Det er slet ikke dårlige forklaringer, pensionsbranchen har givet, når de skal forklare, at bæredygtige investeringer i et par år har haltet efter konventionelle målt på afkast. Slet ikke.
I landets største pensionsselskab, PFA, måtte kunder med penge i det grønne produkt Klima Plus for eksempel nøjes med et afkast på 8,9 procent i 2023, mens det almindelige produkt, PFA Plus, gav 12,1 procent.
Krig i Ukraine, stigende energipriser, indkøringstid og generelt uforudsigelige markedsforhold er udmærkede forklaringer på, at grønne investeringer de seneste år er blevet kørt bagud af sorte.
Forklaringerne løser bare ikke dilemmaet. Eller rettere – dilemmaerne.
Når pensionsbranchen købte massivt ind i grønne aktiver, hvad branchen dokumenteret har gjort, mens andre store kapitalforvaltere IKKE gjorde det samme – faktisk tværtimod – har omverdenen lov til at række fingeren op og spørge hvorfor. Hvad var formålet med, at pensionsselskaberne gik mod strømmen? Hvis formålet var at tjene penge, er det ikke lykkedes særlig overbevisende.
PFA og bristede drømme i Ørsted
For at fortsætte med Klima Plus contra PFA Plus som eksempel fik Klima Plus-kunder ikke bare en mindre gevinst i 2023, men også et større tab i 2022. Kunder i Klima Plus-produkt mistede 13,2 procent af deres opsparing – kunderne i det konventionelle produkt slap med 10,9 procent.
Selskaberne kunne have forladt den grønne skude som andre store kapitalforvaltere, men valgte at blive. Hvorfor?
Hvis selskaberne havde og har en tro på, at udviklingen snart vil vende, er der ikke land i sigte. Ørsted er aktuelt ude i en spektakulær troværdighedskrise, som skyldes bristede bæredygtighedsdrømme og -projekter. Vestas-aktien har siden 2020 bumlet op og ned – fjernt fra ideen, at en virksomhed, der lever af grøn omstilling, må og skal være på en uafbrudt vækstrejse.
I USA bliver ordet bæredygtighedsrecession brugt om en tendens i tiden. Den korte version er, at en udvikling, som landets pensionsselskaber har investeret milliarder i, nu er i modfase.
Hvis pensionsselskaberne er gået ind i og har øget deres tilstedeværelse i det grønne investeringsunivers for at gøre verden bedre, er det et ædelt formål. Udfasning af fossil energi og nedbringelse af CO2-udledning er også topprioritet i det politiske landskab i Danmark, så alle forudsætninger er til stede for et smukt partnerskab.
Sagen er imidlertid, at pensionsselskabernes primære opgave er at få kundernes opsparing til at vokse. Deres primære opgave er ikke at understøtte en regerings ambitioner på klimaområdet, at være fødselshjælper for et grønnere Danmark eller at skyde kapital i teknologier, som andre store kapitalforvaltere ikke tror (nok) på.
Der bliver hverken revolution eller optøjer i gaderne, hvis pensionsbranchen fortsætter sin kurs. Siden oprettelsen af arbejdsmarkedspensionerne for 30 år siden, har opsparerne været vant til, at det at stræbe efter det bedst mulige afkast er et nobelt, men fluffy løfte. Det svarer til at stræbe efter at køre den hurtigst mulige rute fra Langelinie til Rødovre via Christianshavns Torv.
Vejarbejde, afspærringer og kødannelse ændrer forudsætningerne fra uge til uge. Det store dilemma for pensionsselskaberne er, om de skal gå videre ad bæredygtighedsruten, i forventning om at højere afkast venter længere fremme, og at andre store kapitalforvaltere snart vil gøre dem følgeskab. Sker det, er alt godt.
Pensionssektoren vil fremstå stålsat og fremsynet. Sker det ikke, ligner pensionssektoren en vandrer, der har tabt målet af syne, er faret vild i tågen og er endt alene på en æselsti.
Eller skal sektoren standse op? Det er den anden mulighed. Med risiko for at gå glip af firstmovergevinster og hæder for at turde gå forrest. Men med mulighed for at undgå, at Finanstilsynet saver ud i krydsfiner, hvad dens kerneopgave faktisk er.
Finanstilsynet er i forvejen på bolden og arbejder på at sikre en øget risikospredning, så pensionsopsparerne ikke ender med halvtomme lommer på grund af en pensionsdirektørs hede drømme om grøn omstilling og taleplads de rigtige steder.
Læs mere
En æra er slut. En urørlig sandhed er faldet: Mere hvidvaskkontrol ikke altid bedre end mindre
Banker genopliver betændt debat: Vil have udvidet revisionspligt for virksomheder
Slutspil om Finans Danmarks toppost er i gang
Finans Danmark står ved en skillevej. Hvem tager stafetten videre?
Politisk møde viser klar uenighed om bankernes rådgivning af kunder
Solen strålede over banktopmøde – men frustration over reguleringen spøger
Her er de mulige konsekvenser i sag om forbrugslånsbank
Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet
Opgør tager form: Regeltyranni mod banker har taget overhånd
Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt
