Bogens grundlæggende spørgsmål er: Hvad var Ruslands militære kapabilitet før krigen, hvad har landet lært gennem tre års kampe i Ukraine, og hvad betyder det for Vesten? Gennem 17 kapitler dissekerer en række eksperter Ruslands strategiske kultur, beslutningsprocesser og militære formåen værn for værn.
Blandt bogens mest interessante afsnit er analyserne af den russiske beslutningsproces op til invasionen, Ruslands brug af droner og cyberkrig samt den generelle tilstand af det russiske militær efter år med konflikt. Særligt overraskende er vurderingen af, hvor fejlagtigt Vesten – og til dels Rusland selv – havde estimeret sin militære styrke.
Sammenhæng på trods af mange forfattere
Bogannmeldelse
Titel: Rusland i krig
Forfattere: Jørgen Staun (red.) og Niels Bo Poulsen (red.)
Forlag: Djøf Forlag
ISBN: 9788757459920
Sprog: Dansk
Sider: 400
Pris: 471 kr.
Score: 5 af 6 stjerner
Anmeldt af Rasmus von Rüden
H&B | Hildebrandt & Brandi – A member of Eraneos Group
Bogen er skrevet af mange forskellige eksperter og man kunne af den grund frygte, at der ’har været for mange kokke inden over’ og at bogen ville mangle en rød tråd. Det er dog langt fra tilfældet. Rusland i krig er imponerende godt struktureret, hvor hvert kapitel bygger videre på de foregående analyser uden unødvendige gentagelser eller stilbrud.
Redaktørerne har formået at sikre en stringent linje i argumentationen, og trods de forskellige forfatteres individuelle perspektiver opleves bogen som en samlet og velkoordineret analyse. Dette gør det lettere for læseren at forstå de sammenhænge og forløb i skildringen af Ruslands udvikling før og under krigen.
En bog for specialister – men også for den interesserede læser
Selvom bogen primært henvender sig til et sikkerhedspolitisk publikum, herunder embedsmænd og militære eksperter, er den skrevet i et klart og tilgængeligt sprog. Der inddrages en lang række kilder, og analysen er velunderbygget.
For den alment interesserede læser kan nogle af de tekniske beskrivelser af Ruslands militære formåen dog være tunge, men bogens strukturerede tilgang og vigtige konklusioner gør den læseværdig for enhver med interesse i geopolitik.
Konklusion: En uundværlig bog for forståelsen af Ruslands krig
Rusland i krig er en omfattende analyse af Ruslands militære kapabilitet efter invasionen af Ukraine. Bogen kombinerer akademisk grundighed med en højaktuel problemstilling og giver et nuanceret indblik i, hvad den russiske aggression betyder for Danmark og NATO.
Bogen er et must-read for beslutningstagere og sikkerhedspolitiske analytikere, men også for den engagerede læser, der ønsker en dybere forståelse af Ruslands strategiske udfordringer. Man skal være indstillet på faglig tung læsning og ikke lade sig skræmme af flere siders kildeangivelse efter hvert kapitel.
Anmeldt af Rasmus von Rüden
H&B | Hildebrandt & Brandi – A member of Eraneos Group
Læs mere
En beretning fra klimakampens skyttegrav
Sådan gør man personlig kundeservice helt unik
Ny bog om elbiler giver spændende indsigt
Nyt strategibog får seks stjerner
Ny bog om ledelse i rummet er alt andet end hverdagskost
Vigtig bog om brobygning mellem unge generationer og fremtidens virksomheder
En stigende polarisering udfordrer den gængse ledelse…..
Ny bog er et solidt katalog over agile projektmetoder
Alt for mange arbejdspladser er ikke for børn
Ny bog om kunstig intelligens overfor kunder får topkarakter
Ord, ord, ord! – og hvad de faktisk betyder i ledelse
Den selvledende organisation er et dilemmafyldt farvand
Suveræn håndbog til corporate storytelling i verdensklasse
Nye tider kræver ny tilgang til ledelse – måske…. Ledelsesbog skyder forbi målet
Solid og systematisk lederhåndbog til digital modning
Ny bog gør op med de økonomiske modeller
Sammenhængskraft leder til succes – og implementering er afgørende