;
contea

Inside story

Hårdt forsikringsmarked fortsætter med stigende priser. Ofte må mæglere afvise udbud

De svære tider for erhvervsforsikringer med kraftigt stigende priser fortsætter til frustration for virksomhederne, der forsøger at få ordningerne i udbud. En løsning er at pulje virksomhederne, en model, som mæglerbranchen langtfra er enig om.

Frustrationen stiger rundt om i virksomhederne, efter at forsikringspriserne er fortsat op i 2021. For nogle brancher er prisstigningerne på 5-15 pct., mens de for nogle udsatte erhverv og visse forsikringstyper ligger på op til 50 pct. Den lange periode med stigende priser øger presset på mæglerne, fordi kunderne vil teste forsikringsordningerne i udbud, men det er ikke uproblematisk at køre udbudsrunder i et så hårdt marked som det nuværende.

”Det skal give mening at sende en kunde i udbud, og lige nu ser vi, at kapaciteten i markedet er blevet mindre og på visse dækninger, f.eks. cyberforsikringer, kan man slet ikke få de summer og dækninger, som man kunne for 12-24 måneder siden. Derfor rådgiver vi ofte en kunde til at vente et år eller mere med at gå i udbud,” siger Lars Steen Nielsen, direktør med ansvar for forsikringsområdet i North, tidligere Contea.

Det er selskaberne over en bred kam, som skruer priserne i vejret, fordi de globale spillere har hævet priserne på genforsikring. Samtidig er det en væsentlig underliggende trend, at der skal være styr på risikobilledet i virksomhederne, ellers risikerer man virkelig at blive ramt på pris, vilkår og dækning, konstaterer Lars Steen Nielsen, som har prisstigninger på 50 pct. for visse underdækninger:

”Det er stadigvæk muligt at få gode priser og vilkår. Det er primært, når vi taler kunder, som har styr på risiko og kan dokumentere et godt skadesforløb. Man skal altså som mægler arbejde mere for at dokumentere, rådgive og risikoanalysere. Det kræver meget mere rådgivning end tidligere. Personligt har jeg det fint med det, da vi har opnået fantastiske resultater for vores kunder hermed, og samtidig mener jeg også, at det klart dokumenterer berettigelsen af vores eksistens.”

Alternativt kan mæglerne pulje erhvervsvirksomhederne, typisk de mindre virksomheder, fordi en gruppe af virksomheder giver bedre risikospredning og forhandlingskraft over for forsikringsselskaberne. En praksis, som Söderberg & Partners, Aon og Willis Towers Watson excellerer i.

”Generelt er markedet meget i bevægelse i retning af mere individuelle vurderinger af virksomhederne. Man kan sige, at når priserne er opadgående, og vilkårene strammes, kan det være en god idé med en facilitetsløsning, hvor man køber ind sammen med andre selskaber. Så er man måske mindre sårbar over for prisstigninger, men det rigtige er nok at få styr på virksomhedens risiko og reducere antallet af skader, hvis man vil undgå kraftigt stigende præmier,” siger Lars Steen Nielsen.

Mæglerne uenige om værdien af forsikringspuljer

Det er dog langtfra alle mæglere, som er lige begejstrede for puljeordningerne. En af de mere kritiske er direktør Lars Kortegaard fra Din Forsikringsmægler:

”Jeg er meget modstander af puljeordninger, fordi mæglerens opgave er at lave skræddersyede forsikringer til den enkelte kunde med en ordentlig risikovurdering i stedet for en skraldespandsløsning, hvor de gode kunder betaler for de dårlige,” siger Lars Kortegaard.

Kortegaard tilføjer, at korrekt risikoafdækning og forebyggelse bør foregå på kundeniveau frem for på brancheniveau, som man ofte oplever med faciliteterne.

Også hos Din Forsikringsmægler har man mærket, at markedet er blevet meget hårdere, og at det er svært for visse erhvervstyper, for eksempel kurervirksomheder, leasingselskaber og stilladsvirksomheder at forsikre sig. På policeniveau er cyberforsikring og direktions- og bestyrelsesansvar ofte ekstra udsat.

”Det samme gælder revisorer, fordi deres ansvarsforsikringer er udfordret af, at der har skullet være så meget styr på virksomhedernes regnskab i forbindelse med corona. Revisorerne kan i højere grad gøres ansvarlige, hvis de har fejlrådgivet deres kunder,” siger Lars Kortegaard, der peger på, at forsikringspriserne er steget med ca. 25-30 pct. på to år på arbejdsskade i nogle selskaber. Derfor anbefales det at få hjælp på et ikke overskueligt marked.

