmål er, hvordan skal det gode pensionsprodukt se ud i den verden?” siger Jan Parner.

Han peger på, at sektoren bør se ind i at skabe pensionsprodukter, der har samme sikkerhed omkring pensionsudbetalingerne, som der var i den garanterede verden:

”Vi ved at der i gennemsnit kommer en krise hvert 7. år. Spørgsmålet er altid, hvad er den næste? Så det er jo vigtigt at skabe en robust investeringsstrategi, som holder, når vinden blæser. Det kræver planlægning og test i laboratoriet for løbende at være et robust sted. Ser vi tilbage om 10 år, så tror jeg dommen vil være, at selskaberne ikke var i mål i dag med det.”

Ifølge Jan Parner er det først og fremmest en opgave for pensionsselskaberne selv, det er ikke Finanstilsynet, som skal gå ind og opfinde de nye pensionsprodukter:

”Sektoren kan og skal selv løse den her udfordring. Kunderne efterspørger stadig et garanteret produkts egenskaber om forudsigelighed og sikkerhed, det gælder særligt i udbetalingsfasen.”

Har Industriens Pension knækket koden?

De to arbejdsmarkedspensionsselskaber Industriens Pension og PensionDanmark har imidlertid begge udviklet udjævningsprodukter, som har til hensigt at sikre stabile udbetalinger og købekraftssikre pensionerne.

Hos Industriens Pension betyder udjævningsmekanismen, at der er indlagt en stigning i udbetalingerne ved, at man starter lidt lavere. Dermed bliver størrelsen af udbetalingerne ikke udhulet af inflation med tiden. I et fiktivt eksempel, hvor 1000 kr. skal udbetales over tre år, svarer modellen til, at man med enudjævningsmekanisme får udbetalt 327 kr. det første år, derefter 333 kr. det andet år og i år tre 340 kr. Hermed opretholdes købekraften i modsætning til eksemplet uden udjævning, hvor man får 333 kr. hvert år.

”Det faktiske afkast er afgørende for, om man ende med at stige eller falde i pension. Men på grund af udjævningsmekanismen vil risikoen for et fald i pensionerne blive mindre end uden en udjævningsmekanisme. Men man kan ikke bruge udjævningsmekanismen til at fastlægge investeringsstrategien eller til risikostyring,” forklarer Rikke Francis, ansvarshavende aktuar i Industriens Pension.

Der er dog ikke tale om en egentlig udbetalingsbuffer, snarere en mekanisme, der gør, at kunderne i udbetalingsperioden kan tåle et større negativt afkast uden at pensionen falder. Samtidig er der indregnet en forventning om en stigende udbetaling gennem årene, så medlemmerne forventes at kunne opretholde deres købekraft, når der tages højde for inflation.

”Ved en finansiel krise med et større negativt afkast vil alle dog kunne opleve, at udbetalingerne bliver nedsat. Her vil udjævningsmekanismen dog kunne mindske nedsættelsen. I begyndelsen af udbetalingsperioden kan man hos os tåle et større negativt afkast, uden at pensionen falder, end man kan efter mange år som pensionist. Årsagen er, at udjævningsmekanismen betyder, at man har indregnet en stigende udbetalingsprofil, når de årlige udbetalinger fastlægges. Negative afkast dækkes derfor reelt i første omgang af de fremtidige stigninger,” forklarer Rikke Francis.

Der er ikke nogen udbetalingspengetank, men der er indregnet en forventning om en stigende udbetalinger gennem årene, så medlemmerne forventes at kunne opretholde deres købekraft, når der tages højde for inflation.

Ved en finansiel krise med et større negativt afkast vil alle dog kunne opleve, at udbetalingerne bliver nedsat. Her vil udjævningsmekanismen dog kunne mindske nedsættelsen.

I begyndelsen af udbetalingsperioden kan man hos os tåle et større negativt afkast, uden at pensionen falder, end man kan efter mange år som pensionist. Årsagen er, at udjævningsmekanismen betyder, at man har indregnet en stigende udbetalingsprofil, når de årlige udbetalinger fastlægges. Negative afkast dækkes derfor reelt i første omgang af de fremtidige stigninger.

For også at mindske risikoen for, at de ældste medlemmer opnår negative afkast, nedtrappes investeringsrisikoen løbende under udbetalingsperioden.

