Der er store penge i kunstspekulation. Afkastpotentialet kan være astronomisk, hvis man får fingre i det helt rigtige værk fra den helt rigtige kunstner på det helt rigtige tidspunkt, og i forhold til aktier og obligationer har billedkunst den fordel, at man kan nyde investeringen, mens den ligger stille i porteføljen.
Et naturligt sted at starte er de store nulevende kunstneres værker. Her kan man nemlig være heldig at få fingre i et helt nyt værk, som ikke er blevet prøvet på auktionsmarkedet endnu, og hvor prisen dermed ikke har fundet sit leje.
Men ligesom med andre investeringer skal man se sig godt for og for alt i verden undgå at forelske sig. Der er nemlig stor forskel i priserne på værker fra de største nulevende billedkunstnere. Det viser en oversigt over de dyreste nulevende billedkunstnere, som Bruun Rasmussen har udarbejdet.
Hvis man vil man gøre et godt kunstkup, bliver man nødt til at kende markedet og kunstnernes værker indgående, lyder det fra Kasper Nielsen, der er vurderings- og salgsdirektør i auktionshuset Bruun Rasmussen.
”De kunstnere, der er med på listen, er i den grad sluppet igennem et nåleøje, hvor de har etableret sig og handles til meget høje priser. Her har blåstemplingen allerede fundet sted, men det er ikke ensbetydende med, at de alle sammen er gode investeringer. Tiden er en ubarmhjertig faktor, når man investerer i nutidskunst, for der er altid nye kunstnere, der kommer til, og det er ikke givet, at de, der er på listen nu, vil fastholde deres position på 10, 20 eller 30 års sigt,” siger Kasper Nielsen.
Listen er baseret på auktionshusenes hammerslagspriser og indeholder derfor ikke salgsstatistik fra gallerierne og kunstnerne eget direkte salg.
Den dyreste nulevende kunstner er således ikke overraskende den islandskdanske kunstner Olafur Eliasson, der herhjemme nok kendes bedst for værket Your Rainbow Panorama, en 150 meter lang cirkeæformet gangbro i farvet glas oven på AROS Kunstmuseum i Aarhus.
Det er den dyreste kunstinstallation, museet har indkøbt nogensinde, men også på auktionsmarkedet ligger Olafur Eliasson i toppen.
Værket, der indtager førstepladsen på listen, er Olafur Eliassons skulptur ‘Fivefold Eye’ af metal, der måler 160 cm x 160 cm x 80 cm, som blev solgt i 2007 for 7 millioner kroner.
At Olafur Eliasson er den dyreste nulevende billedkunstner, er imidlertid ikke ensbetydende med, at hans værker også til daglig handles til de højeste priser på auktionsmarkedet. Eliassons værker er typisk meget tunge og produktionskrævende og egner sig sjældent til privatinvestorers samlinger, og når han en sjælden gang producerer malerier, er de typisk serieproducerede og handles derfor i et noget lavere prisleje.
Høj pris, lille volumen
Kasper Nielsen peger derfor på en række andre kunstnere fra listen, hvis værker både er prissat højt, og som handles ofte på auktionsmarkedet, også kaldet det sekundære marked.
”De kunstværker fra listen, vi oftest ser på det sekundære marked, er i særdeleshed af Michael Kvium, John Kørner og Tal R. Olafur Eliassons værker dukker også op, men her er det langt de fleste gange kunstværker, der ligger på et noget lavere prisniveau. Niels Strøbech og Thomas Kluge ser vi mindre ofte, fordi de har arbejdet med de her superrealistiske og barokinspirerede kunstværker, som tager oceaner af tid at lave. Så der er simpelthen færre tilgængelige værker end af eksempelvis John Kørner, der bruger noget mindre tid på et oliemaleri,” siger Kasper Nielsen.
Niels Strøbek, Thomas Kluge og John Kørner er alle i den absolutte top blandt de danske nulevende billedkunstnere. John Kørners udtryk er farvestrålende, og han gør sig en hel del i oliemalerier, grafik og keramik. Strøbek maler blandt andet naturtro landskabsbilleder, portrætter og andre opstillinger i den genre, der kaldes superrealisme, mens Kluge, der maler i en nyrealistisk og Rembrandt-inspireret stil, blandt andet står bag maleriet af kongefamilien, som gav anledning til en del kritik og morsomheder, fordi det er så dystert.
