;
bankinvest

Redaktørens analyse

Her er de største udfordringer for investeringsbranchen

Truslen fra passive fonde, evne til at favne bæredygtighed, rådgivning for alle, for høje omkostninger og truslen fra prisbillige udenlandske investeringsfonde og platforme. Det er de udfordringer, som investeringsfondsbranchen står overfor.

Et frygteligt år. Så galt stod det ifølge formand for Investering Danmark, BankInvest-topchef Lars Bo Bertram til i investeringsbranchen i en tale til organisationens årsmøde onsdag. Formanden tænkte nok på det utrolig svære investeringsår sidste år, som imidlertid for længst er erstattet af jubeltider på alverdens aktiemarkeder.

Dog er der flere andre grunde til at svede lidt, hvis man sidder i Lars Bo Bertrams stol. For friske forandringsvinde trækker sammen over investeringsfondene, der mærker, at branchen ikke længere er så lukrativ, som den har været.

Der er nemlig større og større fokus på omkostninger – og det må siges at være den største udfordring for de fonde, der har levet fedt af at være på anbefalingslisterne, når danskerne går i banken for at få investeringsråd. Det er udfordring nummer 1.

Som det kom frem i Lars Bo Bertrams tale på årsmødet, har investeringsfondene reduceret deres omkostninger med 1,6 milliarder kroner fra 2017 til 2018, efter at det såkaldte provisionsforbud for porteføljeplejeordninger trådte i kraft.

Er fondene blevet for dyre?

Vi ser allerede nu tegn på konsolidering i investeringsbranchen med Nykredits køb af Sparinvest og Storebrands køb af Skagen Fondene. Og det kan sagtens accelerere.

De aktive investeringsfonde har nemlig fået sværere ved at forklare egen eksistens. De langt billigere passivt forvaltede fonde stormer frem – og det med betydelig lavere omkostninger end de ca. 1,5 procent, man nemt risikerer at skulle betale for en aktivt forvaltet fond.

Lars Bo Bertram har som beskrevet i InsideBusiness selv lanceret sin egen passivt forvaltede fond i BankInvest i samarbejde med BlackRock med et prisskilt på 0,6 procent per år. Men udfordringen med at forklare højere priser på aktivt forvaltede fonde er Lars Bertrams udfordring nummer 2.

Prisen for BankInvests eget indeksprodukt er i den høje ende i forhold til især de udenlandske indeksfonde, som ligger helt nede på få basispunkter. Men spørgsmålet er, hvor mange danskere der forstår det og handler derefter. Ikke alt for mange tilsyneladende, for ifølge en undersøgelse udført af Kantar Gallup for Investering Danmark, er det kun 20 procent, der er såkaldte gør det selv-investorer, og andelen er svagt faldende. Typisk i takt med at aktiemarkederne er under pres.

Herefter kommer de rådgivningssøgende med 26 procent, mens det er en stigende andel på 48 procent, som overlader det til banken at investere formuen. I den kontekst har de banksamarbejdende investeringsforeninger rigtig godt fat i kunderne. Trods al snak om det modsatte.

 

Et strammere provisionsforbud

Dog er der fortsat en debat i gang om behovet for et strammere provisionsforbud end det, vi har i Danmark i dag. Det har man eksempelvis i Storbritannien, hvor man ifølge Lars Bertram skal have mindst 100.000 pund for at få adgang til rådgivning i dag. Også i Danmark er der flere formuerådgivere, der nu har sat en nedre grænse på eksempelvis 600.000 kroner for at yde rådgivning.

Men ifølge Bertram bør man ikke stramme mere på Danmarks delvise provisionsforbud, da det i praksis vil afskære flere trængende danskere fra investeringsrådgivning.

I det hele taget hersker der lidt af en frygt i investeringsbranchen for, at det begynder at gå op for kunderne, hvor meget det rent faktisk koster at få håndteret sine investeringer af banken. P.t. er branchen lidt uafklaret om den øgede synlighed i forbindelse med omkostningerne ved porteføljeplejen, men indtil videre har vi ikke for alvor hørt ramaskrig hos kunderne.

Frygten for, at kunderne bliver endnu mere opmærksomme på omkostningerne ved personlig rådgivning og porteføljepleje og skruer op for billigere investeringsformer, er investeringsformandens udfordring nummer 3.

Det står nemlig klart, at passive fonde i den grad er i fremdrift, idet andelen af formue i fonde, der følger en passiv investeringsstrategi, er steget med 115 procent siden 2016. Nyindskud i passive investeringsfonde fra private investorer på 55 procent af nettokøbene de senere år fortæller desuden klart, at danskerne har fået øjnene op for disse investeringer.

Hvor stor bliver konkurrencen fra udlandet?

Det giver grobund for diverse prisbillige digitale investeringsfonde samt udenlandske investeringsspillere, der vil ind på det danske marked. Disse bliver nu endelig hjulpet frem af lempeligere beskatning af afkastet ved investering i udenlandske investeringsfonde. Hvor stor bliver konkurrencen fra udlandet mod det danske marked, er udfordring nummer 4.

Den femte og sidste udfordring er af mere diffus karakter. For hvordan sikrer investeringsbranchen, at bæredygtighed bliver en del af branchens dna. Presset på sektoren vokser, i takt med at EU, ngo’er og danske politikere får øjnene op for, at danskernes formueplacering kan være med til at flytte tingene i en mere grøn retning.

For stopper investeringerne i olie, gas og kuludvinding er der gode chancer for, at de søger i retning af mere bæredygtige industrier med fokus på vindmøller og vedvarende energi. Man kunne endda fra EU’s side gå så langt, at man kræver højere kapitalkrav til finansielle aktører med stor eksponering mod de gamle, klimafjendtlige industrier. Det skal branchen evne at favne på en god måde.

LÆS OGSÅ

Priskrig: Nye spillere dumper priserne på investeringsprodukter

Garvede erhvervsfolk og tunge investorer bag nye fonde

Kapitalfond i bittert opgør med ejerfamilie

Axcel ramt af nedtur i milliardvirksomhed

Kapitalfond vil spinde guld på gamersucces

Kapitalfond jagter livgivende frasalg

Axcel sætter punktum for omfattende stoleleg 

Her er landets førende M&A-advokater