#MeToo satte ikke kun fokus på seksuel krænkelse af kvinder. Bevægelsen gav også nyt liv til debatten om den kønsmæssige ubalance i kunstverdenen. I 2018 bragte flere danske og internationale medier kritiske undersøgelser, som beskrev, hvor få kvindelige kunstnere der får tildelt soloudstillinger, hvor få værker af kvindelige kunstnere museerne indkøber, og hvor meget mændene fylder i den vestlige kunsthistorie til fordel for de mindst lige så dygtige kvinder.
Den kritik har mange af landets kunstinstitutioner taget på sig, og i år kan man opleve op til flere kunstudstillinger med værker skabt af kvindelige billedkunstnere. Aldrig før har der været så meget kvindekunst udstillet på samme tid som netop nu! Den her guide kan umuligt rumme alle de kunstudstillinger, som vises rundt om i landet i skrivende stund. Jeg har derfor valgt at fremhæve tre – fristes man til at sige – meget modige museumssatsninger på henholdsvis Louisiana Museum of Modern Art og Statens Museum for Kunst.
Louisiana Museum of Modern Art:
Louisiana on Paper: Dea Trier Mørch: ‘Ind i verden’ indtil 28. april 2019
I sin samtid blev Dea Trier Mørch (1941-2001) udskældt for at være propagandist og kommunist, og hun blev bestemt ikke taget seriøst af andre end dem, hun stod sammen med på den yderste venstrefløj. Fordi hendes litografier blev udgivet i mange oplag, blev der tilmed sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det, hun producerede, kunne kaldes for kunst – til trods for at Mørch faktisk havde taget afgang fra Det Danske Kongelige Kunstakademi, og der i hendes værker er tydelige forbindelser til russisk konstruktivisme og østeuropæisk plakatkunst.
Disse fordomme har man valgt at sætte en stor fed streg over på Louisiana. Her fokuserer man i stedet på hendes rolle som ener, foregangskvinde og hendes enorme betydning for nulevende kvindelige billedkunstnere og forfattere. I to udstillingsspor fremhæves Mørchs interesse for det nære, hverdagen i hjemmet og på de københavnske gader samt hendes politiske engagement i modstandsbevægelserne ude i den store verden.
Pipilotti Rist: ‘Åbn min lysning’ indtil 23. juni 2019
Den schweiziske video- og performancekunstner, Pipilotti Rist (f. 1962) har taget sit kunstnernavn fra vores allesammens yndlingsanarkist: Pippi Langstrømpe. At træde ind i udstillingen med den pudsige titel føles da også, som man tænker, det måtte have føltes for Tommy og Annika, da de for første gang trådte indenfor i Villa Villekulla og blev lykkeligt fortabt i deres nye veninde Pippis univers.
Netop det hjemlige og besynderlige er ikke nogen tosset association, da man med udstillingen har valgt at tage udgangspunkt i Louisianas kulturhistoriske fortid. Da Louisianas grundlægger, Knud W. Jensen, overtog ejendommen og omdannede det til et museum i 1958, var det nemlig med en ambition om, at et besøg på museet skulle føles som at komme hjem til sin excentriske onkel med huset fuld af kunstværker fra nær og fjern.
På udstillingen ‘Åbn min lysning’ kan man bl.a. opleve videoværker, som deler æstetik med tidlige musikvideoer fra MTV-dagene. En rumlig transformation, hvor man får lov at ligge sammen i sengen og kigge på videoprojektioner i loftet. Og en lysinstallation med flere hundrede lysskulpturer, der hænger i strømledede snore fra loft til gulv og lyser som millioner af stjerner. Udstillingen er vidunderlig barnlig, men ikke lutter lagkage. Under den farverige, glitrende og vanvittige overflade lurer alvoren og melankolien. Man er få skridt fra hysteriet og sindssygen; at tage (kvinde)kønnet på sig er lige så meget en velsignelse, som det er en forbandelse, viser udstillingen os. Man går derfor fra udstillingen lige dele let og tung i hoved og krop.
Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Statens Museum for Kunst:
Sonja Ferlov Mancoba: ‘Sonja Ferlov Mancoba’ indtil 5. maj 2019
SMK tager ikke kun prisen for den mest dristige museumssatsning i år. Udstillingen kandiderer – efter min mening – også til at blive den bedste og måske vigtigste kunstoplevelse i 2019.
Den selvbetitlede udstilling tegner et præcist og rørende portræt af den kompromisløse danskfranske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), som kaldes for ”en nøgleskikkelse i dansk modernisme” af direktør for SMK, Mikkel Bogh. Hvorfor hun ikke er mere kendt i dansk sammenhæng, forstår man ikke, når man har set udstillingen. Hun var gift med en sydafrikansk mand, billedkunstneren Ernest Mancoba, hvilket tydeligt ses i hendes formsprog. Hendes poetiske og krigeriske figurer har nemlig flere forbindelser til afrikansk kunst og kultur end til den vestlige kunst. Med sin kunst havde Ferlov Mancoba en sympatisk og beundringsværdig ambition om at forbinde mennesker. Hun troede på fællesskaber på tværs af kulturer – en smuk tanke. Især i vores samtid, hvor grænserne rundtomkring i verden lukkes, og fremmedhadet og mistroen vokser frem.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde med Musée National d’Art Moderne i Paris. At udstillingen senere på året sendes til den franske hovedstad gør mig stolt på mit køns vegne og næsten patriotisk. Sikke en anerkendelse at få som kunstner, og hvor er den fortjent!
Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K
Andre udvalgte aktuelle kunstudstillinger af kvindelige billedkunstnere (Sjælland):
‘Where, When, How Often and with Whom’, Cecily Brown på Louisiana Museum of Modern Art
‘An Artist’s Guide to Stop Being an Artist’, Sidsel Meineche Hansen, Statens Museum for Kunst
‘THIS MOMENT is the BEGINNING’, Hesselholdt & Mejlvang på Thorvaldsens Museum
‘I Have Grown Taller from Standing with Trees’, Claudia Comte på Copenhagen Contemporary
‘Seizure’, Marianna Simnett på Copenhagen Contemporary
‘En kærlig verden’, Patricia Piccinini på ARKEN, Museum for Moderne Kunst
‘Love Story’, Candice Breitz på ARKEN, Museum for Moderne Kunst
‘Fantasmer’, Ingeborg Prehn, Julie Nord og Roee Rosen på Rønnebæksholm
LÆS OGSÅ
Boganmeldelse: Kampen om fremtidens kunstige intelligens
Sådan kan ledelse løfte danske lokalområder
En let introduktion til digitale valutaer