”Ingen på noget niveau er fredet, især hvis der ikke er styr på forebyggelse og virksomhedens risiko. Vi oplever, at syv af otte selskaber bare siger nej, hvis de ikke umiddelbart finder kunden rentabel. At man har styr på sin forebyggelse og har en sund skadeshistorik, er afgørende for, om forsikringsselskaberne finder én interessant. Volumen alene er ikke afgørende, hvis risikoen ikke er sund. Eksponeringen for forsikringsselskaberne stiger i takt med større værdier.”

Det er tillige et problem, at ingen selskaber har alle de produkter på hylderne, som virksomheder typisk har brug for. Det gør indkøbsprocessen vanskeligere for den enkelte kunde, da selskaberne ikke alene totalt kan afdække efter kundernes behov.

”Ofte er det nødvendigt med en forsikringsløsning, hvor der udvælges to-fire selskaber, som dækker virksomhedens forsikringsbehov. Isoleret da der er markant forskel på generalistselskaberne og specialistselskaberne på såvel pris, forsikringsdækning og hjælpen ved skader,” siger Lars Kortegaard.

HDI: Erhvervskunderne er trætte af prisstigninger

Hos det store internationale forsikringsselskab HDI genkender direktør Rasmus Jørgensen de mange udfordringer på markedet for erhvervsforsikringer. Det har været tre år i træk med stigende priser og så vokser presset fra virksomhederne på mæglerne for at de skal gå i udbud og finde bedre eller billigere løsninger.

”Kunderne er simpelthen trætte efter den lange periode med prisstigninger. Men hvad kan mæglerne gøre? Der er en hel gruppe af kunder, der gerne vil omplaceres på én gang. Nogle gange lykkes det, andre gange er det rigtig vanskeligt,” siger Rasmus Jørgensen, som oplyser, at det bliver ekstra svært, hvis kunden måske vil forsikre et fabriksanlæg uden sprinkleranlæg eller har en dårlig skadeshistorik.

Hertil kommer, at det med de større erhvervskunder er blevet et puslespil at få dækningerne til at gå op, fordi forsikringsselskaberne har reduceret forsikringssummerne.

”Ikke nok med at priserne er steget. Forsikringssummen er reduceret i forhold til for fem år siden. Nu skal mægleren ud at finde flere selskaber for at afdække risiciene og få policestrukturerne til at hænge ordentligt sammen. Jeg kan godt forstå, at mæglerne er pressede på både tid og ressourcer.”

Ifølge Rasmus Jørgensen er det hele markedet, som er ramt globalt af f.eks. den seneste naturkatastrofe med oversvømmelser i Tyskland, den store eksplosion på havnen i Beirut og brande i Australien. Det har presset skaderne og priserne på genforsikring op. Den eneste gode nyhed er den milde orkansæson i Golfen. Der er ikke umiddelbart sammenhæng med klimaforandringerne.

”Det er forkert at sige, at det ikke har noget med klimaforandringer at gøre, men vi entydigt konkludere, at skaderne passer med klimaforandringer, det kan også være ringe vedligehold over længere tid, såkaldt man made losses. Så man kan ikke entydigt sige, at det har noget med CO2-udslippet at gøre.”

Det mest interessante er ifølge Rasmus Jørgensen, om priserne også fortsætter op i 2022.

”Det bliver rigtig spændende at følge, vi har haft et hårdt marked tre år nu. Og der er nok også en ketchup-effekt i det for forsikringsselskaberne. For går combined ratio over 100, så gælder det om at handle, fordi man ikke længere er lønsomme.”

 

Læs mere

Alm. Brands store Codan-satsning har vind i sejlene

Nøgleprofiler forlader Codan til fordel for konkurrent

Alm. Brand-ejer delte Codan-planer med medlemmer længe før opkøb

Alm. Brand i hårfin balancegang om børsregler

Alm. Brand-køb: Udfordringer for Codans erhvervsforretning tårner sig op

Et kæmpe sats: Se problemerne ved Alm. Brands køb af Codan

Pensionskasser spiller nøglerolle i gigantisk forsikringsopkøb. Trygs bagland knurrer

Alm. Brand gør klar til milliardopkøb af Codan