På maleriet ser man dronning Margrethe og prins Henrik i midten omgivet af børn og børnebørn. Forrest i billedet står tronfølger prins Christian og stirrer alvorligt på tilskueren, mens hans ansigt lyses op nedefra, så han fremstår med mørke skygger rundt om øjnene.
Kluge, Kørner og Strøbek indtager henholdsvis en 7.-, 9. -og 10.-plads på listen over de mest værdifulde nulevende billedkunstnere.
Risikabel investering
Thomas Asbæk, der er kunstrådgiver, stifter og medejer i rådgiverhuset Asbæk Art Consulting, anbefaler heller ikke, at man køber op af alt, hvad de nulevende mestre producerer, og det ville han heller ikke råde sine klienter til.
”Alle kunstnerne på listen ville jeg kunne stå inde for, hvis jeg skulle sammensætte en værdifast investeringsprofil. Men det er ikke alle sammen kunstnere, som jeg ville købe med henblik på optimal forrentning af pengene,” siger Thomas Asbæk.
Fordi de største kunstnere har haft deres gennembrud og har fået blåstemplingen af store museer og private samlere, har værkerne ikke blot mindre risiko, men også mindre afkastpotentiale end mere ukendte kunstneres hovedværker. Men for mange af de danske kunstnere er markedet også begrænset i størrelse, og det begrænser også mulighederne for voldsomme prisstigninger.
”Michael Kvium er en af de kunstnere, der får gode priser herhjemme, men han er ikke lige så stor globalt, og derfor er der et naturligt loft for, hvor meget en Kvium kan blive værd. Der er også et loft for, hvor meget en Olafur Eliasson kan blive værd, fordi han typisk arbejder med stedsspecifikke kommissioner, der allerede er så dyre, at de er forbeholdt de få. Det gælder for så vidt også kunstnerduoen Elmgreen & Dragsted,” siger Thomas Asbæk.
Gallerierne kender imidlertid godt kunstnernes begrænsninger, og Kviums gallerist er netop nu i gang med en strategisk styring af det internationale Kvium-marked, hvor der blandt andet er succes i Sydamerika. Men han har endnu til gode at knække det amerikanske og de asiatiske markeder.
Mindre kendte kunstnere
Thomas Asbæk anbefaler, at man ser på mere ukendte kunstnernavne, som alligevel har bevist deres værd.
”Alexander Tovborg er en smart idé, og der ville jeg nok selv lægge mine penge. Her ser jeg nok det største procentuelle potentiale,” siger Thomas Asbæk med henvisning til den danske kunstner, der blandt andet har begået værket – eller værkerne – Bocca Baciata, der er en serie malerier med motiver af grædende dinosaurusser. Malerierne indgik i samme udstilling som et samlet værk, men er efterfølgende blevet solgt enkeltvis. Hans malerier handles typisk til mellem 100.000 og 250.000 kroner stykket.
De mere ukendte kunstnere kan give den potentielt største gevinst, mens de etablerede nulevende kunstnere repræsenterer en mere defensiv investeringsstrategi. Men det vil nok være en fejl at investere i de nulevende kunstneres værker, hvis målet i sig selv er formuebevarelse og man ikke er interesseret i kunst, lyder det fra Kasper Nielsen.
Et skrækeksempel er den britiske nulevende kunstner Damien Hirst, der oplevede ekstrem verdensberømmelse i 00’erne. Hans værker blev handlet for store millionbeløb, og omsætningen steg til over 1 milliard kroner. Men så begyndte han at præstere på et lavere kunstnerisk niveau, og de investorer og museer, der havde købt op af hans kunst, stoppede med at købe. Siden han slog verdensrekorden for det højeste hammerslag i 2008, er priserne faldet som en sten i det, investorer kalder et ‘blodbad’.
”Kunst er en alternativ investering for dem, der interesserer sig for kunst og har forstand på det, og i langt de fleste tilfælde er det ikke som guld. For når der er lavkonjunktur, og prisen for eksempel falder på aktiemarkederne, så falder prisen også på kunst – medmindre du har det helt rigtige værk, som du udbyder til den rigtige pris, så vil der altid være købere. Men kunstens samlede omsætning havde det sløjt i 2008 og 2009, da gjorde det ondt. Men hvis du har det rigtige kunstværk sat til salg på det rigtige tidspunkt, kan du tjene mange penge på din kunstinvestering,” siger han.
LÆS OGSÅ
Teateranmeldelse: I ungdommens vold og magi
Erhvervsmedier ændrer forretningen. Kom tæt på Børsen, Finans og Berlingske