PensionDanmark: Vores produkt har inflationsbeskyttelse

Hos PensionDanmark oplyser underdirektør Steffen Mielke, at man siden 2010 på markedsrenteproduktet har anvendt en udjævningsmekanisme på livrenteproduktet.

Det betyder, at der i beregningen af pensionsydelsen indregnes en buffer til fremtidige årlige løft af pensionsydelsen. Modellen er baseret på en beregningsteknik, der gør, at pensionsopsparere fra samme årgang har samme størrelse buffer. Sker der så ting med rentekurven, levetidsforudsætninger eller får man et andet afkast, end det man forudsagde, så ændres bufferen, og dermed også, hvor meget pensionsydelsen fremadrettet kan løftes.

”Der er ingen garantier for, at pensionsydelsen ikke kan blive nedsat, men en væsentlig del af hensigten er at sikre, at vores kunders pensioner udvikler sig stabilt med mulighed for et årligt løft, så købekraften ikke udvandes. Et ekstra element er, at pensionisternes investeringsaktiver er væsentlig mindre rentefølsomme end værdien af de fremtidige pensionsydelser. Stiger renten på et tidspunkt, så øger det bufferen, og dermed kan pensionsydelsen få et yderligere nøk opad. Det giver en indirekte inflationsbeskyttelse” siger Steffen Mielke, der anbefaler øvrige selskaber, der sidder med problemstillingen om at designe en beregningsteknisk løsning, der både tillader en vis investeringsrisiko og giver mulighed for stabile pensionsydelser.

Også Topdanmark overvejer ændringer

I de øvrige kommercielle selskaber overvejer flere aktører også at ændre strategien og få udjævningsprodukter på hylderne. Men meldingerne er forskellige. I Topdanmark Liv sender man pt. som udgangspunkt pensionsopsparere over til gennemsnitsrentemiljøet, når de rammer pensionsalderen, selvom det også er muligt for selskabets kunder at blive i markedsrente. Kommunikationsdirektør Jens Langergaard vil dog ikke afvise, at man vil ændre Topdanmarks produkter:

”Hvis der er i markedet kommer en efterspørgsel efter udbetalingsformer, hvor man ind i udbetalingsperioden bliver i et dæmpet/risikoaftrappet/udjævnet markedsrentemiljø evt. med nogle minimumsgarantier vil vi se på om vi til vores portefølje skal udvikle et sådant produkt. Men umiddelbart er vores vurdering at mange foretrækker en kendt størrelse og varighed på deres pensionsudbetalinger på det tidspunkt, de er gået over i udbetaling.”

Hos AP Pension er man derimod tilfredse med produktsortimentet, idet man tilbyder gennemsnitsrenteprodukter for den risikoaverse pensionist, og en ud af fire pensionister vælger ifølge selskabet gennemsnitsrente. P.t. har man dog ikke et produkt, som udjævner pensionsudbetalingerne, selvom man førhen har haft det på hylderne.

Ekspert: Pas på med udjævning af livslange pensioner

Den erfarne pensionsmægler og direktør for pensionsområdet hos AON, Søren Husted, mener, at udjævningsmekanismer kan være en god ide, hvis udbetalingen sker over en kortere periode, samt hvis den enkelte kunde er afhængig af en udbetaling uden for stor usikkerhed. ”Har du en livslang pension, så kan du godt tåle at få nogle udsving i udbetalingsperioden. Og så skal man nok være varsom med at indføre en udjævningsmekanisme, da det vil tage toppen af afkastet,” forklarer Søren Husted, der også mener, at det kan være en ide at sætte pengene i en ordning med garanteret rente som visse udbydere som Alm. Brand og Topdanmark Liv tilbyder, om end afkastet her er begrænset.

De produkter er derude i dag. Selvom man kan diskutere attraktiviteten i dem. I sidste ende handler det om rådgivning, og at den enkelte vælge den løsning der passer til een.”

 

LÆS OGSÅ

Pensionsbranchens værste hovedpine tager til

PFA vinder gigantisk udbud foran konkurrenterne

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen nu?

Kolossale tab på udskældte forsikringer. Finanstilsynet bebuder stramninger

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

 

Billedtekst: Koncerndirektør Mads Kaagaard fra PFA påpeger, at pensionsgiganten er i gang med at udvikle nye pensionsprodukter, der udjævner udbetalingerne for kunderne. Det er en konsekvens af, at det gik for stærkt, da branchen gik fra gennemsnitsrenteprodukter til markedsrente, påpeger tidligere vicedirektør i Finanstilsynet, Jan Parner.